Bøger om Videnskabernes selskab

Elektromagnetismens opdager, Hans Christian Ørsted, fejres i denne spektakulære udgivelse. HCØ opdager elektromagnetismen i 1820. Det er en af de mest betydningsfulde opdagelser i videnskaben nogensinde. HCØ er med andre ord en af de største forskere, Danmark har fostret. Men i sin egen tid var HCØ en videnskabelig oprører, der livet igennem måtte slås for sine ideer. HCØ – Kampen om videnskaben fortæller historien om én mands rejse mod oplysningens tinde, om hans sejre og nederlag, og om den gejst, eller ånd, der drev ham. I samarbejde med Videnskabernes Selskab udgiver Cobolt en tegneserie om Danmarks største videnskabsperson, H. C. Ørsted og fejrer dermed 200-året for hans skelsættende opdagelse af elektromagnetismen. Forfatter, Henrik Prætorius, er videnskabsformidler og har blandt andet 20 års erfaring som videnskabsjournalist i DR og Experimentarium. Peter Snejbjerg er tegneserieskaber særligt kendt for sit arbejde for det amerikanske forlag DC Comics, hvor han har tegnet til blandt andet Batman, Books of Magic (Neil Gaiman) og Preacher. Snejbjerg står også bag en række Anders And-historier. Niels Roland, illustrator og tegneserietegner, er særligt kendt for den videnskabelige stribe i Weekendavisen ‘Kloge hoveder’ og børnetegneserien i samme avis ‘Nøglevogterne’ (bind 1-2 er udkommet på Cobolt). Angelica Inigo er tegneserieskaber og illustrator og hun er uddannet i Grafisk Fortælling på The Animation Workshop. Projektet HCØ – Kampen om videnskaben er støttet af Novo Nordisk Fonden

Poul Sophus Vilhelm Heegaard (1835-84), i samtiden kun kaldt Sophus Heegaard var professor i filosofi ved Københavns Universitet fra 1875 til sin død. Han indledte sit faglige virke som elev af Rasmus Nielsen (1809-84) og som tilhænger af en Hegel-inspireret tænkning, som dominerede dansk filosofi fra omkring 1830 og en menneskealder frem. Men Heegaard brød siden broerne bag sig og blev en interessant overgangsskikkelse mellem den danske hegelianisme og det nybrud i dansk filosofi, der fandt sted i århundredes slutning som en del af, hvad der traditionelt kaldes det moderne gennembrud; men i modsætning til dette gennembruds hovedskikkelser, litteraten Georg Brandes (1842-1927) og filosoffen Harald Høffding (1843-1931) var det ikke Søren Kierkegaards kritik af den danske hegelianisme, men udviklingen i engelsk filosofi, som lå bag Heegaards brud med den hegelske tænkning.