Bøger om Videnskabsfilosofi

En bredt anlagt historisk studie over ændringerne i den vestlige verdens tænkemåde fra renæssancen og til vor tid. Bl.a skildres og analyseres hvordan de tre kundskabsområder naturhistorie, politisk økonomi og generel grammatik blev ændret tilbiologi, økonomi og filologi

Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun målt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast ændret sig helt grundlæggende: I dag ved vi meget mere, end at æbler kan spises, og hvordan man laver en spydspids - vi ved nu også, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.

Kaos-forskningen har ændret en række almindelige antagelser om naturens opbygning. Ustabilitet hører ikke kun til naturens undtagelser, men er kodet ind i tilværelsens opbygning på alle niveauer: Fysiske, biologiske og samfundsmæssige. Kaos er kreativt, fordi små forskelle kommer til at skabe store forskelle. Men samtidig optræder kaotiske fænomener inden for regelmæssigheder, der kan formuleres matematisk eksakt. Det rejser spørgsmålet om, hvordan KAOS forholder sig til KAUSALITET. Hvordan hænger kaos og orden sammen? Har kaos-teorien følger for filosofiske ideer om tilfældighed og frihed? Rummer kaos-teorien et nyt argument for indeterminismen? Giver kaos-teorien mulighed for en nyformulering af skabelses- og forsynstanken? Rimer teologi på meteorologi?

Filosofi og Videnskab tager udgangspunktet i den positive opfattelse af videnskaben, som var dominerende i det tyvende århundredes første halvdel.På trods af en samtidig kritik af den positivistiske tankegang, er det først med en historisk og samfundsmæssig orienteret kritik fra omkring midten af det tyvende århundrede, at et mere nuanceret syn på videnskaben vinder indpas.Bogens udvalgte tekster følger kronologisk denne historiske udvikling. Desuden har teksterne et fælles udgangspunkt i de traditionelle filosofiske diskussioner om, hvad viden og erkendelse er.Bogen er velegnet til undervisningen på alle ungdomsuddannelser.

Gennemgang af centrale videnskabsfilosofiske traditioner samt forklaringer på, hvordan disse repræsenterer dels en tankemæssig kontinuitet, dels radikale brud med traditionerne. Desuden omtales hovedtrækkene i kritisk teori