Bøger om Vilde vesten

Fortælleren er træt af enhjørninger og henlægger handlingen til den vilde vest, hvor der ikke plejer at være enhjørninger, men enhjørningen og hvalpen, som man ser på forsiden, vil meget gerne med i fortællingen. Sjov bog til både dem, som elsker, og dem, som elsker at hade enhjørninger (og hundehvalpe) med dialog mellem fortælleren og de to figurer, som er ivrige efter at spille en rolle i historien.

Engelskundervisningen i både 1z og 3ab har udviklet sig til et kursus i avanceret tekstfortolkning, men ved altid at starte med helt enkle spørgsmål angående handlingen sørger Kristian for at alle kan være med. Sommetider holder han, dels for sin egen fornøjelses skyld, for at holde sine sprogkundskaber ved lige, dels for at træne eleverne i at lytte, et kortere baggrundsorienterende eller perspektivudvidende foredrag, som om han forelæste på universitetet, idet han dog hele tiden giver alternative formuleringer og skriver svære ord og udtryk ned på tavlen. 1z vil læse horror stories, så Kristian foreslår faggruppen, udelukkende kvinder, at man skal indkøbe et sådant klassesæt, men det afvises, uden diskussion, af førertæven. I 3ab læser de om det vilde vesten, heltedyrkelse og maskulinitet. I 1z vælges, uden større begejstring, Lord of the Flies. På hjemmefronten bytter Kristian sin trompet med en altsax for at stimulere Silvia til at studere musik. Uddrag af bogen Efter muren er faldet og Sovjetunionen ikke længere eksisterer, er verden blevet et trygt sted at leve i. Alle de gamle problemstillinger gælder ikke længere. Ja, ifølge en amerikansk filosof med det japanskklingende navn, "Fukuyama", er historien slut. Simpelthen. Demokratiet og den liberalistiske markedsøkonomi har vundet. Der er ikke længere noget at strides om. Og atomkrig er utænkelig. Nu drejer det sig om penge. Europa er blevet forenet i et fællesmarked. Heller ikke her er der nogen udsigt til splid. Hele verden ånder fred og ro. William Goldings pessimisme kan ikke sige en generation der er født i halvfjerdserne noget. De tænker på sig selv og deres egen fremtid. Ikke verdens eller menneskehedens. Den slags store spørgsmål er begravet for tid og evighed. Lord of the Flies kan godt komme på museum. Ligesom ham selv. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

Farmor er sliksulten, men har ingen penge, så Anton og farmor rejser til det vilde vesten for at skaffe noget guld. Her møder de farlige banditter, og der må duelleres både i Ludo og med vandpistoler. Anton må være ekstra modig, hvis han skal klare ærterne og få fingrene i guldet. Det bliver en eventyrlig rejse, for når farmor er med, er der aldrig et kedeligt øjeblik."Anton og farmor" er skabt af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, makkerparret bag Sallys far.

Den 13-årige Billie lever et ensomt og omstrejfende lovløst liv sammen med sin trofaste ganger, Skygge. Faktisk er hun den mest berygtede 13-årige i hele Det Vilde Vesten.Billie har skabt sig lidt af et ry i Texas. Hun er blevet kendt som Sjælesamleren, der, ifølge rygterne, skyder hurtigere og mere præcist end nogen anden dødelig, at hun ikke kan dræbes af almindelige kugler, og at hendes far er selveste djævlen og ham, hun indsamler sjæle til. Derudover tror alle, at Sjælesamleren er en dreng, hvilket passer Billie ganske fint. Hendes køn er hendes forklædning.Men Billies held er ved at være opbrugt. Hun får Texas’ største og mest berygtede rancher – Hank McCoy – på nakken, og snart også en umage gruppe af vedholdende dusørjægere fra Oklahoma. Det ser sort ud for Billie.

Beretningen om apachehøvdingen Winnetou og eventyreren Old Shatterhands nådesløse kamp med fjendtlige indianerstammer, griske guldgravere og lovløse revolvermænd. I romanen møder førstepersonsfortælleren Old Shatterhand apachen Winnetou, og efter nogle indledende dramatiske begivenheder opstår der et ægte venskab mellem dem. Winnetou bliver høvding for mescalero-apacherne, efter at hans far og hans søster er blevet dræbt af den hvide bandit Santer, og Old Shatterhand bliver blodbror til Winnetou. Ved mange lejligheder viser de store kampevner, men også medfølelse med andre mennesker. Karl Mays roman udtrykker et romantisk ønske om et enklere liv i tæt kontakt med naturen. Dens popularitet skyldes i vid udstrækning fremstillingens evne til at imødekomme mange europæeres forestillinger om det vilde Vestens mere utæmmede og autentiske miljø. Romanen var så populær, at Nazi-Tyskland ikke forbød den på trods af dens heroiske syn på farvede folkeslag; i stedet blev det argument fremsat, at historierne demonstrerede, at de amerikanske oprindelige folks fald var forårsaget af mangel på racebevidsthed.