Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lars Henriksen og Chantal Al Arab fortæller fra BØSSERNES DANMARKSHISTORIE 1900-2020:Om pionerer, provokatører og politiefterforskning. Om karavaner, kærlighed og camp. Om ligestilling, lovgivning og loyalitet. Om fejring, frihed og fisseletter. Om danseforbud, drags og døden som dagligdag. Om hemmeligheder, håb og homofobi. Om sømænd, sex og sammenhold. Om ekstase, ensomhed og eksperimenter. Om før, nu og fremtiden.Lars Henriksen (f. 1970) forperson for Copenhagen Pride, lærer, operasanger og forhenværende landmand.Chantal Al Arab er hele Danmarks nyligt fraskilte 43-årige, der af og til optræder i skikkelse af historikeren Anders Larsen (f. 1984).
Et hårdt og barsk barndomsliv har præget hele mit liv, og der skulle gå næsten 60 år, før jeg åbnede op for livets tunge rygsæk. En fantastisk lærerinde i barndommens vanskelige tid viste mig, at der findes mennesker, der er guld værd for små børn, der lever under svære vilkår. Hun lærte mig, hvor meget skriftens sprog betyder i livet, og her i livets sensommer sender jeg tit en tanke til et af de få mennesker, der betød så meget i mit liv. Barndommens svære opvækst har desværre også medført en del kroniske lidelser, jeg har måttet kæmpe med igennem hele livet, men her i livets efterår lever jeg sammen med en fantastisk kvinde, som har beriget mit sensommerliv utroligt meget.Som jeg altid har sagt, nostalgi skal gemmes og aldrig glemmes, derfor denne bog, som omhandler mit livs erindringer i skriftens nostalgi fra året 1960 og frem til 1980. Uddrag af bogen Amoriner på gale veje Så at starte på Wiibroes bryggeri var ligesom at vågne op til virkeligheden, jeg tør godt skrive, jeg blev venner med alle på bryggeriet, men det siger sig selv, at med så mange søde piger kan det næsten ikke undgås, at hjertet slår et par ekstra slag for nogle piger, og hvor man kan mærke, der opstår en usynlig kemi, og fornuften løber lidt løbsk. Det, der starter med en lille gnist, kan ofte blive til et stort bål, som lige skal have tid til at brænde ud igen. Jeg erkender, jeg var på meget forbudt område en del gange, de gav nogle erotiske eventyr, som jeg tænker på den dag i dag, og lad mig erkende, jeg har aldrig fortrudt. Om forfatteren Tonny Martinsson (f. 1941) har altid været skriveglad og altid med et stort hjerte for at lade nostalgiens fortid komme frem i lyset til glæde for andre. Hans slogan er: ”Nostalgi skal gemmes, men aldrig glemmes."
Med KVINDERNES LAND skildrer sociolog og udviklingsforsker Susanne Possing sit møde med en slumfamilie, et landsbysamfund og familier i en lejr for internt fordrevne i Uganda. Bogen er et indlevende vidnesbyrd om dagligdagen for kvinder, mænd og børn, hvis stemme vi sjældent hører, men mest kender som tal i en statistik, som flygtninge eller som ofre for klimakrise og fattigdom. Hvad sker der, når disse mennesker, fattige og marginaliserede som de er, forsøger at tilkæmpe sig noget, der ligner en værdig hverdag?I bogen fortæller Susanne Possing om de tanker, møderne vækker i hende. Hun oplever en splittet samhørighed, og gennem de år hun bor i Uganda, vokser en særegen følelse af forpligtelse sig stærkere. Gang på gang må hun spørge sig selv, hvor meget det, vi tager for givet i det rige, velordnede Danmark, faktisk holder? Susanne Possing (f. 1950, Kolding) er magister i sociologi. Hun har 30 års erfaring med udviklingsarbejde og køns- og aktionsforskning i Mellemamerika og det østlige og sydlige Afrika. Hun har bl.a. været optaget af mulighederne for, at kvinder og mænds rettigheder kan vinde indpas, både lokalt, nationalt og globalt. Possing arbejder med menneskeskæbner og det, der sker, når vi møder hinanden på tværs af lande, kulturer, køn, alder og klasse. I dag bor Possing i København, men rejser jævnligt til Uganda.
Teenageren Maggie er blevet indlagt på hospitalet efter en spontan abort. Og hvis det ikke havde været for vennen Anders, så havde hun helt alene. Anders er ikke ligesom de andre drenge. Han er venlig og hjælpsom. På hospitalet oplever Maggie dog, hvordan personalet og de øvrige patienter også udviser varme og medmenneskelighed. Noget hun slet ikke er vant til - altså bort set fra hos Anders. Måske er verden slet ikke så skidt endda. Kan det være, at hun faktisk fortjener kærlighed? "M for Maggie" er en uafhængig fortsættelse til "Mistænkt" og "Forsøg at forstå" af Gunnel Beckman. "Bogen er meget velskrevet og forf. tager som i sine andre bøger for unge en række problemer op omkring unges indbyrdes forhold. Miljø (sygehus, landsby) - og personskildringerne er meget fine og levende, og selv om handlingen nogle steder nok kan tynges af personernes reflektioner og de mange emner, der behandles, er det alligevel en vedkommende og engagerende ungdomsbog, som bør anskaffes på linie med "Forsøg at forstå". - Kirsten Schaumann, Lektørudtalelse Gunnel Beckman (1910-2003) var en svensk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hun var primært aktiv som forfatter i 1960'erne og 1970'erne. I hendes ungdomsromaner taklede hun tabu emner fra samtiden såsom abort, død og seksualitet. Hun vandt i 1975 Nils Holgersson-plaketten, en børne- og ungdomslitteraturpris, som ellers er vundet af bl.a. Astrid Lindgren. Hendes bøger er oversat til flere forskellige sprog inklusiv dansk, norsk, tysk, fransk og engelsk.
En mor, der var psykisk syg, som ikke var i stand til at yde omsorg og beskyttelse. En far, der var alkoholiker, voldelig og seksuelt krænkende. Det er nogle af vilkårene i Susans opvækst. Det er også de vilkår, der gør, at hun hele livet på alle måder søger efter omsorg og tryghed fra andre. At hun bare 12 år gammel begynder at skade sig selv og 14 år gammel kommer i familiepleje. Det er en fortælling om, hvordan hun bliver reddet fra at dø af en overdosis, fordi hun som voksen møder Mette, der ser hende og formår at samle hende op. Men også en fortælling om hendes kamp for sine børn samt en evindelig kamp for at holde sig selv oven vande og troen på at finde det gode liv. Uddrag af bogen De forbudte følelser trådte nu ud i lys lue og den lille pige, der boede inde i mig, som higede så meget efter omsorg, trådte nådesløst og krævende frem, og jeg var ikke i stand til at undertrykke hendes behov. Jeg fik en voldsom trang til, at Mette skulle passe på mig, men jeg kæmpede imod det bedste jeg kunne, for det var jo helt uhørt, at jeg fik et barns behov for omsorg, når jeg var voksen og selv mor til to. De selvdestruktive tanker, som ellers havde været væk i mange år, bankede også på igen. Jeg gik til lægen igen og fik beroligende piller og noget at sove på. Om forfatteren Susan Julskov er født 1973 i Svendborg. Uddannet pædagogmedhjælper. Har blandt andet arbejdet som dagplejemor og senest i 2007 som biblioteksmedhjælper. Siden 2009 har hun været førtidspensionist på grund af angst, depression og PTSD som følge af en hård opvækst.
Byen er efemer. Den er fragmenteret, emergent, flygtig og flydende, sammenvævninger og konfigurationer. At beskrive byen er ikke enkelt, at forstå byen som erfaringsrum kræver fantasi. I alle tilfælde er forståelse og beskrivelse, begrebsliggørelse og kategorier temporære. Mange hævder den perceptive oplevelse af byen er primær, ‘først’, men bl.a. Walter Benjamin og Georg Simmel hævdede vi ‘fødes’ ind i en verden af drømme, minder og fortællinger som erfarings-vilkår.Byen er hændelser og begivenhedsgøringer af (hverdags)liv, steder og rum. Byens iscenesættelser inkluderer gade-teater, uformelle møderum, konsum, rytmer eller vandringer som involverer blikke, begær, affekt eller måske angst. Der skabes atmosfærer i her-og-nu rum, og byerne forsøger at stimulere dette gennem kulturelle begivenheder og kunst-praksiser. De temporære byrum er her blevet et attraktivt instrument for byerne, men det anvendes ikke som et strategisk element.Denne bog har ingen svar, men kan måske stimulere til hele tiden at søge nye tilgange til at forstå erfaringen med byen. Bogen er teoretisk, men også en kritisk dialog med byplanlægning og arkitekter. Ikke for at give andre svar end de giver på den materielle formning af byen, men for at udvide horisonten for hvad vi kan samtale om, når der skal planlægges med byliv i den efemere by.John Pløger er Dr. Art & Professor i Byplanlegging ved Institutt for global utvikling og samfunnsplanlegging, Universitetet i Agder, Kristiansand. Han har skrevet utallige artikler om byliv og byplanlegging samt planprosesser, og arbejder sammen med arkitekter omkring designing af byrum. Projektet ’Byens rum’ (www.byensrum.dk) er et resultat af dette. Sammen med Jonny Aspen, Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, har han skrevet bogen ’Den vitale by’ som udkommer i løbet af kort tid.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.