Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den kvindelige urkraft ligger i dig i form af Kællingens energi. Vævet dybt ind i dit væsen, dine celler, din hukommelse og sjæl. Din indre kælling er forbundet med årstidernes skiften, månens faser, blodet, mørket, liv, død og genfødsel. Hun er den utæmmede og viise del af dig, som kender til livet og ved, at dine sår ikke er en fejl og noget skamfuldt, men derimod kilden til en del af din kraft.Kællingen er dit anker og dit rodnet og bærer nøglen til din livskraft. Hun lytter til intuitionens og sjælens stemme. Kællingen er den del af dig, som ikke lægger sig under for nogen eller noget. Hun vedkender sig sin kraft og værdighed og er tro mod sit eget væsen og sit indre. Kællingens kraft løber i dybet. Du må søge ind i hendes rige, hvis du vil lære hendes kraft at kende og møde den i dig selv. Du må turde følge hendes kald: ”Længere ind, dybere ned”.
Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer."Ulvegabet" er tredje del af Anne-Marie Vedsø Olesens serie "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog, "Snehild", modtog DR Romanprisen 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i "Vølvens vej", der blandt andet er inspireret af "Vølvens spådom" fra "Den poetiske Edda". Seriens første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.
Er ’de der asatroende’ nu ikke bare nogen, der klæder sig ud som vikinger og bruger de nordiske guder som undskyldning for at drikke sig fulde? Hertil er svaret klart ”NEJ!” De fleste af dem er ganske almindelige mennesker, hvis spiritualitet er inspireret af den nordiske mytologis kosmologiske verdensbillede.At være asatroende kræver, at man gør sig tanker, for der er ikke nogen dogmer, der kan følges. Asatroende skaber selv deres tro, baseret på de kilder der findes. Denne bog er forfatterens helt personlige skildring af, hvordan hun ser den nordiske gudeverden. Du vil få et indblik i, hvordan hun udfører forskellige ritualer som blót (det kaldes det ritual, hvor guderne hyldes), knæsætning, bryllup og begravelse. Man vil helt sikkert også kunne støde på andre asatroende, som absolut ikke er enige i det, hun skriver, da der er mange forskellige holdninger og idéer blandt dem, der under ét betegner sig som asatroende. Bogen er således ikke ment som en direkte lærebog i asatroen. En sådan kan efter forfatterens mening nemlig slet ikke skrives. "Jeg vil glædes over, hvis nogen vil bruge bogen som inspiration, men også glædes over, hvis bogen kan være kilde til en sober debat om uenigheder." Gudrun Victoria Gotved.Gudrun Victoria Gotved (f. 1964) har været asatroende siden barnsben. Foruden at være medstifter af Forn Siðr, Asa-og Vanetrosamfundet i Danmark har hun fungeret som ritualforretter (gode) i mere end 20 år. Gudrun Victoria Gotved har været ansatsom vølve på Ribe Vikingecenter i over 10 år, hun er velbevandret i norrøne kildetekster og er foredragsholder, skribent og debattør.
Vølve er Andrea Hejlskovs tredje roman. En overvældende og stærk fortælling om en kvindes kamp for at leve og overleve gennem utallige sammenbrud. Andrea Hejlskov er vølve og gydje i den nordiske tro, asatroen, og fortællingen er en central del af hendes magiske praksis. Med romanen genvinder hun sin egen fortælling og beskriver hvordan det der betragtes som svaghed og sygdom i samfundet, vendes til hendes styrke i heksemiljøet og asatroen. Her bliver hun indviet som vølve, fordi hun besidder den magiske evne, at bevæge sig mellem verdener og fortælle dem frem. Fortællingen følger Andrea Hejlskov fra ung pige til ung mor, til voksen kvinde med fire børn, flere forliste parforhold og en vildmarksdrøm som hun må opgive, for at noget nyt kan spire frem. Bogen er bygget op omkring Hejlskovs egen gendigtning af Vølvens spådom, det første langdigt i den Ældre Edda, som beretter om verdens skabelse, sammenbrud og genskabelse. På samme vis oplever vi hvordan Hejlskovs liv bygges op og brydes ned igen og igen, for til slut at styrke hende til den vigtige opgave, i en verden på klimasammenbruddets rand; fortællerens.Uro har indgået en aftale med Naturfonden, som sikrer frikøb af 1 kvadratmeter fri dansk natur, for hver solgt eksemplar af Vølve.
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen. Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.
Langdigtet Völuspá, med den nudanske titel Vølvens spådom, er et at Nordens ældste litterære værker. Det optræder oprindeligt i Den ældre Edda, og fortæller om verdens cirkulære skabelse, undergang og genskabelse.Forlaget Uro udgiver en hermed værket i ny gendigtning af den nutidige vølve Andrea Hejlskov, som desuden har forsynet hvert vers med en formidlende note, der udfolder versets betydning. Formidlingen er subjektiv og forankret i krop, viden og levet erfaring. Alle vers er illustreret af Johanne Helga Heiberg som med de sort-hvide tuschtegninger giver en nonverbal indføring i langdigtet. Vores ønske med denne bog er at tilbyde en samtidig relevant formidling af et hovedværk, som den fællesskandinaviske kultur hviler på.Völuspá - Vølvens spådom er anden bog i UrOrd-serien, en serie af kvindelige urstemmer fra verdens oprindelige kulturer. Første bog i serien er Dronning over verdens magter af Enheduana (Uro, 2020).
HVAD ER EN VØLVE? Hvordan bliver man vølve? Det er spørgsmål, jeg ofte bliver stillet. I denne bog forsøger jeg at tilfredsstille den nysgerrighed. Det er en fortælling om, hvordan jeg kom ind på vølvens vej. Det er et sammendrag af mine erfaringer. Det er en beretning om, hvordan jeg udøver vølvens gerning.Du får også lidt indblik i kilderne om vølven, både de skriftlige og de arkæologiske. Du får lov at snuse til runernes verden. Du bibringes viden om de oprindelige danske urters helbredende kraft. Og du får opskrifter på vild mad, du kan lave over bål. Endelig får du nogle af de husråd, jeg har samlet igennem livet.Du bliver ikke vølve af at læse bogen, men du bliver klogere på vølvens verden.GUDRUN VICTORIA GOTVED er født i 1964 og har beskæftiget sigmed nordisk mytologi og planter næsten hele sit liv. Hun er kendt som ’vølven fra Ribe’, da hun i 14 år var tilknyttet Ribe Vikingecenter som vølve. Medstifter af Forn Siðr, Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark og fungeret som ritualforretter (gode) i mere end 20 år. Velbevandret i diverse norrøne kildetekster, foredragsholder, skribent og debattør.I 2019 udgav hun bogen Asatro – Nordisk spiritualitet og er nu aktuel med en ny bog om vølvens virke, Vølvekraft og Runekunst.
Frygtløshed er ikke fraværet af frygt, men at kende sin frygt og være fri til at træffe valg, fordi frygten ikke har magten.At leve med frygtløshed er helhjertet at stille sig til rådighed for Livet og være sig selv tro.Hvis du vil være fri til at udleve din Kraft, følge din intuition og dine drømme, må du kende din frygt, for frygt gør ufri.Du spørger måske dig selv, hvorfor du ikke kommer i mål med det, du gerne vil? Hvorfor du ikke får handlet? Hvorfor får du ikke gjort det, du ved, gør dig godt?Et af svarene kunne være, at der er kamufleret frygt på spil. Kamufleret frygt er de impulser, der næsten usynligt styrer mange af dine valg, tanker, følelser og overbevisninger.Bogen her er en vejviser ind i at møde frygtens væsen på flere niveauer: både fysisk, psykisk og åndeligt. Den afdækker den næsten usynlige frygt og giver et bud på, hvordan du kan leve med frygtløshed.
Fredens Tempel er faldet, og dæmonen Malakai har rettet sine grådige øjne mod Sølvbyen, men Solens Børn er ikke slået endnu. Med Sölvmundur i spidsen gør de sig klar til kamp. Oppe nordpå får en vølve nogle dystre varsler, og hun drager afsted mod Fredens Tempel i sin søgen efter svar. Hendes dronning er en gammel bekendt af Sölvmundur. Samtidig slås Amaroq for at forene alle varulve i Arktis. Det bliver en kamp, hvor han ikke kun for brug for sin styrke, men også sin kløgt. Uddrag af bogenMira lignede et drømmesyn, som hun kom ud af tågen. Smilende og smukkere end nogensinde. – Alt skal nok blive godt, vi er sammen nu, mens hun talte, rakte hun sin hånd ud mod ham. Villads skulle til at tage den, men så råbte en fremmed kvindestemme: – Lad ham være! Han er ikke dit bytte! Stemmen vækkede Villads og han rystede forvirret på hovedet. Da han så klart igen var tågen forsvundet og foran ham stod en elverkvinde. Hun udstødte et dyrisk hvæs og sprang op i det nærmeste træ. Villads så sig forvirret omkring, før han fik øje på en lille, tætbygget kvinde, der stod foran ham.–Er du uskadt? Villads kunne ikke få et ord frem. Om forfatterenIda Hansen Ahrensbach bor i Jyderup på Vestsjælland. Hun skrev allerede historier som barn. Efter en lærer havde opfordret hende til at skrive en bog, begyndte hun på debutromanen Frihedskampen, som udkom i 2009. Hun har to hunde, en siberian husky og en japansk spids. Ida interesser sig for mytologi, okkultisme og historie.
Bjørn vokser op i en smedefamilie omkring år nul. I generationer har hans klan forsøgt at skabe sig et fristed i grænselandet mellem Romerriget og Bjergfolkene efter udvandringen fra øriget Thy, nord for Jylland. Da katastrofen pludselig indtræffer, beslutter han sig at gå ”hjem”. Rejsen mod nord bliver en rejse, hvor Bjørns kræfter og evner lidt efter lidt udvikles, og seeren Ursus træder mere og mere frem. Kampen mellem det gode og det onde bliver pludselig en realitet. Med tiden vækkes kræfter i ham, han aldrig havde forestillet sig fandtes. Kræfter, der sætter ham og hans nærmeste i spidsen for kampen mod det onde.
Træd ind i den forunderlige verden af nordisk mytologi med Kim Frandsens fornyende fortolkning af det legendariske eddadigt Vølvens Spådom. Denne bog er et must for enhver, der ønsker at dykke dybere ned i de gamle fortællinger, som har fascineret lærde og mytologiinteresserede verden over.Med afsæt i de nyeste arkæologiske fund og banebrydende forskning, fører Frandsen dig gennem en rig mosaik af illustrationer og indsigter fra nogle af Nordens skarpeste hoveder. Hvad nu hvis vores opfattelse af den nordiske mytologi slet ikke er så præcis, som vi tror? Denne bog stiller de store spørgsmål og åbner for nye perspektiver.Vølvens Spådom – et Ragnarok giver dig ikke kun et indblik i guder, jætter og de evige kræfter af kaos og kosmos. Den tager dig også tilbage til vikingetidens og middelalderens anderledes syn på naturen – en forståelse, der kan inspirere os til at se vores egen tids udfordringer, som klimakrisen, i et nyt lys.
Digtene handler om mit møde med den danske natur, kultur, historie og åndsliv. Dette møde er inspirerende, berigende og afgørende for den måde, jeg kommer til at opfatte verden på. Mødet danner mig som menneske og person. Det er en kultur og et åndsliv, jeg føler mig hjemme i og nyder frugterne af, hvilket udtrykkes gennem digtene. Digtene er øjeblikkene, inspirationen og følelserne, der gennem et levet liv er udtrykt. Det er også fordybelsen i nordisk mytologi, historien, shamanen og vølvens verden, en måske glemt dannerhistorie. Gennem digtene prøver jeg at beskrive kristen mytologi, åndslivet og det at være. Det er en rejse igennem livet, digtene er holdepunkterne. De handler om at eksistere og være en plet i universet. Gennem digtene føler jeg, at jeg er til, og får sat ord på det at være. De fortæller om livets gåder og mystik, som er den røde tråd i samlingen. De handler om livet, der starter, leves, slutter og starter forfra igen. Og det leves af store og små, mennesker, dyr og planter. Uddrag af bogen Ved vejen af Herman Bang, ved vejen et sted i staden, stå og kigge på det som passerer Busser, biler og mange cykler, de kører alle forbi vejen. Vejen er brolagt, vejarbejde og lyskryds, cykelstier til begge sider En rist der samler vand, lyden af noget der hældes. Biler kører i vandpytter, plasker på de forbigående, og ved vejen er der et stoppested. Tiden flyver i form af en cyklist, der råber til en mor med et barn i hånden En hjemløs sælger avis og leder efter en morgenbajer. Livet leves på vejen, starter på vejen og slutter på vejen. Hvordan vil det være hvis der ikke var en vej og alt stod stille. Om forfatteren Abbas Rafaqat er født i Pakistan og vokset op i den danske provins i Nordsjælland, Frederiksværk. Blev student fra Frederiksværk Gymnasium i 1992 og har derefter læst økonomi, pædagogik og mellemøststudier på universitetet. Har de sidste 18 år arbejdet som lærer i matematik, historie og samfundsfag. Har været oplægsholder i religion, historie og filosofi. Med en evig interesse for nordisk mytologi og dansk litteratur.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.