Bøger om Voksenliv

AT VENDE SIG MOD HAVET er en bog der hylder fællesskabet, eventyret og familielivet, men også et opråb om, at man skal huske at stoppe op, kalibrere kompasset, og stille sig selv spørgsmålet; Lever jeg det liv jeg drømmer om?For 10 år siden stævnede Emil og hans lillebror Theis ud på en tre år lang jordomsejling. En rejse der også blev til TV2-serien ”Kurs mod fjerne kyster”.AT VENDE SIG MOD HAVET er Emils personlige og ærlige historie om de 10 år der gik, fra den dag han som helt ung, uden kæreste og forpligtigelser, drog ud i verden, og til i dag, hvor han er blevet gift, har fået to børn - og stadig insisterer på at tage på eventyr.TV2-ekspeditionen ”Den Sidste Breddegrad”, over ø-gruppen Svalbard til polarisens kant, satte tankerne i gang. Det er nu blevet til denne bog, som ikke er en klassisk rejsefortælling eller selvbiografi, men en fortælling om at udleve eventyret og samtidig prøve at leve op til det ansvar, voksenlivet bringer. At være en god nærværende far, en sød og kærlig kæreste, navigere i arbejde og karriereræs og samtidig huske at drømme, kræver ifølge Emil selv, at man holder tungen lige i munden. Men også at man indimellem tør at give slip, og vende sig mod havet med alt den usikkerhed, uforudsigelighed og ikke mindst de oplevelser, som det ubrudte hav symboliserer for ham.

Det er nat på Skiveegnen i 1870'erne. Anna Gram ligger i barselssengen for at føde endnu et barn. Men fødslen går langt fra uden komplikationer, og Anne Gram dør af en styrtblødning. Samme nat må den 14-årige Lise træde i karakter og overtage sin mors rolle i familien. Med ét har Lise ikke blot mistet sin mor, hun er også blevet voksen og skal sågar tage sig af sine mindre søskende."En dødsnat" er en barsk historie om liv og død, og menneskets trang til at finde mening i det meningsløse. Romanen er selvbiografisk og blev Marie Bregendahls litterære gennembrud.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Marie Bregendahl (1867-1940) voksede op på en gård i nærheden af Skive, men flyttede siden til København, hvor hun i en årrække var gift med den berømte digter Jeppe Aakjær. Selvom Bregendahl boede i København hele sit voksenliv, kredser hendes bøger om barndommen og hjemstavnen i Midtjylland.I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven. Desuden modtog hun Tagea Brandts Rejselegat i 1927, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.

Barndom, opvækst, familie og omgivelser sætter deres præg på et liv. Hvad du i barndommen nemmer …!På godt og ondt opleves opvæksten som en forberedelse til voksenlivet – ens eget liv. Men ikke uden sidespring, afbrydelser og tilbageskridt og ej heller uden oprør mod f.eks. familiens ønsker eller behov. En fremadskridende proces, men også genoplevelser af følelser, gentagelser af ord og ikke mindst en cirkulær proces, der kan opleves som stilstand.Arbejdstitlen til denne bog var Det bliver i familien, men efter at have gennemlæst flere gange måtte titlen ændres til På rejse fra fortid til nutid.

Bjarne Broberg giver her sit besyv med til debatten om det alvorlige problem med de mange frustrerede og ulykkelige unge mennesker i dagens Danmark, som på grund af vedholdende og alvorlig mobning på de sociale medier ikke aner deres levende råd lige ved indgangen til deres voksenliv. Gennem billedlige eksempler fra sin egen barndom og tidlige ungdom giver forfatteren sit eget bud på en mulig retning, som unge mennesker i en fortvivlende situation kunne tage for om ikke lige frem at finde lykken, så dog at starte på en gladere og mere balanceret voksentilværelse. For hvad er lykken egentlig? Det siges jo, at lykken står den kække bi, men hvor kæk skal man være, før lykken står én bi? Mange såkaldte eksperter har allerede forsøgt at råde de unge, men er der overhovedet en ekspert, som endegyldigt og gældende for alle kan definere: Hvad er lykken? Ekspertvældet og forældreskabet bliver der således også skubbet en del til i bogen.

Jonas Sjöström fortæller i denne sin femte roman om det at blive voksen. Overgangen fra ungdomsliv til voksenliv er ikke altid en smertefri oplevelse. Romanen er fiktiv, men baseret på egne oplevelser. Det gælder både de gode, men også de dårlige. Der er mange ting undervejs at forholde sig til: egen seksualitet, de andres seksualitet, hvem er venner, og hvem er fjender, hvem kan man stole på, og især hvem man ikke kan stole på. Hvad gør man, hvis en ikke gengældt kærlighed ender med dokumentfalsk og i sidste ende stalking?Jonas Sjöström fortæller i denne roman om lykke og tragedie. Hans letflydende og meget levende sprog gør læsning til en sand fornøjelse. Romanen afdækker mange lag i især unge menneskers personlighed og er derfor også et både humoristisk og alvorligt portræt af de 15-18-årige og alle de ting, som kan gå galt i overgangen fra ung til voksen.

Frygten for at arve deres skygger er en digtsamling om en familie ramt af misbrug om skyggerne det kaster ind i voksenlivet om at flygte fra sig selv ind i noget der oprindelig er en løsning men som bliver en forbandelseom at hele igennem kærlighed og tilgivelse

Jonas Sjöströms nye roman, der er den fjerde i rækken, men som kan læses selvstændigt, er en rystende historie om et psykisk overgreb, der fandt sted i 8-årige Jons barndom. Jon, som er romanens fortæller, oplever på nærmeste hold, da alvorlig psykisk sygdom i familien pludselig vender op og ned på hele hans liv. Det kommer ganske uventet – et nært familiemedlem, Anders, går amok og raserer sine forældres hus. Jon er til stede, da et tungt askebæger bliver kastet med voldsom kraft gennem stuen og smadres. Kort efter slæber Anders alle sine ejendele ud på gårdspladsen og sætter ild til det hele. Anders har både raseret huset – og Jons barndom. Chokket sætter sig varige spor i Jon og kommer til at præge både hans ungdom og voksenliv. Det har både fordele og ulemper. Jon bliver lidt mere rå i sin tilgang til de mennesker, som er en del af hans hverdag, mindre empatisk, men samtidig bliver han også meget bedre til at passe på sig selv og dem, som han holder af.Uddrag af bogen Jon sad i haven, og ventede på farmor. Mor kom og gav ham et kram. Hun var så underligt ”sød” i dag – mor … Gad vide om det hang sammen med det mundhuggeri Jon havde været vidne til nogle nætter forinden? Mor havde nogle dage, ikke sagt andet end ”JA og NEJ,” til far. Det fik Jon til at tænke på, da far og mor var uvenner i Sverige – hos en af fars andre brødre, der havde et sommerhus dér. Jon blev ked af, at de var uvenner. Han forstod ikke hvorfor. Når man er 8 år – enebarn og hedder Jon, kan man ikke altid selv se, hvorfor man er ked af det. Og man forstår heller ikke altid, hvad de voksne tænker. Eller sig selv og hvad man måske er bange for. Om forfatteren Jonas Sjöström (f. 1976) er en dansk forfatter, der med sin debut, Livets pris, markerede sig stærkt i feltet af debutanter. Jonas behersker adskillige litterære genrer. Denne fjerde roman, Pludselig gik der ild i min barndom, er delvis selvbiografisk. Romanen er i høj grad præget af en stærk indlevelse, en uhyggelig indsigt i egen underbevidsthed og især hans evne til at lege med ord og sætninger. Romanen er et ætsende og kritisk portræt af familien, når den svigter. Romanens væsentlige budskab er, at uanset hvor sort det ser ud, må man aldrig give op, og at man ikke kan passe på andre, før man har passet på sig selv.

Livets salt er en fortælling, der begynder i året 1812 og handler om en 12-årige dreng, der bor hos sin bedstemor i et lille hengemt sogn, indtil han bliver sendt ad Pommern til for sammen med sin hest at lede efter bedstemorens søster. Samtidig har bedstemoren pålagt drengen at vende tilbage med kundskaber. Alt fortalt i en ramme, som vi kender den fra eventyret. Drengen møder under sin rejse mange forskellige mennesker, der hver især er med til at forberede ham på hans indtræden i voksenlivet. Han oplever et Europa, der som altid er i splittelse med sig selv, og møder både venlighed og generøsitet, men også menneskets mørke og stridbare sider. Romanens henvender sig til alle, der er eller har været 12 år.Uddrag af bogen– Jeg har tænkt på, om du måske havde lyst til at tage til Pommern og hilse min mindste søster fra mig. – Nu? – Nej nej. Senere, hvis du har lyst. – Hvad skal jeg sige til hende? – Bare hilse fra mig. Det er mange år siden, jeg har hørt fra hende, og så kan du fortælle hende, hvordan det går her. – Om det hele.– Det ved jeg ikke, men du bliver nok ikke fri, for hun spørger dig nok gevaldigt ud. – Er der langt? – Ja, der er jo fire dages rejse til grænsen, og så skal du til venstre. Sidst jeg hørte, var hun i Altestok, men hun har aldrig ro på sig, så du skal da ikke lede efter hende, hvis hun ikke er i Altestok. Det var bare … Og så synes jeg heller ikke, at du bare skal gå her og komme i tjeneste på en gård som foderknægt.Om forfatteren Ole Celert Holmstrøm (f. 1940) har haft et afvekslende arbejdsliv begyndende med et svendebrev og afsluttende som vejleder og integrationsmedarbejder på Vestegnen.

I "Kontrapunkt" fortæller forfatter Ole Wivel spredte erindringer fra perioden 1960-1989, hvor han blandt andet havde to perioder som direktør for Gyldendal. Derudover bliver læseren introduceret for Wivels oplevelser i forbindelse med lærervirksomheden på Krogerup højskole, og på samme tid gives der et indblik i de oplevelser, som forfatterlivet har medbragt sig.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter 2. Verdenskrig. Wivel fik sit gennembrud i 1948 med digtene "I Fiskens Tegn" udgivet af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.