Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen præsenterer den første samlede fremstilling af Vordingborg Borgs bygningshistorie og internationale relationer. Værket tager udgangspunkt i de arkæologiske undersøgelsen, som Museum Sydøstdanmark har forstået fra 1995 til 2012 ved forfatteren, museumsinspektør Dorthe Wille-Jørgensen. Undersøgelser, hvis resultater gennem årene har medført, at borgens historie har måttet revideres gang på gang. Bogen indledes med en beskrivelse af, hvordan Vordingborgs ruiner med Gåsetårnet ikke alene har influeret på byens selvopfattelse men også stået som et dansk nationalromantisk symbol, der har inspireret båder malere og digtere gennem tiden. Dernæst gives et resumé af Nationalmuseets undersøgelser mellem 1889 og 1946 som baggrund for bogens hovedafsnit, der behandler metoder for og resultater af Dorthe Wille-Jørgensens undersøgelser. I det afsluttende kapitel beskrives Vordingborgs udvikling fra Vikingetidens kongeborg over en lille træborg i 1100-tallet til en imposant kongeborg i internationalt tilsnit under Valdemar IV Atterdag i sidste halvdel af 1300-tallet. Efter forskellige ombygninger i 1500-tallet, i et forsøg på at imødekomme renæssancens idealer, overgår Vordingborg med enevældens indførelse i 1660, til kongens bror, prins Jørgen som arvelen. Den gamle borg rives ned, og et elegant barokpalæ rejses i den sted.
Kong Volmer Søtrop i Vordingborg fejrede i 2021 sit 75 års jubilæum. I den forbindelse blev brudstykker af søspejdernes historie beskrevet i et festskrift. Begyndende med den spæde start som en søpatrulje under de gule landspejdere i Kong Volmer Trop, over anerkendelse som selvstændig trop, etablering af en flåde, op- og nedture i antallet af spejdere, bygning af eget hus til bemærkelsesværdige langture. Med bidrag af tidligere spejdere og andre, der har haft tilknytning til troppen.
Et billede af en svunden tid. Fra Tårnkammeret i Villa Sankt Mikael i Slangerup ser Knud Andersen tilbage over sit liv. Som førkrigsbarn født i 1937 i Vordingborg har han levende erindringer fra besættelsesårene. Hans far barrikaderer et vindue i huset på Østervej 2 med kraftige bjælker som værn mod vildfarende kugler og sirenen tuder sin luftalarm fra Rådhuset. Efter syv barndomsår i Vordingborg med skolestart på Kirketorvets skole flytter familien til Førslev. Førslev præstegård bliver hans hjem. En deling ”Sommerfolk”, kaldet ”De Sorte” bor i præstegårdens konfirmandstue og bevogter en landingsbane anlagt på Førslevgårds marker. Der finder nedkastning sted af våben. Med mange detaljer skildres livet i præstegården og landsbyen, hvor kammerherre de Neergaard residerer på Førslevgård. Fra skolegangen får vi eksempler på tidens brutale disciplin. Knud Andersen fortæller skånselsløst om sine lærere. Nærværende bog er bind I af en planlagt samlet levnedsskildring. Tre år på Næstved Gymnasium afslutter i bindet med studentereksamen i 1957. Parallelt med de personlige minder fortæller han bredt om personer og begivenheder fra sit livs bagtæppe.
En børne-billedbog, fortalt og tegnet af Anne le FevreEn historie om en sommerferie på en bondegård på Møn i gamle dage, hvor gårdhunden Prik løber væk. Anne og Onkel Karl kører så rundt på Møn i hestevogn for at finde Prik. Baseret på virkeligheden 1954, da forfatteren var 8 år.
I 1833 blev kongelig bygningskonduktør Peter Kornerup bedt om at tegne et nyt rådhus til købstaden Vordingborg. Rådhuset skulle placeres i byens absolutte centrum umiddelbart overfor den gamle ruin af Valdemarernes borg, anlagt i år 1160. Rådhuset stod færdig i 1845 med gule facader, brune vinduesrammer og som noget helt nyt: Spidsbuede, gotiske vinduer og døre. Et træk, der har givet rådhuset en fremtrædende plads i dansk arkitekturhistorie, som det første historicistiske rådhus. Kornerups rådhus blev opført med inspiration fra Middelalderens gotiske kirkearkitektur. Et udtryk for tidens spirende nye stil, historicismen; en stil der genbrugte stilistiske virkemidler hentet i fortidens arkitektur. Historicismen kom efterfølgende i høj grad til at kendetegne 1800-tallets arkitektur og især de mange rådhuse, der blev opført i perioden som resultatet af ændringerne i statsadministrationen med afskaffelsen af enevælden. 60 sider, helbindsudgave, rigt illustreret.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.