Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Xi Jinping

Her finder du spændende bøger om Xi Jinping. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - fra kejserdømme til kapitalisme
    af Mette Holm
    233,95 kr.

    Det moderne Kina – fra kejserdømme til kapitalisme er en fuldt opdateret 3. udgave af Mette Holms populære lærebog til gymnasiet, hhx og hf/VUC. Bogen giver eleverne en grundig gennemgang af landets omtumlede historie fra begyndelsen af det 20. århundrede til i dag.I de første 75 år under Kommunistpartiets uindskrænkede ledelse og under skiftende politiske – somme tider yderst destruktive – kampagner har Kina udviklet sig fra et tilbagestående, sønderlemmet og urfattigt land til et moderne industrisamfund og verdens næststørste økonomi med forbindelser til store dele af resten af verden.Udviklingen har været ujævn, nogle gange buldrende, andre gange forsigtig. Særligt bemærkelsesværdig er den mageløse fattigdomsbekæmpelse såvel som det enorme løft i den generelle sundhedstilstand og levestandard. Dog uden at befolkningens politiske frihed er fulgt med.Mette Holm er journalist, forfatter og foredragsholder og har beskæftiget sig med Kina i over 45 år.

  • - Xi Jinpings Kina
    af Jens-Peter Fage Madsen
    223,95 kr.

    Bogen her fokuserer på udviklingen i Kina under Xi Jinping. Den indledes med en Xi Jinping-biografi, hvor vi følger ham fra barn i Zhongnanhai over hans ungdom til opstigningen til de øverste poster i Folkerepublikken Kina. I dag sidder Xi Jinping som Kinas absolutte leder. Kinas politiske og økonomiske udvikling behandles med fokus på perioden efter årtusindeskiftet. Herunder vil landets miljømæssige og demografiske udfordringer blive inddraget. Kinas til tider anspændte forhold til andre lande behandles. Det drejer sig såvel om Kinas forhold til landene i regionen som Kinas forhold til USA samt europæiske og afrikanske lande. Prestigeprojektet, Kinas nye silkevej, inddrages også. Gennem hele bogen trækkes der relevante historiske linjer op, hvor det skønnes formålstjenligt. I et særskilt afsnit af bogen sættes der fokus på Danmarks forhold til Kina. Bogen er til slut forsynet med en række hjælpemidler, man kan have gavn af ved arbejdet med Kinas spændende historie. Uddrag af bogen Efter valget af Xi Jinping som Kinas nye leder i 2012 udfoldede han målene for, hvilken fremtidig politisk udvikling han ønskede. Det gjorde Xi Jinping blandt andet i talen fra november 2012, hvori han lancerede begrebet ‘den kinesiske drøm’. Heri slog han fast, at Kina skulle udvikle sig til: ”… (et) moderne socialistisk land, der er velstående, stærkt, demokratisk, kulturelt avanceret og harmonisk... Vi skal værne om ... partiets ledende position, at folket er herre over deres egen skæbne ... og udvide demokratiet og fremme lovbaserede styreformer”. Med Xi Jinpings magtovertagelse blev det imidlertid hurtigt klart, at der ville ske store ændringer.Om forfatteren Jens-Peter Fage Madsen har specialiseret sig i asiatisk historie gennem studierne ‘Historie’ og ‘Østasien Områdestudiet’ ved Aarhus Universitet. Han har fra 1986 til 2021 undervist på Frederikshavn Handelsgymnasium i fagene historie og kulturforståelse. Sideløbende hermed har han udgivet en række bøger og artikler om asiatiske forhold. I 2020 udgav han bogen Mødet mellem Japan og magterne fra vest.

  • af Asger Røjle Christensen, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Jørgen Ørstrøm Møller, mfl.
    69,94 kr.

    Hvad vil Kina? Det spørgsmål stiller hele verden efter at at 15 års økonomisk turbovækst har forandret Riget i Midten og forrykket den globale magtbalance. I denne bog samler Nyhedsmagasinet RÆSON perspektiver fra ph.d. Camilla Tenna Nørup Sørensen, tidl. ambassadør og fhv. direktør i Udenrigsministeriet Jørgen Ørstrøm Møller (Singapore), journalist Asger Røjle (Tokyo) og journalist Mikkel Danielsen (Nairobi). De skriver om Kina idag, om Kina som stormagt, Kina og Afrika og Kina i Asien.Om bogen "Verdens Magter" fra RÆSON skrev Dansk BiblioteksCenter: "en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser [...] bør anskaffes i de fleste biblioteker, der ønsker aktuel litteratur”

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.