Den middelmådige morder

Jeg tænker hver dag over den næste sætning. Først i formuleringen af problemet ser jeg det for mig. At fylde et A4-ark ud er medicinering. Det er mental massage. Mit immunsystem står stærkere, når jeg har skrevet. A4-arket et mit terræn. Her vil jeg gerne udfolde mig ukontrolleret og uovervåget. A4-arket er mit panic room. Det er her, jeg søger ind, når det hele brænder på. Men det er ikke for at skjule mig. Det er tværtimod her, at hemmelighederne viser sig, og jeg håber ikke, at jeg kommer til at løbe fra mit ansvar i bøgerne. Det ville være fejt og helt misforstået. Det er på linjerne, at jeg viser mine sande sider. Jeg forsøger i hvert fald, for det er afgørende at være sine skygger bekendt. Kun det ærlige udtryk står distancen, og i denne bog må mørket frem. Frem i lyset.
Uddrag af bogen
Biblioteket i Tjernihiv er raseret. Missiler har ramt bygningen, og bøger er spredt forrevne i ruinerne. Et angreb på den ubegrænsede stemme. På fantasi. På Tjernihivs poesi. Byen var indtil for nylig under belejring. Russiske bombardementer har smadret alt, men ukrainske soldater slog felttoget tilbage, og hårdt sårede indbyggere rejser husene igen. Det er kroppens og åndens genopstandelse. Det er påske, og Pilatus har forladt biblioteket i Tjernihiv.
Om forfatteren
Thomas Wivels bagkatalog spænder over alle genrer, og han er i dag lige så aktiv forfatter, som han er omrejsende komiker. De to sider af talentet er til stede i alle hans udtryk. Der er humor i bøgerne og udleverende refleksion i komikken. Og så er han lige blevet far til fem.