Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Biografier

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • af Mathilde Walter Clark
    98,95 - 148,95 kr.

    Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive. Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne ... LONE STAR er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel. Mathilde Walter Clark (f. 1970) er kandidat i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. Hun debuterede i 2004 med romanen Thorsten Madsens Ego. Hun har siden udgivet to samlinger af fortællinger, Tingenes uorden (2005) og Grumme historier (2011), samt Don Juan-romanen Priapus (2010). Mathilde Walter Clark har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat.

  • - En jagerpilots historie
    af Thomas Kristensen
    148,95 kr.

    Thomas Kristensen (MET) er en af Danmarks mest erfarne jagerpiloter. I denne bog tager han læseren med på en rejse gennem et liv, som har sit udspring i skyggen af den første månelanding. Thomas Kristensen vokser op i rolige omgivelser på Amager, men teenageårene og fodboldspillet på Fremad Amagers baner bliver afløst af en tilværelse på den anden side af lydmuren. Som 23-årig kan han kalde sig pilot og for første gang spænde sig fast i ACES II katapultsædet i et F-16 jagerfly. Kysser himlen giver et helt særligt indblik i tilværelsen som jagerpilot i det danske flyvevåben. MET fortæller blandt andet om uddannelsen samt træningen i Europa og Nordamerika, om udstyret, teknikken og ikke mindst om et unikt broderligt kammeratskab i jagereskadrillerne. Som den eneste danske jagerpilot har MET deltaget i samtlige de krige, som de danske F-16 fly har været en del af. Bogen tager læseren med ind over Balkan, Afghanistan, Libyen og Irak og giver en sjælden indsigt i moderne luftkrig. Kysser himlen er en elementært spændende og bevægende beretning, der eminent beskriver det berusende og storslåede i at se verden fra oven, men samtidig også skildrer de dybe følelser og komplekse refleksioner, der opstår i slipstrømmen af at være spydspids i dansk krigsdeltagelse.

  • af Lars Reinhardt Møller
    139,95 - 185,95 kr.

    Specialstyrker og deres operationer er omgivet af hemmeligheder og myter. Hvad lavede specialstyrkerne under Den Kolde Krig? Hvad laver de i dag? Oberst Lars Møller gennemgår deres udvikling, tankerne bag korpsene og fortæller nogle af de helt utrolige historier, der har været medvirkende til at danne myterne. Hvem ved for eksempel, at forfædrene til de amerikanske SEAL-specialstyrker og til de danske frømænd er italienske specialstyrker, der under Anden Verdenskrig ændrede styrkeforholdet i Middelhavet? "Specialoperationer" handler om de vanskeligste og mest umulige, men også helt afgørende indsatser, der ydes af specialkorps som frøerne og jægerne. Med konkrete eksempler hentet fra historien og fra soldaterne, skrevet af Oberst Lars Møller, forfatter til bl.a. "Operation Bøllebank", "Vi slår ihjel og lever med det" og "Snigskytter".

  • - I krig og fred
    af Per Stig Møller
    44,94 - 270,95 kr.

    Per Stig Møller var udenrigsminister fra 2001 og til 2010 i en af de mest begivenhedsrige og intense perioder i dansk udenrigspolitisk historie siden Anden Verdenskrig. I Udenrigsminister fortæller han for første gang den samlede dramatiske historie om de to krige i Afghanistan og Irak, om tovtrækkeriet i forbindelse med udvidelsen af det europæiske fællesskab, om arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd, om den utrættelige kamp for fred i Mellemøsten, og om den største diplomatiske krise i efterkrigstiden i sagen om Muhammed-tegningerne. Per Stig Møller fortæller ikke blot om periodens udenrigspolitiske beslutninger og resultater, han løfter også sløret for, hvad der blev drøftet og sagt mellem statsledere og udenrigsministre bag om de historiske begivenheder. Hermed får læseren et indblik i, hvordan dansk diplomati arbejdede i det tiår, og med hvilken begrundelse regeringens udenrigspolitik blev ført. Men Per Stig Møller bestræber sig først og fremmest på at give et nøgternt og kvalificeret indblik i politik, som den drives i vores tid.

  • - Erindringsglimt fra en barndom
    af Alberte Winding
    73,95 - 190,95 kr.

    Kastevind er Alberte Windings fine erindringsglimt fra barndommen. Om at forsøge at afkode, hvordan man får de voksne til at få øje på en. Om drenge og det første kys. Om at miste sin mor og være alene med sin sorg. Og om at lede efter sig selv i ret meget rod. I denne fine, stemningsmættede bog fortæller Alberte Winding om at navigere mellem voksne, der er optagede af deres eget. Tidligt i hendes liv går forældrene hvert til sit, og et par år efter tager hendes mor sit eget liv. Men midt i det hele har Alberte også sorgløse snakke om drenge med sin veninde, laver bål på stranden i lyse somre og ønsker sig brændende en hest og tykkere hår. Kastevind er en usleben skildring af barnets verden og af at stå på tærsklen til ungdommen med en længsel efter at høre til. Pressen skriver: »En værdig og læseværdig erindringsbog.« – ***** Berlingske Glimrende ungdomsbog for voksne læsere. – ***** Politiken »En blid og poetisk skildring af en svær start på livet.« – ***** Kulturmagasinet Finespind »Stilen er poetisk, sproget flyder let. Meget charmerende erindringsbog.« – Københavneravisen »Kastevind skrevet så livskraftigt, at al den kærlighed, som også er der midt i kaosset, bliver mærkbar.« – Weekendavisen

  • - Historier fra Europa og omegn
    af Ulla Terkelsen
    44,94 kr.

    Fra vodkanætter i det kommunistiske Warszawa til et Athen på randen af økonomisk kollaps, fra Swinging London til et Paris hårdt såret af terrorangreb, udenrigskorrespondenten Ulla Terkelsen har i godt fem årtier rejst Europa tyndt og igen og igen befundet sig lige midt i historien. I denne bog fortæller hun om sit Europa. Det er en personlig beretning, fortalt med sans for det medmenneskelige, det sjove og det rørende. Ulla Terkelsen trækker tråde fra efterkrigstiden frem til i dag og tegner et portræt af et kontinent i knibe og krise - men også af at europæisk folk, der selv i vanskeligere tider end disse har evnet at bevare håbet.

  • af Andre Agassi
    73,95 - 118,95 kr.

    Vi kender ham som en lille hidsig fyr med løvemanke (inklusive lyse striber), guldkæder og alt for stramme tennisshorts. Han gjorde fra start alt, hvad han kunne for at provokere etablissementet, og publikum elskede det. Andre Agassi er en af nyere tids allerstørste tennisspillere. Han har vundet otte Grand Slam titler og ligget nr. 1. på verdensranglisten. Alt det handler ”Open”, Agassis selvbiografi, selvfølgelig om: de afgørende kampe, der genfortælles i suveræn dramatisk stil, rivaliseringen på banen og i omklædningsrummene, træningen, opturene og nedturene – livet som professionel tennisspiller kort sagt. Men ”Open” handler også om en lille dreng, der fra start hader at spille tennis – og som stadig hader det. Om en psykopatisk far der tyranniserer Agassi til at droppe skolen og træne time efter time ud fra filosofien: ”Hvis du slår et par tusinde slag om dagen hele din barndom og din ungdom, bliver du verdens bedste tennisspiller”. Andre hader og frygter sin far, men faren får ret. Andre Agassi bliver nærmest mod sin egen vilje bedre og bedre. Hele vejen op ad ranglisten stritter han imod. Han drikker, fester, kommer op at slås, får hanekam og optræder i nogle mildest talt utraditionelle munderinger på banen. Det ligner et almindeligt teenageoprør, men det udspiller sig for øjnene af millioner af seere, og stikker langt dybere. ”Open” er en fortælling om kampen for at frigøre sig fra en ekstremt dominerende far og finde en måde at forvalte både sit talent og sin personlighed på, en personlighed der i mange år ikke er til at skelne fra den offentlige person, der skaber sig åndssvag i medierne. Om det i den sammenhæng er sundt for Agassi, at han konstant omgiver sig med en hær af rådgivere, der til forveksling ligner fadererstatninger, er tvivlsomt.

  • af Florence McLean
    139,95 - 248,95 kr.

    Hvorfor bliver et menneske seriemorder? Og kan man gøre noget for at forhindre det? Cand.psych. Florence McLean har med udgangspunkt i FBI?s profileringsmetode interviewet 34 seriemordere med tilsammen hundredvis af menneskeliv på samvittigheden. I denne bog fortæller Florence McLean, hvad hun fandt ud af i sin undersøgelse, og hvordan hun bruger erfaringerne i sit arbejde som psykolog. Bogen giver et skræmmende indblik i seriemorderens sind, tanker og adfærd."Denne bog er skrevet af noget så sjældent som en dansk profileringsekspert og er en øjenåbner for, hvad profilering i virkeligheden er, når man skræller alle myterne væk." Fra bogens forord af Bent Isager-Nielsen, fhv. drabschef, chef for Rejseholdet og politiinspektør

  • af Abdel Aziz Mahmoud
    128,95 - 133,95 kr.

    Han er journalist, kendt fra tv – og vil bare gerne have lov til at være … ligesom alle andre danskere. Men Abdel Aziz Mahmoud er muslimsk flygtning. Oven i købet af første generation, og han kan ikke længere holde sin mund. Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale. Hvor taler du flot dansk! er en tankevækkende bog om, hvordan det er at elske Danmark – og alligevel ofte føle sig som en uønsket gæst. Men det er også en fortælling om, at succesfuld integration kan lykkes, at det kræver hårdt arbejde, nysgerrighed samt en god portion selvironi og humor fra begge sider af ligusterhækken i kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner. Bogen vil blive bakket op af en massiv kampagne ikke mindst på de sociale medier, hvor Abdel er en anerkendt og markant debattør i integrationsdebatten.

  • af Joan Didion
    73,95 - 138,95 kr.

  • - Didaktik og læring i teori og praksis
    af Erik Juul, Carsten Høy, Lene B. Terp, mfl.
    112,95 - 340,95 kr.

    Boldspil optager en stor del af idrætsundervisningen i folkeskolen, hvorfor det i naturlig forlængelse også fylder meget i lærer- og pædagoguddannelserne. Alligevel findes der ikke en lærebog på markedet, der fokuserer udelukkende på boldspil og det hav af muligheder for læring,inklusion og personlig udvikling, som boldspil rummer. Det er det, vi ønsker at lave om på med denne bog.Bogen henvender sig til idrætslærere, pædagoger samt lærer- og pædagogstuderende. Vi ønsker at inspirere til udvikling af undervisning og aktivitet til glæde for skolebørn i alle aldre. Vi bygger videre på en lang tradition for boldspil i skolen, præsenterer erfaringer, giver nye ideer og kommer med gode eksempler.Bogen er skrevet af Carsten Høy, Erik Juul, Lene B. Terp, Poul Ravn & Rune R. Methling.

  • af Simon Critchley
    220,95 - 258,95 kr.

    Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London. De døde filosoffers bog er et katalog over næsten 200 filosoffers liv og død, fra det antikke Grækenland op til i dag – en enestående samling, der både er en skarp og underholdende introduktion til historiens største tænkere og en livsbekræftende undersøgelse af døden og derigennem livet og muligheden for menneskelig lykke. “Fantastiske og vidunderligt sjove fortællinger… Lad dig ikke skræmme af de mange århundreder – bogen er en fornøjelse at læse.” New York Times

  • - Med hjertet som indsats
    af Lars Møller
    44,94 - 168,95 kr.

    Lars Møller kender livet som jægersoldat ud og ind – lige fra den benhårde træning, de militære operationer, rejserne og den hæsblæsende action til frustrationerne og de mange afsavn og bekymringer. I Jæger 200 fortæller han åbent og ærligt om sine 25 år i Jægerkorpset og deler ud af sine utrolige historier fra det danske forsvars mest avancerede eliteenhed.   Men Jæger 200 er ikke kun en soldaterbog. Det er også en bog, der gør op med den mystik og lukkethed, som ellers omgiver Jægerkorpset – og en bog med masser af refleksioner over de dilemmaer, man bliver konfronteret med som jæger: Hvorfor sætte livet på spil i et fremmed land? Og hvad gør det ved en at blive tvunget til at slå et andet menneske ihjel for selv at overleve?   Bogen er rigt illustreret med aldrig før offentliggjorte fotos fra Jægerkorpsets operationer i ind- og udland.

  • - Den utrolige historie om den største koldkrigsspion i Danmark
    af Ben MacIntyre
    73,95 - 248,95 kr.

    En frostklar vinterdag i januar 1966 lander en ung russisk diplomat og hans kone i København. Mandens navn er Oleg Gordijevskij, og officielt er han ansat ved den sovjetiske ambassade. Men i virkeligheden er han KGB-officer, toptrænet i spionage mod vesten.Sådan begynder et ekstraordinært kapitel af spionagens historie. Opholdet i Danmark og mødet med vestlig kultur sætter et ideologisk skred i gang i Gordijevskij, som ender med at “hoppe af” til vesten. I mere end et årti viderebringer han hemmelighederfra hjertet af den sovjetiske efterretningstjeneste til britiske MI6- agenter i København og London. Oplysninger, der bidrager til atafværge atomkrig og ændrer den kolde krigs gang.I Spionen og forræderen fører britiske Ben Macintyre læseren ind i en verden af bedrag og forræderi, hemmelige dokumenter og skjulte signaler. Det er en utrolig, men sandfærdig historie om en enkelt mands store indsats på et kritisk tidspunkt i verdenshistorien.

  • - Et liv på grænsen
    af Casper Børge Nielsen & Espen Uldal
    133,95 - 168,95 kr.

    SOM BARN DRØMTE CASPER BØRGE NIELSEN om at blive pilot, og allerede som 17-årig gik han i gang med at tage et flycertifikat. Da han som ung mand så Top Gun, var han ikke det mindste i tvivl: han ville være jagerpilot. I dag er han Major i det danske flyvevåben og har status som en af verdens bedste testpiloter. Som jagerpilot går han under kaldenavnet ”PEL”, og som testpilot har han været med i allerforreste linje, når der skulle udvikles og testes fly til Flyvevåbnet. Som den eneste ikke-amerikanske testpilot deltog han i udviklingen af det mest avancerede jagerfly, der nogensinde er blevet bygget, det højteknologiske F-35. PEL’s fortælling er historien om en dreng, der igen og igen har udfordret sine egne dæmoner og sat sit liv på spil i en usædvanlig dramatisk karriere. Det er også historien om at leve i lange perioder under et konstant pres, som kun de færreste kan forestille sig. CASPER BØRGE NIELSEN er fra Esbjerg og har som en af de få i Danmark gennemført en uddannelse som Experimental Test Pilot. Han fik sin uddannelse i USA og har i mange år haft sin daglige gang blandt verdens bedste testpiloter. I perioden 2008-2017 deltog han som den eneste ikke-amerikanske testpilot i test og udvikling af F-35 Joint Strike Fighter-flyet, som skal afløse de danske F-16-jagere om få år. ESPEN ULDAL er skribent på Euroman samt Gastro, og skriver om livsstil, mad, politik og historie. Han har en fortid som fotograf og tekstforfatter, været sportskommentator på Viasat, redaktør på Golf Digest og skrevet for Børsen, Berlingske og Politiken.

  • af Rikke Hyldgaard & Grevinde Alexandra
    188,95 kr.

    Hvorfor kåres danskerne gang på gang til et af verdens lykkeligste folkefærd? Og hvordan ser lykken egentlig ud?Det er nogle af de spørgsmål, som grevinde Alexandra forsøger at finde svar på i Mit lykkelige land. I sin søgen rejser hun Danmark rundt, fra Skagen til Skarø, fra Møgeltønder til København. Hun opsøger landskaber og virksomheder, hun besøger øboere og vinterbadere, og hun konsulterer eksperter i blandt andet kunst, sprog og lykke. Alle bringer de hende tættere på dansk historie, kultur og identitet.Turen er samtidig en personlig rejse i erindringen. Alexandra beskriver, hvordan det var som 31-årig i 1995 at forlade sin hidtidige tilværelse i en af verdens største byer, Hongkong, for at bosætte sig i marsken i Sønderjylland og blive en del af den kongelige familie. Hun fortæller om at tilegne sig et nyt sprog og en ny nationalitet, om at være mor til to prinser – og om hele tiden at turde kaste sig ud i livet. Mit lykkelige land er en kærlighedserklæring til Danmark og en personlig fortælling om at blive en lykkelig dansker.

  • af Poul Duedahl
    188,95 - 253,95 kr.

    Ny udgave 2019. Isbn: 9788712060895 I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et skrækindjagende uhyre” skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig international berygtet som ondskaben par excellence. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. Den fortæller om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.

  • af Martin Bigum
    44,94 - 270,95 kr.

    Martin Bigums "Min personlige kunsthistorie" er en lystvandring gennem det at være billedkunstner, og byder på et kig ind bag scenetæppet; om bag malerierne. Han fortæller om ideérne og processerne undervejs. Hvordan opstår et kunstværk hos ham? Hvordan griber han det an? Hvor lang tid tager det, og hvilke materialer eller udtryksformer er de rigtige for ham? Rigt illustreret med egne og andre kunstværker.

  • af Birgitte Dyrekilde & Johan Christensen
    93,95 - 298,95 kr.

    Vestas er historien om Danmarks største industrieventyr siden 2. Verdenskrig, som mere end 100.000 danskere har aktier i. Men historien handler også om en nådesløs kamp for overlevelse i den milliardstore vindindustri, der gennem årene flere gange har ført selskabet ud på kanten af loven. I denne bog fortælles om de mennesker og begivenheder, der – på godt og ondt – udgør den virkelige historie om Vestas. Bogen bygger på informationer fra tidligere og nuværende Vestas-medarbejdere, samarbejdspartnere og industrifolk, internt materiale fra Vestas, Bagmandspolitiets afhøringer af en stribe topfolk og dokumenter fra udenlandske retssager. Tilsammen fortæller det en historie om spionage, bestikkelse, sminkede regnskaber og et ledelsesopgør uden sidestykke i dansk erhvervshistorie.

  • af Sisse Siegumfeldt
    44,95 - 208,95 kr.

    Yoga er en af de allerbedste måder at stresse af og finde ro i sig selv på, og det er utrolig nemt at komme i gang med. Et kvarter om dagen hjemme hos dig selv er nok til, at du hurtigt vil mærke en lang række af yogaens positive effekter: en stærk, rank og velfungerende krop og et gladere og klarere sind.Denne bog viser dig, hvordan du nemt og bekvemt kommer i gang med at dyrke yoga derhjemme – ligegyldigt om du er nybegynder eller mere erfaren udøver. Bogens øvelser og programmer er alle designet, så de er nemme at gå til hjemme på stuegulvet. Her bestemmer du selv tempoet, og du får ro til at fordybe dig i yogaen og lære din krop bedre at kende. Bogen indeholder noget for alle – både rolige, afstressende Hatha-programmer og mere udfordrende og sveddryppende Vinyasa-programmer.

  • - Min historie
    af Birgitte Wulff & Cathrine Laudrup-Dufour
    198,95 - 231,95 kr.

    Cathrine Laudrup-­Dufours Passage er en ekstra­ordinær elitesportsfortælling om stræben efter perfektionen i den fuldkomne symbiose mellem rytter og hest – og en dybt personlig frigørelses­fortælling om kampen for at finde sin egen måde at ­forvalte sit talent og sin ­personlighed på.I sin selvbiografi giver ­Cathrine Laudrup-Dufour læseren et ufiltreret og unikt indblik i, hvad det har kostet Danmarks mest vindende dressurrytter at nå sine sportslige mål og indfri den ultimative drøm om at blive en af verdens bedste dressur­ryttere – og kunne leve af sin passion. Hun bliver trænet af to af verdens bedste dressurryttere: prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein og den legendariske OL-rytter Kyra Kyrklund. I 2021 giftede hun sig med ­springrytter Rasmine Laudrup-Dufour og blev en del af Danmarks største sportsfamilie. I denne bog fortæller hun for første gang om alle sine sejre – og om bagsiden af medaljen. Som 12-årig kom Cathrine på pony-landsholdet – og har været i toppen af dansk ridesport siden. Samme år vandt hun DM. Siden har hun deltaget i to olympiader og vundet et hav af hæderspriser og utallige medaljer ved DM, EM, Nordisk Mesterskab. I 2022 bragte hun VM-guldet hjem sammen med det danske dressurlandshold for første gang nogen­sinde. Hendes karriere er fuld af sejre. Men også nederlag, menneskelige omkostninger og personlige tab. Én pris for succesen er, at hun har mistet kontakten til en del af sin familie.Cathrine Laudrup-­Dufour er født i 1992 i Hvalsø. Hun er gift med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour. De bor på en gård i Fredensborg, hvorfra de driver deres forretning. Cathrine Laudrup-Dufour er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde. Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Birgitte Wulff, der står bag flere bestseller­biografier og er forfatter til krimiserien om Anne Velin.400

  • af Madeline Miller
    158,95 - 178,95 kr.

    #1 NEW YORK TIMES BESTSELLER”Fængslende.” Donna Tartt”Vildt romantisk.” Time”Nervepirrende og spændende … smukt gjort.” Washington Post”Stærk, opfindsom, lidenskabelig og smukt skrevet.” Boston GlobeMadeline Millers mesterlige genfortælling af Homers Iliade – den klassiske myte om den trojanske krig – handler om Patroklos, en akavet ung prins, som sendes i eksil hos kong Peleus og dennes søn Achilleus. Achilleus er stærk, smuk og søn af en gudinde – alt det, som den forsigtige Patroklos ikke er. Trods deres forskelligheder spirer et venskab imellem dem. Drengene trænes i kamp og undervises i lægekunst, og efterhånden som de vokser op, udvikler deres venskab sig til kærlighed. Da den smukke Helena kidnappes af en trojansk prins, sender grækerne deres stærke helt Achilleus i krig mod Troja. Patroklos frygter for sin ven og tager med ham, uvidende om, at de næste år kan koste ham alt.Achilleus’ sang er en storladen og følelsesfuld roman om krig, ære og udødelig kærlighed.

  • - De løsninger vi har, og de gennembrud vi behøver
    af Bill Gates
    119,95 - 298,95 kr.

    Bill Gates’ formulering af den opgave, som klimaforandringerne stiller os over for, er lige så enkel, som den er ambitiøs: Vi skal nedbringe den årlige globale udledning af drivhusgasser fra de nuværende 51 mia. tons til... nul! I denne vigtige og velunderbyggede bog fremlægger han en omfattende, praktisk – og letforståelig – plan for, hvordan verden kan nå dette mål i tide til at undgå en klimakatastrofe.Bill Gates har brugt et årti på at undersøge klimaforandringernes årsager og virkninger. Med hjælp fra eksperter inden for fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab, statskundskab og økonomi har han fokuseret på, hvad der skal gøres for at standse planetens kurs mod en miljømæssig katastrofe.I bogen giver han os en skarpsynet beskrivelse af de udfordringer, vi står over for. Som teknologiudvikler har Bill Gates erfaret, hvordan ny teknologi og innovation kan forandre verden. Med afsæt i denne erfaring beskriver han de områder, hvor teknologien allerede bidrager til at reducere CO2-udledningerne, hvor og hvordan den nuværende teknologi kan bringes til at fungere mere effektivt, hvor der er brug for teknologiske gennembrud, og hvem der arbejder på disse helt nødvendige innovationer. Endelig fremlægger han en konkret, praktisk plan for at nå målet om at få CO2-udledningerne ned på nul, idet han ikke alene foreslår politiske målsætninger, som regeringer bør arbejde ud fra, men også hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at holde vores regeringer, vores arbejdsgivere og os selv ansvarlige i denne livsvigtige kamp for klimaet.Bill Gates gør det klart, at det ikke bliver let at få vores udledning af drivhusgasser helt ned på nul, men hvis vi følger den plan, han fremlægger her, er det faktisk et mål, der ligger inden for vores rækkevidde.

  • - En overlevendes beretning
    af Eddy de Wind
    168,95 - 238,95 kr.

    Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.

  • af Petter Stordalen
    133,95 - 168,95 kr.

    I Min hemmelighed fortæller den norske hotelmogul og storentreprenør Petter Stordalen, hvordan han gik fra at være Norges bedste jordbærsælger til at opbygge en af Skandinaviens største hotelkoncerner med 180 hoteller og 13.000 ansatte, som i dag ejes af hans holdingselskab Strawberry. Stordalen er en stærkt karismatisk og inspirerende figur, som forstår at gør sin entré, f.eks. da han på et pressemøde i København i 2016 iført flamboyant dannebrogsblazer og et stort smil, der gik fra øre til øre, annoncerede sit indtog på det danske marked. I bogen deler han rundhåndet ud af sine erfaringer og alle de tips og tricks, som har gjort ham til den, han er i dag – både som ægtemand, far og erhvervsleder. Hvad er nøglen til succes? Og er det prisen værd? Stordalens historie er en historie om at turde, hvor andre tøver. En historie man kan leve efter og lære af. Vordende iværksættere kan begynde her. Petter Stordalen (f. 1962) er en norsk hotelejer, ejendomsudvikler, investor og kunstsamler – og en af Norges rigeste. Stordalen er gift med Gunhild A. Stordalen og har tre børn, Emilie, Henrik og Jakob fra sit tidligere ægteskab med Ingrid Stordalen.

  • af Édouard Louis
    119,95 - 213,95 kr.

    "Historien om mit liv er en lang række af brudte venskaber. På hver etape af mit liv, af dette kapløb med mig selv, har jeg været nødt til at forlade mennesker, jeg har elsket, for at kunne komme endnu længere. Det var ikke en bevidst beslutning fra min side, og heller ikke fra deres: Jeg kæmpede for at forvandle mig selv, og de havde ikke den samme besættelse ..."Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman "Forvandlingens metode" er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder. Om at flygte fra sin baggrund gennem succes, blive en del af Paris’ økonomiske og sociale elite, om de affærer med ældre rigmænd og adelige det involverer, og den først berusende, siden kvalmende omgang med eliten. Det er en roman om at forvandle alt ved sig selv for at nå sit mål, om sejrene undervejs, men også om de hjerteskærende brud, forvandlingen kræver.

  • af Jacob Wendt Jensen & Niels Ole Baadsgaard
    188,95 - 238,95 kr.

    Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.

  • af Maria Helleberg
    118,95 - 267,95 kr.

    Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.

  • af Michelle Hviid
    133,95 - 247,95 kr.

    I sin nye bog LEV LIVET MODIGT skriver MICHLLE HVIID råt for usødet, morsomt, reflekterende og rørende om livets mange op- og nedture. Michelle Hviid har fra begyndelsen gjort sig bemærket i offentligheden som et ærligt og autentisk menneske, der insisterer på at sige tingene som de er. Efter utallige kriser i privatlivet, en hjernetumor og fem operationer i livmoderen, har Michelle nu fundet manden i sit liv. Men det var ikke det der lå i kortene for den driftige og kreative stifter af runningdinner.dk. for bare to år siden. Så hvordan er Michelle nået derhen, hvor hun er i dag? Det er hun blandt andet, fordi hun bliver ved med at prøve. Igen og igen. Og fordi hun ønsker at leve livet uforfærdet. I bogen deler hun ud af sine mange erfaringer og giver inspiration til læserne til selv at kaste sig stærkt ud i resten af deres liv.

  • af Dennis Drejer & Eskil Berger
    133,95 - 168,95 kr.

    Infanteristerne i Charlie-kompagniet var forreste enhed dybt inde Afghanistans golde sletter i den fugtige Green Zone i Helmand-provinsen. De var drengene fra C-COY, kaldet “Crazy Coy”, kendt for en anderledes og offensiv tilgang til deres opgaveløsning. I det sprængfarlige og Taleban-inficerede ansvarsområde viste de en angrebsvillighed, som selv oprørshæren måtte anerkende. Major Eskil Berger var den kompromisløse chef for de 159 unge soldater fra Livgarden under deres mission i 2010-2011. Hans ordre lød på at holde “Patrol Base Line”. Herefter var det op til Crazy Coy at finde en brugbar og sikker løsning i daglige kampe mod nogle af verdens bedste guerillakrigere. Under ekstremt pres, med tab af våbenbrødre og under konstant frygt for at skade civile skabte de et broderskab, som holdt længe efter Helmand. Andre håndgribelige og farlige modstandere fandt Crazy Coy i form af Forsvarets politiske minefelt, Forsvarets Auditørkorps og pressens evige higen efter den ”gode” historie. En kamp, der endte med major Berger som anklaget i en krigsretssag, der i pressen blev kaldt ”Dummebødesagen”.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.