Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 1
  • 2
  • 2
  • 2
  • 2
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 480
  • 204
  • 181
  • 17
  • 2
  • 2
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 47
  • 999+
  • 376
  • 56
  • 257
  • 201
  • 115
  • 34

Mytologi

  • Gråzone af Philip Kerr
    af Philip Kerr

    Bernie Gunther har i en årrække haft held til at gemme sig i Cuba, men den falske anklage for mord, der har forhindret ham i at vende tilbage til Europa, indhenter ham nu endelig i 1954. I fængslet, først på Guantanamo, senere i Berlin, begynder andre anklager imidlertid at spøge. For Bernie var SS’er på Østfronten under krigen, og nu bliver han en bekvem syndebuk for andre SS-officerer, der gerne vil have renset deres egne navne for anklager for krigsforbrydelser. Bernie står til dødsstraf – med mindre han er parat til at hjælpe den franske efterretningstjeneste. Bernie er uvillig, men har intet valg. Gennem Bernie Gunthers øjne ser Kerr nærmere på de kompromiser, de allierede indgik med det nye Vest-tyskland, mens Den kolde Krig blev koldere og koldere. GRÅZONE er syvende del af Philip Kerrs fremragende Berlin Noir-serie. Gid denne serie vil fortsætte og fortsætte... Den er en fest for Kerr-kendere. Det hele er blændende fortalt (…)Kerr fortæller sin historie i et sanseligt sprog, der gennem Ole Steen Hansens fine oversættelse også på dansk fremstår vidunderligt billedrigt og veloplagt.Nye læsere kan foreløbig glæde sig over, at der nu er syv bind at læse i streg – det er der god grund til at misunde dem. (5 hjerter, Politiken) Kerr indfrier legende let sit tårnhøje ambitionsniveau, og Gråzone står lige så lysende som de øvrige bind i serien. Jeg har skrevet det før, og jeg gentager gerne mig selv – læs Philip Kerr og bliv oplyst og klogere. Tanken om at have Berlin-Noir serien til gode, gør mig nærmest grøn af misundelse - det findes ikke bedre. (Weekendavisen)

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Improvisation af Niels Lan Doky
    - I musikken, på arbejdet og i livet
    af Niels Lan Doky

    Enhver samtale er en form for jazz. Det foregår på et sprog, som alle forstår. Den ene siger noget, som får den anden til at reagere, som igen får andre til at reagere med nye bidrag til samtalen. Og selvom emnet ligger fast, kan man sagtens ende et andet sted, få en ny åbenbaring og glemme tiden. Det er en kreativ proces, hvor man balancerer viden, initiativ, samarbejde, modstand, provokation – samtale er improvisation!Når man i jazzen improviserer, gør man det med praktiske regler og teknikker, der ofte er tillært i et mesterlære forløb. Disse værktøjer kan læres og overføres til vores daglige liv på arbejdspladsen og der hjemme.

  • DANMARK BESAT af Claus Bundgård Christensen
    - Krig og hverdag 1940-45
    af Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Jakob Sørensen & mfl.

    Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt.For danskerne fulgte fem års besættelse. Uanset hvem man var, betød det, at man skulle indordne sig og vænne sig til et liv med nye begrænsninger. Mange bakkede op om den officielle samarbejdspolitik, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav den nationale selvfølelse et knæk, som spøger den dag i dag.I DANMARK BESAT knyttes trådene fra 70 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen. Det er en historie, der begynder længe før den 9. april og har forgreninger langt uden for landets grænser. Det er en historie, der handler om demokrati og diktatur, om heltemod og opportunisme, om overlevelse og tilpasning. Men først og fremmest er det historien om modsætninger og sammenhæng i det 20. århundredes danmarkshistorie.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • I krig for Lincoln af Anders Bo Rasmussen
    - Dansk blod i den amerikanske borgerkrig
    af Anders Bo Rasmussen

    Hvordan kom en landmand fra Langeland og en ung, kristelig Ærøbo til at opleve kuglerne fyge ved de store slag ved Sharpsburg og Gettysburg? Denne levende historiske fortælling om en håndfuld danske mænd i Den Amerikanske Borgerkrig giver svaret. Vi får historien om de fire danskere Fritz Rasmussen, Claus Clausen, Christian Christensen og Ferdinand Winsløw, der drevet af den såkaldte Amerikafeber, som så mange andre i 1800-tallet udvandrede fra Danmark til det forjættede land på jagt efter en bedre fremtid. Her blev de af forskellige omveje indrulleret som soldater i en blodig krig.Ved hjælp af dagbøger, breve og andre unikke historiske kilder følger Anders Bo Rasmussen hovedpersonernes liv og hverdag ved fronten og i det Skandinaviske kompagni, hvor deres nyfundne patriotisme og krigsiver langsomt afløses af pessimisme, angst og udmattelse. Samtidig trækker forfatteren de store linjer op og giver os et værdifuldt indblik i borgerkrigens og det amerikanske slaveris historie.Tom Buk-Swienty har skrevet bogens forord om parallellerne mellem den amerikanske borgerkrig og krigen i 1864.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • De hvide busser af Hans Sode-Madsen
    af Hans Sode-Madsen

    Ny, revideret udgave af "De hvide busser 1941-45" - beretningen om den største danske humanitære indsats i nyere tids historie. 17.500 fanger blev reddet hjem fra tyske KZ-lejre, fængsler og tugthuse. Blandt dem var 10.000 danskere og nordmænd, der blev transporteret hjem i danske rutebiler, der i sidste øjeblik var blevet malet hvide.Indsatsen er kendt som »den svenske Bernadotteaktion« og har i eftertiden opnået mytens skær. Men initiativet var rent faktisk dansk. Tusindvis af fanger blev transporteret hjem af chauffører og andre frivillige, der satte livet på spil for at redde deres landsmænd ud af Hitlers helvede.Sammen med jødernes flugt over Øresund hører hjemførslen med De Hvide Busser til besættelsestidens stjernestunder – en også i europæisk sammenhæng helt enestående historie.HANS SODE-MADSEN (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt, senest i "I Hitler-Tysklands skygge". Dramaet om de danske jøder 1933-45 (2003), har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Ellen og Adam af Morten Møller
    - En fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva
    af Morten Møller

    Sovjetunionen 1937: Danske Ellen og norske Adam bliver gift i Moskva, mens hundredtusinder af mennesker henrettes. En kold nytårsmorgen i den sovjetiske hovedstad kommer datteren Gerd til verden. Den samme datter som i dag sidder i sit lille gulstenshus og tænker tilbage på sine forældres fortid: Hvad lavede de egentlig i Moskva? Hvordan slap vi ud? Hvem var mine forældre, før jeg selv blev født? ELLEN OG ADAM er en dokumentarisk fortælling om to skandinavers livsfarlige rejse ind i hjertet af 30’ernes Sovjetunionen. Det er en fortælling om politisk radikalisering, dobbeltbundede kufferter og unge menneskers bratte død. Det er en bog, der stiller spørgsmålet: Kan man tro så stærkt, at troen bliver mere virkelig end virkeligheden?

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Slaverne dansede og holdt sig lystige af Kåre Lauring
    - En fortælling om den danske slavehandel
    af Kåre Lauring

    Slaverne dansede og holdt sig lystige – sådan blev der skrevet om bord på det danske slaveskib Christiansborg den 9. april 1764, og Kåre Laurings bog beretter om slavehandlere, søfolk og slaver – om den danske slavehandel i små 200 år, fra 1625 til 1807, hvor omkring 86.000 slaver blev fragtet fra Afrika og over Atlanten på et skib med Dannebrog i agterstavnen. Bogen er en fortælling om, hvordan man handlede slaver, hvad der skete ombord på slaveskibene, og hvordan livet var som sømand på et slaveskib. Og om en slavehandel, der viste sig aldrig at blive så givtig som håbet.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Kvinder der forandrede Danmark af Maria Helleberg
    af Maria Helleberg

    Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.LEKTØRUDTALELSE"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Vinter i Prag af Madeleine Albright
    - En personlig rejse gennem krigens Europa
    af Madeleine Albright

    Madeleine Albright tager læseren med på flugt fra fødebyen Prag til Londons beskyttelsesrum og videre med ind i hjertet af amerikansk og europæisk politik. Albrights betragtninger om sit hjemland, sine jødiske aner – herunder hendes bedsteforældres skæbne i koncentrationslejren Theresienstadt, som hun først fik det fulde kendskab til som voksen – og tilværelsens store moralske dilemmaer, personlige som politiske, gør bogen til et stykke verdenshistorie af den mest vedkommende slags.Albrights historie er ikke kun hendes egen, men bredes ud til at omhandle alle de, som i samme periode blev kastet ud i nådesløse omvæltninger og ufattelige tab. Vinter i Prag er en historie om at miste – men også en modig beretning om at turde tage kampen op for at nedkæmpe det onde og genvinde, hvad mankan, af det tabte.Bogen, som udkom i USA i april, blev omgående en New York Times bestseller.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Kinesisk religion og livsanskuelse af Klaus Bo Nielsen
    - Fra arkaisk til moderne tid
    af Klaus Bo Nielsen

    Når vi prøver at forstå den kinesiske kultur historisk og aktuelt, er vi henvist til at betjene os af begreber, der dybest set er uløseligt forbundet med den vestlige civilisations historie. Begreber som "religion" og "filosofi" har ikke umiddelbart noget direkte modstykke i den kinesiske kulturs historie. Kan man nærme sig disse emner på en måde, som respekterer den kinesiske kontekst og de fundamentale kategorier, som den historisk har udmøntet sig i?Det er Klaus Bo Nielsens projekt med denne bog at male på så stort et lærred, at der er plads til den "kinesiske vinkel". En historisk organiseret fremstilling af de kinesiske religioner, fra oldtid til i dag, sættes ind i en større sammenhæng af kosmologi, livsanskuelse og tænkning, for bedre at kunne rumme den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet.Med afsæt i en præsentation af kinesisk kosmologi og arkaisk religion giver bogen en grundig fremstilling af de tre store "skoler" i den kinesiske kulturs historie: kongfuzianisme, daoisme (taoisme) og buddhisme. Men er der tale om "filosofi" eller "religion"? Begge dele; både kongfuzianismen og daoismen kan sammenlignes med store flodsystemer, hvor strømmen undertiden deler sig i flere løb, for siden at flyde sammen igen. Det er traditioner, som har givet afsæt både til en tænkning, der ligger nærmest den vestlige kategori "filosofi", og til forestillinger, der nærmere ligner "religion".Kinesisk religion og livsanskuelse er struktureret på en måde, som giver god plads til denne kompleksitet. Bogen afrundes med en fremstilling af moderne folkereligion, som den praktiseres i dag.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Hvad er historie af Bernard Eric Jensen
    af Bernard Eric Jensen

    Når en person eller gruppe personer interesserer sig for noget fortidigt og bruger deres viden herom, har vi at gøre med historie. Det er bogens hovedtese og omdrejningspunkt. Historie er noget, som vi mennesker bruger i mange slags sammenhænge og til flere formål, og vores forståelse af historie bliver farvet af den sammenhæng, i hvilken den bliver dannet og brugt. Bogen giver således en bred introduktion til, hvordan fortid bliver brugt i et nutidigt vestligt samfund.Forfatteren ser nærmere på de former for historie, der livs- og samfundshistorisk er de fremherskende i dagens Danmark. For at kunne skelne mellem disse former præsenteres læseren for et sæt – delvis kendte, delvis nye – begreber: erindringssted, aktørhistorie, pragmatisk historie, identitetsnær historie og ømfindtlig historie. Den lærde historie er på ingen måde glemt, men som det fremgår af bogen, er den ikke typisk, men snarere en særlig specialiseret form for historie.

  • Slægten 2: Gunhilds kamp af Majken Bloch Skipper
    af Majken Bloch Skipper

    I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger. Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Rekviem af Robyn Young
    af Robyn Young

    Året er 1295. Det kristne imperium i Det Hellige Land ligger i ruiner, og tempelridderen Will Campbell er tilbage i Paris. Tempelridderordenen har allieret sig med Wills gamle fjende, Kong Edward af England, og har afgivet løfte om at hjælpe kongen i krigen mod Skotland. Denne fjendtlige pagt mod Wills hjemland sætter hans tro og loyalitet på alvorlig prøve, samtidig med at forholdet til hans datter Rose forværres og driver hende ud i en farlig kærlighedsaffære. Forrådt af sine egne, og alt hvad han hidtil har troet på, står han over for sit livs sværeste valg. Skal han blive i ordenen og udkæmpe en krig, han ikke længere tror på, eller skal han bryde ud og kæmpe sin egen kamp for freden, om så det betyder at kæmpe på Skotlands side? Slaget om Det Hellige Land er tabt. Tempelriddernes sidste store slag er begyndt. Med Rekviem afslutter Robyn Young sin romantrilogi om tempelridderen Will Campbell, som indledtes med Broderskabet og Korstog.

  • Havet blegner (ebog) af Mogens Damsgaard Sørensen Spar 18%
    af Mogens Damsgaard Sørensen

    Mogens Damsgaard Sørensen har sejlet som maskinmester og maskinchef i en lang række danske rederier ØK (Det Østaiatiske Kompani), Rederiet Terkol, Rederiet Dannebrog/Weco Shipping, Rederiet Dansk Esso, Dampskibsselskabet Torm, Den Kongelige Grønlandske Handel, Mercandia Rederierne, Rederiet J. Lauritzen, Tschudi & Eitzen International, Dampskibsrederiet Norden og Damskibsselskabet Trom. Denne spændende erindringsbog giver et interessant indblik i, hvordan livet om bord på danske handelsskibe har ændret sig, fra Mogens Damsgaard Sørensen stod til søs i 1960´erne og frem til 2007, hvor han gik på pension.

  • Kommissæren - Mit liv som efterforsker af Ove Pedersen
    af Ove Pedersen & Bolther Kommunikation

    Tidligere kriminalkommissær Ove Pedersen ser i denne bog tilbage på sit politilivs store - og grumme - sager. Fra dobbeltdrabet på Femøren og mordet på rockerpræsidenten Makrel, som han fulgte på første hånd. Til sagen om pigen fra Kundby, der ville bombe sin skoleklasse i islams navn. Gennem en enestående karriere i dansk politi har Ove Pedersen set det kriminelle Danmark i alle dets afskygninger. Han lærte sit fag fra bunden i drabsafdelingen i København i 1980?erne. Og takkede af som "Roskildes Wallander" i 2016 - som chef for personfarlig kriminalitet i sin egen politikreds. Bogen er en letlæst, øjenåbnende rejse gennem tre årtiers efterforskninger og opklaringer. Det er historien om blodige drab og ubærlige tragedier, men også en krønike om en svunden tids politi, fortalt med lune og slet skjult længsel. Ove Pedersen tager læseren med tilbage til en tid før teleoplysninger og timeregistrering. En tid, hvor dedikerede efterforskere blev på sagen, til forbryderen var i nettet. En tid, hvor kommissæren gik forrest - og aldrig på kompromis.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • How to Change Your Mind af Michael Pollan
    - The New Science of Psychedelics
    af Michael Pollan

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Bønder og leding i valdemartidens Danmark af Rikke Malmros
    af Rikke Malmros

    Bønder og leding i valdemartidens Danmark handler om Valdemar den Stores betydelige lovgivning efter Rygens erobring i 1168. Som følge af nye love blev den overleverede bondeledingsflåde erstattet af en rytterhær med højadelige riddere og lavadelige herremænd. Denne militære omordning havde en dybtgående virkning på samfundet. For fremtiden skulle bønderne betale ledingsskat, og mens betydelige kongelige indtægter blev privatiserede, blev godsejernes mulighed for at nyordne deres jordejendomme uden hensyn til fæsterne lettet betydeligt. Vikingetidens bonde- og høvdingesamfund måtte endegyldigt vige for middelalderen. Bogen slutter sig til den tidligere bog: Vikingernes syn på Militær og Samfund og danner afslutningen på Rikke Malmros' samlede værk om bønder, leding og samfund fra vikingetid til højmiddelalder.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Døden ved Yangtze-floden af Peter Harmsen
    - Slaget om Shanghai, 1937
    af Peter Harmsen

    I Vesten har vi for vane at sige, at Anden Verdenskrig begyndte i 1939 med Hitlers overfald på Polen. I Østasien ved de bedre: De første skud faldt allerede to år tidligere. Kina var blevet offer for japansk aggression og kæmpede en desperat kamp for overlevelse. Allerblodigst gik det for sig i Shanghai, hvor op imod en million kinesiske og japanske soldater i efteråret 1937 tørnede sammen i et tre måneder langt opgør, som i omfang og brutalitet kan måle sig med de største slag i Europa få år senere. Slaget om Shanghai i 1937 var på mange måder et varsel om den altødelæggende verdenskrig, der var under opsejling. Det var et slag, hvor moderne teknologi i form af kampvogne, hangarskibe og landgangsfartøjer spillede en afgørende rolle, og hvor bombefly viste deres evne til at sprede død fra luften. Imens rapporterede de internationale korrespondenter hjem til et sultent publikum i Europa og Nordamerika. Det var en forbavsende moderne krig. I Døden ved Yangtze-floden beskriver den danske Asienkorrespondent Peter Harmsen begivenhederne i alle detaljer og med journalistisk tæft. Vi lærer, hvordan krigen tog sig ud for den menige japanske marineinfanterist i Shanghais ruiner og for den idealistiske, unge kinesiske pilot, der med bare et par måneders uddannelse i bagagen skulle tage kampen op mod en overmægtig fjende. Vi ser også slaget fra andre synsvinkler: ikke bare generalernes, men også de civiles. Tusindvis af udlændinge boede i Shanghai i 1937, inklusiv mange danskere. Harmsens bog er oprindelig udkommet på engelsk som Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze. Den er blevet en salgssucces i USA og Storbritannien og har været på New York Times’ eftertragtede bestsellerliste. Den er oversat til kinesisk og rumænsk, og den er grundlaget for en dokumentar i spillefilmslængde, som den amerikanske instruktør og tredobbelte Emmy-prisvinder Bill Einreinhofer netop har færdiggjort.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Struensee af Ulrik Langen
    - 1772
    af Ulrik Langen

    Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sæt og match af Alvaro Enrigue
    af Alvaro Enrigue

    Sæt og match af den mexicanske forfatter Álvaro Enrigues overdådige historiske roman om sport, politik og menneskelig dårskab. Det er en fortælling om, hvordan Hernán Cortés sejrede over aztekerne i Mexico, og om hvordan en lurendrejer ved et tilfælde blev Pave Pius IV. Og så er der historien om, hvordan en bold skabt af hår fra Anne Boleyn, Henrik VIII’s halshuggede kone, blev omdrejningspunktet for en drabelig tennisduel mellem den nye og den gamle verden. Sæt og match er forfatterens første bog på dansk..

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Danmarks historie af Henning Dehn-Nielsen
    af Henning Dehn-Nielsen & Palle Lauring

    I "Danmarks historie" fortæller Palle Lauring om landets udvikling fra jægere og fiskere til vikinger, om dramatiske begivenheder omkring den danske trone op igennem middelalderen, krige med nabolandene og den tyske besættelse under 2. verdenskrig.

  • Benyt øjeblikket med fornuft af Lise Søelund
    - Kejser Marcus Aurelius' filosofi
    af Lise Søelund

    Filosofikongen Marcus Aurelius tænkte og skrev om alt det en leder til alle tider burde være optaget af: menneskerettigheder, social omsorg, fattiges vilkår og social og moralsk ansvarlighed. En lettilgængelig indføring i den bemærkelsesværdige kejser. Når man tager et vue ned igennem den europæiske historie, skiller kejser Marcus Aurelius sig ud som en særegenog fremsynet leder. Han var i besiddelse af egenskaber, der er en moderne leder værdig. Han havde omsorg for fattige, tænkte i menneskerettigheder og havde en høj moral. Han levede næsten op til Platons utopiske forestilling om den optimale regent. Lise Søelund har i sin gennemgang af kejseren sit fokus på den filosofiske side af hans liv, mere end på det biografiske og historiske. Og tegner de linjer i hans liv og ledelse, der peger frem mod nutiden, og samlæser ham med de filosoffer, han deler tanker og lære med. Bogen er tiltænkt den læser, der har brug for en enkel indføring i politik og idehistorie under kejser Aurelius. Bogen er også velegnet til undervisning på gymnasie- og seminarieniveau.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • At handle med ondskaben af Hans Kirchhoff
    - Samarbejdspolitikken under besættelsen
    af Hans Kirchhoff

    Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det af de besatte lande, der slap mest uskadt gennem verdenskrigen. Men samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang politikerne til pinefulde og problematiske handlinger, der rejste til opposition og modstand. Samarbejdspolitikken har siden trukket sine dybe spor i den offentlige debat. I "At handle med ondskaben" kaster Hans Kirchhoff et skarpt og personligt blik på samarbejdspolitikken og dens historiske forløb og søger ikke mindst bag om den senere tids moraliseren og fordømmelse for at forklare motiver og valg.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Onklerne - og deres fruer af Jane Aamund
    af Jane Aamund

    ”Jeg vil fortælle om en tid, der var engang, og en mandetype, der siges at være uddød. Men hvem ved, måske genopstår mænd af onkel-støbningen i nær fremtid.”- Jane AamundFra Christianshavns stræder til Jyllands herregarde i 1930’ernes og 40’ernes Danmark. Mød bagermester onkel Theodor med stålsat vilje og snoet overskæg, der ikke mærker meget til det stormfulde ægteskab, han lever i med tante Ella. Sædelighedsbetjenten onkel Kristen, der ligner Clark Gable og er gift med moster Karen, som sætter hver en mand på plads. Smedens uægte søn onkel Johan, der vokser op med sprut og tørre tæsk, ender som dansebestyrer og svinger et utal af damer uden om sit ægteskab med tante Valborg. Og smukke, forførende tante Esther fra Lemvig, der var gift med den ene onkel Viggo, og den ordblinde onkel Viggo, der elsker sin kone tante Flora højt og sin tyranniske mor endnu højere. Onklerne – og deres fruer er Jane Aamunds skæbnefortællinger om de kradse, kulørte og karismatiske onkler og tanter, hun mødte som barn i en tid, da linjerne mellem mand og kvinde var trukket op – og dog.

  • Danske katastrofer af Rasmus Dahlberg
    - Atombomben i Valby og andre dramatiske hændelser
    af Rasmus Dahlberg

    "Der er faldet en atombombe i Valby, lød en melding til alarmcentralen fra en hyrevognschauffør på Husum Torv." Uddrag fra kapitlet om eksplosionen på Valby Gasværk, 1964 DANSKE KATASTROFER er historien om det 20. århundredes mest dramatiske og spektakulære ulykker og katastrofer. Fra togkollisionen i Gentofte i 1897 over ammunitionsulykken på Aarhus Havn til flystyrtet i Kastrup, hvor den svenske tronarving omkom. Fra minekatastrofen på Holmen over Hans Hedtofts forlis til eksplosionen på Valby Gasværk, som folk troede var en atombombe. Fra lyntogsulykken ved Odense over branden på Scandinavian Star til SAS-styrtet i Milano i 2001. Det er medrivende og til tider gruopvækkende beretninger om nogle af de mest dramatiske begivenheder i danmarkshistorien – om massive ødelæggelser, heltemodige redningsindsatser og frygtelige konsekvenser. Alt sammen baseret på udrykningsrapporter, interviews, havarirapporter, øjenvidneskildringer og avisreportager og rigt illustreret med autentiske fotos.

  • Min bedstefars himmel af Stefan Hertmans
    af Stefan Hertmans

    Da Stefan Hertmans’ bedstefar døde i 1981, efterlod han to tætskrevne notesbøger til sit barnebarn. De næsten 600 sider indeholdt optegnelser om bedstefarens liv og i særdeleshed om hans tid som soldat under første verdenskrig – en tid, der gjorde dybt indtryk på ham og prægede ham resten af hans dage.Med udgangspunkt i notesbøgerne, sine egne minder og familiens historier har Stefan Hertmans skabt en gribende familieroman, som både giver et stærkt portræt af bedstefaren og et enestående indblik i tilværelsen i Europa under og efter første verdenskrig. Et moderne, belgisk sidestykke til Erich Maria Remarques klassiker "Intet nyt fra vestfronten".

  • Storytelling af Rigmor Kappel Schmidt
    - Fra don Quixote til Lars Larsen
    af Rigmor Kappel Schmidt

    Simon Spies og Dynelarsen kan få enhver til at spidse øren. Her blev der lavet storytelling, længe før begrebet blev opfundet. En fyrstelig pels eller et par jyske træsko, men ikke skyggen af diskrete nålestribede jakkesæt. Det kastede en uendelig strøm af skandaløse historier af sig, hvis reklameværdi aldrig ville kunne overgås af noget reklamebureau.Disse grundlæggeres dristighed sporer Rigmor Kappel Schmidt i Storytelling tilbage til den altid kampberedte don Quixote og frem til særegne folk som Peter Aalbæk og Lars von Trier. Ditlev Engel rejser sig for at give vindmøllerne luft under vingerne, Christian Stadil sætter hummel-striberne på himmelflugt, mens Stine Bosse går i brechen for et Kongeligt Teater forladt af sin mæcen.Den skjulte formel er: Skad ikke andre, sæt dig selv på spil og kæmp mod vinden selv. Så opstår de tusind historier helt af sig selv.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Frederik 2. af Poul Grinder-Hansen
    - Danmarks renæssancekonge
    af Poul Grinder-Hansen

     I denne biografi træder Frederik 2. frem i lyset i fuld figur som fuldblods renæssancekonge. En mand, som overvandt personlige vanskeligheder og blev en dygtig politisk leder af sit rige og medspiller i europæisk storpolitik. Og som menneske en from kristen, en trofast elsker, en hengiven familiefar, en støtte for kunst og videnskab, en modig kriger, en stor jæger, en vældig drikkebroder, humoristisk, musikglad og vennesæl, med strejf af tvivlrådighed, men også med selvsikkerhed og stor bevidsthed om sin kongelige værdighed.

  • Hvidsten Gruppen af Axel Holm
    af Axel Holm

    Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.Forfatteren har løftet beretningen op i et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.Lydbogen er konverteret fra lydbånd til mp3-fil. Bemærk at lydbogen er fra 1960’erne - kvaliteten svarer derfor ikke til en nutidig indlæsning.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sigøjnere af Carsten Fenger-Grøndahl
    - 1000 år på kanten af Europa
    af Carsten Fenger-Grøndahl & Malene Fenger-Grøndahl

    Roma betyder menneske og er sigøjnernes betegnelse for sig selv. Gennem tusind år på kanten af de europæiske samfund har romaerne formået at bevare deres eget sprog og en særegen kultur. I denne bog videregiver forfatterne indtryk og erfaringer fra rejser til vidt forskellige romamiljøer i 12 lande.Fortællingen begynder i Indien, romaernes "moderland", og slutter i Skandinavien, hvor romaerne kæmper for at blive en anerkendt del af et moderne samfund. Undervejs overværer vi religiøse ritualer i Frankrig og deltager i farvestrålende flamencofester i Spanien. Vi følger den barske hverdag i Slovakiets og Tjekkiets grå ghettoer og besøger en by i Makedonien, hvor romaerne har egen borgmester og eget bystyre.I ord og billeder tegner forfatterne et billede af et folk, der har været forfulgt og forkætret gennem århundreder - fra slaveriet i middelalderens Rumænien til nazisternes terror i det 20. århundrede - men som altid har formået at rejse sig igen. Med udvidelsen af EU er de fleste romaer samlet inden for samme politiske fællesskab, og for første gang i historien er der tegn på, at romaerne organiserer sig politisk og kan komme til at udgøre en magtfaktor i fremtidens Europa.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.