Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 20
  • 40
  • 56
  • 58
  • 60
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 238
  • 88
  • 2
Sprog
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999+

Litteratur og fiktion

Bøger omhandlende fiktive fortæller kan være alt fra digte, drama, humor til de mere klassiske skønlitterære fortællinger. Her findes også et udvalg af bøger omhandlende mythologi, religion, erotik mv. Skønlitteratur er historier der tager dig ud på en fiktiv rejse fortalt af forfatteren. Her finder du et stort udvalg af skønlitterære titler.

  • Dirty Rowdy Thing af Christina Lauren Spar 18%
    af Christina Lauren

    En dimittend med en veludviklet selvkontrol. En ustyrlig canadier, som ved, hvad han vil have - og tager det. Et spontant bryllup i Las Vegas, et skæbnesvangert  gensyn i San Diego.  Harlow Vega og Finn Roberrts er hovedpersoner i Christina Laurens nye romantiske bind i Wild Season-serien.Harlow overlader normalt intet til tilfældighederne. Det eneste spontane, hun nogen sinde har kastet sig ud i, var lynbrylluppet i Vegas med den uimodståelige canadiske Finn, der gav hende en vild og uforglemmelig bryllupsnat. Ægteskabet varede blot i tolv timer, og Harlow havde egentlig droppet ham, men da en krise truer hendes familie, og Finn pludselig dukker op, kaster hun sig i armene på ham. Finn ved, at i sengen kan det være godt for stærke kvinder som Harlow at slippe kontrollen, og selv om han sit eget at tænke på, giver han Harlow, hvad hun har brug for. For hvem siger nej tak til fantastisk, men uforpligtende sex? Forbløffet opdager Finn, at han vil meget mere med Harlow.

  • Den nye jarl af Lisa Kleypas
    - Ravenel-serien 1
    af Lisa Kleypas

    Den nye jarl er første bind i Lisa Kleypas' nye historiske Revenel-serie.Devon Ravenel, en af Londons mest største skørtejægere,  arver uventet en jarltitel med tilhørende gods. Med den nye magtfulde position i selskabslivet følger en række forpligtelser ... og adskillige overraskelser. Hans besiddelser er tynget af gæld, og den afdøde jarls tre søstre bor fortsat i huset ... sammen med Kathleen, Lady Trenear, den smukke, unge enke. Hendes skarpe vid og målbevidsthed matcher Devons, så et viljernes sammenstød er uundgåeligt. Kathleen ved bedre end at stole på en skruppelløs slyngel som Devon, men der er en gensidig tiltrækningskraft imellem dem, som det er umuligt at kæmpe imod- Og da Devon først holder hende i sine arme, sværger han at gøre hvad som helst for at få hende. Kathleen falder for hans kompetente erotiske forførelse, og så er der kun et spørgsmål tilbage: Hvordan undgår hun at overgive sit hjerte til den mest farlige mand, hun nogensinde har kendt?

  • Forestillinger om Ana Ivan af Mikkel Rosengaard
    af Mikkel Rosengaard

    'Forestillinger om Ana Ivan' begynder i Brooklyn et forår hvor en ung, dansk praktikant møder kunstneren og matematikeren Ana Ivan. Ana er opvokset i Rumænien i tiden op til Ceausescus fald i 1989, og hendes livshistorie indeholder en dramatisk og afgørende begivenhed. Over de næste måneder hjælper praktikanten Ana med at gennemføre et eksperiment, der skal opløse hendes tidsfornemmelse, og inden længe er han viklet ind i den historie, der har hjemsøgt Anas familie i generationer. Fra et matematisk institut i Ceausescus Rumænien, over en landsby i Marokko, til Bergens kunstscene og et mørklagt galleri i New York følger vi Ana og hendes familie på deres flugt fra fortiden og dybt ind i en ung mands liv. 'Forestillinger om Ana Ivan' er en fængslende historie om venskab og kærlighed, om anekdoter og røverhistorier og om besættelse og skuffelse. I særdeleshed er det historien om fortællingers evne til at forføre og forvandle verden omkring os, og om hvor vigtigt det er både at finde frem til og finde sig til rette i sin egen livsfortælling.

  • Strengt fortroligt af Karen Cleveland
    af Karen Cleveland

    CIA-analytiker debuterer med psykologisk spionthriller Den tidligere CIA-analytiker Karen Cleveland debuterer med spionthrilleren ’Strengt fortroligt’. Bogen er solgt til udgivelse i 24 lande, og Universal Pictures har købt rettighederne til filmen, der bliver produceret af Charlize Theron, som ligeledes skal spille hovedrollen. Vivian Miller får som dedikeret CIA-agent til opgave at afdække en række sovende russiske spionceller i USA. Hun er godt på vej til en hårdt eftertragtet forfremmelse på baggrund af et banebrydende software, som hun har udviklet. Et system, der kan identificere og afsløre russiske agenter, som lever tilsyneladende helt almindelige forstadsliv. Efter at have fået adgang til en mulig mistænkts computer falder Vivian over et fortroligt dossier, der tilhører en tophemmelig russisk agent. Men et par museklik senere er alt hvad der betyder noget for Vivian – hendes mand, hendes arbejde og selv hendes fire børn – i skudlinjen. Vivian har svoret at beskytte sit land mod alle fjender. Men nu står hun over for et umuligt dilemma. Hun er splittet imellem loyalitet og forræderi, troskab og svig, kærlighed og mistanke. Hvem kan hun stole på?

  • Pigerne fra Englandsbåden af Lone Theils
    af Lone Theils

    To danske piger forsvandt sporløst på Englandsbåden i 1985. Mange år senere dukker et foto af dem op i en gammel kuffert hos en marskandiser i den engelske kystby Brine. Journalist Nora Sand, som arbejder i London for det danske blad Globalt, graver i historien og tager til Danmark for at undersøge pigernes brogede baggrund på en ungdomsinstitution. Snart vikles hun ind i en sag om en uhyggelig seriemorder, der afsoner en livstidsdom i det berygtede fængsel Wolf Hall. Begivenhederne tager fart, og Nora begynder pludselig at frygte for sit eget liv.Lone Theils er journalist og bl.a. korrespondent for dagbladet Politiken, bosat i London gennem 15 år. Pigerne fra Englandsbåden" er hendes første roman og inspireret af en virkelig hændelse, hvor nogle fotos af ukendte piger, taget på Københavns Hovedbanegård, pludselig dukkede op hos en amerikansk seriemorder."Den er en kandidat når "Årets Bedste Danske Kriminalroman" for 2015 skal kåres"- KRIMICIRKLENLone Theils er dansk korrespondent for Politiken, bosat i London.

  • Liberty af Jakob Ejersbo
    af Jakob Ejersbo

    Christian er søn af et dansk ægtepar, der bor og arbejder i Tanzania. Han føler sig meget overladt til sig selv, men bliver ven med Marcus, en sort dreng med en miserabel familiebaggrund, som arbejder for en svensk familie.Vi følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget intense og voldsomme oplevelser, den afrikanske virkelighed udsætter dem for, en verden fyldt med modsætninger og konflikter i alle generationer og alle miljøer, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hvor sex og sygdom, død og alkohol er allestedsnærværende og spiller de dominerende roller.De to drenges venskab vokser sig varmt og stærkt, men det går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt bliver det aldrig: Den hvide vil være sort, den sorte hvid -. Og efterhånden som de bliver ældre, vokser modsætningsforholdet mellem dem: ikke engang musikken kan mere holde dem sammen. De gensidige forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.Christian bliver sendt til Danmark, hvor han skal bo hos slægtninge i Aalborg, men han kan ikke finde sig til rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller ikke her føler han sig hjemme mere - han hverken kan eller vil leve op til den rolle, han som hvid skal påtage sig.

  • Vuggesang af Leila Slimani
    af Leila Slimani

    Myriam og Paul bor i et eksklusivt kvarter i Paris med deres to små børn. Da Myriam skal tilbage til arbejdet efter barsel, får de brug for en barnepige, og de beslutter sig for den perfekte, høflige og tillidsvækkende Louise. Børnene elsker hende, hun er varm og omsorgsfuld, laver udsøgte måltider til hele familien, efterlader lejligheden skinnende ren, og holder sig i øvrigt diskret i baggrunden. Snart kan Myriam og Paul slet ikke undvære deres hengivne barnepige. Men ganske langsomt ændres magtforholdet i familien, og deres idylliske hverdag inficeres af jalousi, vrede og mistro. For hvor godt kender de overhovedet det menneske, de har lukket helt ind i familien og betroet det mest dyrbare de ejer? Pressen skriver: »Umulig at lægge fra sig og endnu sværere at glemme igen.« ****** – Politiken »Nervepirrende … fuld af finesser.« ***** – Børsen »En ualmindeligt godt begavet psykologisk thriller.« ***** – Elle »Romanen fastholder læseren i et jerngreb, indtil sidste side er vendt.« – UDBRUD! »Medrivende, prisvindende thriller og et skarpt portræt af moderne kvindeliv på første og tredje klasse.« – Weekendavisen Dyster og foruroligende **** – Jyllands-Posten »Leïla Slimani har givet os en fremragende roman … som gør ondt og bliver siddende.« – Litteratursiden.dk »En hjertegribende beretning.« **** – Litteraturlinjer.dk »Byder på mere end et godt gys og stigende spændningskurver. Slimanis velfunderede beskrivelser af personernes sindstilstand – deres glæder, frygt og ambitioner males med sarte penselstrøg, men kommer tydeligt frem, fordi de puffer til læserens egne følelser ... En spændende læseoplevelse.« – Bogblogger.dk

  • I mine lykkelige nætter af Prins Henrik
    af Prins Henrik

    I anledning af prinsgemalens 80 års fødselsdag d. 11. juni udkommer hans to nye digtsamlinger i en samlet udgave. Digtene står på både fransk og dansk (gendigtet af Niels Lyngsø), og de er illustreret med dronning Margrethes akvareller i farver.

  • De syv søstre af Lucinda Riley
    af Lucinda Riley

    Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre. Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien. Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen. Pressen skriver: »I virkeligheden burde jeg elske komplicerede værker allerhøjst – men nogle gange er de bedste læseoplevelser dem, der "kun" har til formål at rive os med til en lidt mere glamourøs side af verden. Sådan en forfatter er Lucinda Riley, og hun skriver fantastiske romaner.« **** – Femina »[...] et absolut must-read! Det er en fantastisk historie om kærlighed og tab. Læs den!« ****** – Charlotte Weisenfeld, chri chri »Lucinda Riley har gjort det igen …« – Valdemarsro.dk

  • Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine
    af Kim Leine

    Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året. Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution. Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme? Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795. Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed.   Læs mere om forfatteren, Kim Leine.

  • Chanceløs af Kristen Callihan
    af Kristen Callihan

    GrayG: Jeg føler, jeg kan fortælle dig alt.IvyMac: Det kan du. Sådan er det med venner.GrayG: Jeg har aldrig været venner med en pige før.IvyMac: Jeg er beæret over at være den første.Der er intet i verden, footballspilleren Gray har mindre lyst til end at køre rundt i sin agents datters tyggegummilyserøde bil. Men han har brug for et køretøj, og hun er på udveksling. En indædt sms, hvor hun truer ham med, hvad der sker, hvis han ødelægger hendes elskede bil, bliver starten på et overraskende venskab.Gray er en player og ikke til seriøse forhold, men pludselig er sms-samtalerne med Ivy dagens højdepunkt. Og Ivy kommer snart hjem fra udveksling …Ivy har to regler: Hun dater ikke sine venner, og hun dater ikke sin fars klienter. Men det kræver alt hendes selvdisciplin ikke at bryde begge regler, for Gray er fast besluttet på at forføre hende og bruger alle sine tricks for at få hende til at give ham og kærligheden en chance. Og hendes bedste ven er hurtigt ved at blive den mest uimodståelige fyr, hun nogensinde har mødt…Chanceløs er sprudlende, sexet collegeromance om den fine grænse mellem venskab og kærlighed. Latterfremkaldende dialoger, sydende hed sex og lækre footballspillere. What’s not to like?Læs også Sendt til tælling, den første fritstående roman i serien.

  • Det europæiske forår af Kaspar Colling Nielsen
    af Kaspar Colling Nielsen

    Det europæiske forår er et dystopisk billede af Europas fremtid. Vi følger fire mennesker i begyndelsen af et nyt årtusinde. Lolland er blevet opkøbt af et internationalt konsortium, og nu skal øen omdannes til et økologisk drømmeland, hvor rige mennesker kan nyde lokale råvarer og en smuk – og slet ikke så naturlig – natur. For at bevare idyllen i Europa sætter danskerne hårdt ind over for terror, og med militærets hjælp deporteres samtlige urostiftere og utilpassede med muslimsk baggrund til en containerby i Mozambique. Forfatteren eksperimenterer med grænserne for, hvad man kan tillade sig i kunstens navn og med etikkens sande væsen. Idealer, udnyttelse og realitet går hånd i hånd i denne tankevækkende roman, som tvinger læseren til at forholde sig til store dilemmaer, som trods deres fiktive afsæt slet ikke føles langt væk fra den verden, vi lever i.

  • Trommer i det fjerne af Diana Gabaldon
    - Outlander
    af Diana Gabaldon

    Fjerde bog i den succesfulde Outlander-serie, der vises på Netflix og Viaplay. ITrommer i det fjerne, fortsætter Diana Gabaldon sin imponerende Outlander-serie om Claire og Jamie Fraser, som begyndte med Den engelske kvinde. På dansk er også udkommet Guldsmed i rav og Den rejsende. Ægteparret Claire og Jamie Fraser er efter et skibbrud havnet i de amerikanske kolonier og står nu over for et svært valg: Enten må de vende tilbage til et forarmet Skotland plaget af fattigdom og nød, eller også må de vove at begynde et nyt liv i Den Nye Verden, skønt Claire ved, at Den Amerikanske Revolution lurer i horisonten.. Men højlændere er jo fødte vovehalse – og det samme er tidsrejsende. Deres datter, Brianna, er i sikkerhed – tror de – på den anden side af den farlige fremtid, så de kan sætte deres egne liv på spil, som de vil. Fast forankrede i troen på sig selv og hinanden, forsøger de at begynde forfra blandt de skotske højlændere, der nu lever i eksil på Cape Fear-flodens frugtbare sletteland i kolonien North Carolina. Selv i Den Nye Verden finder Claire og Jamie dog deres håb om et fredeligt liv truet både udefra og indefra – af den britiske krone og af Jamies tante, Jocasta MacKenzie, den sidste overlevende af Leochs MacKenzie-slægt. Længslen efter frihed driver Jamie mod højlænderens eneste sande tilflugtssted: bjergene. Og her finder de endelig fred og ro – hvis man ser bort fra vilde dyr, indianere og faren for at sulte ihjel – til at skabe sig en tilværelse i vildmarken, i tryg forvisning om at selv krigen ikke kan nå deres fjerne fristed. Men historiens gang er nådesløs, og da Brianna følger sin mor ind i fortiden, kan selv ikke bjergene beskytte en højlænder. For Brianna drives ikke blot af længslen efter at finde den mor, hun har mistet, og den far, hun aldrig har mødt; hun må også redde dem begge fra en fremtid, kun hun kan se.

  • Jagtmark af Helene Tursten
    af Helene Tursten

    Første bog i ny kriminalserie af Helene Tursten.Embla Nyström er 28 år, bor i Gøteborg og er kriminalinspektør. Når ikke hun arbejder, har hun fuld fokus på sin boksetræning - en interesse, hun deler med sin morbror Nisse. Hvert efterår holder hun fri og deltager sammen med Nisse i den traditionsrige elgjagt i skovene omkring Dalsland, men årets jagt bliver på ingen måde, som medlemmerne af jagtselskabet havde forestillet sig, for mystiske hændelser præger jagten, og pludselig forsvinder to af jægerne i skoven. Da den ene bliver fundet død, må Embla indse, at ferien er slut. Sammen med sine kolleger i den mobile enhed af kriminalpolitiet indleder hun en nervepirrende jagt på en morder.

  • Parallelle historier 1 af Péter Nádas
    - Den tavse provins
    af Péter Nádas

    Europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Den tavse provins er første bind i ungarske Péter Nádas’ monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Pressen skriver: »Mesterligt. Ungarske Péter Nádas lader ensomme skikkelser strejfe omkring og mødes i et næsten evangelisk mørke.« – Weekendavisen »Bag et kaos af blod, sæd, lort, modermælk, sved og orgasme spinder forfatteren en skæbnefortælling, hvis mage ikke findes.« ****** – Politiken »”Parallelle historier” er en overvældende oplevelse. Det er en roman i mellemeuropæisk storformat og i familie med værker af blandt andre Thomas Mann og Milan Kundera. Lige nu gør det ikke noget, at det varer lidt, før romanens sidste to bind udkommer. Jeg skal lige nå at trække vejret efter åndeløst at have befundet mig i Nádas’ parallelunivers.« ****** – Kristeligt Dagblad »Kroppen, dens smag og uddunstninger, for ikke at tale om det hæsblæsende knepperi er verdens nav i ungarske Péter Nádas' monstrum af et mesterværk.« – Information »Den stramt styrede ordrigdom og virtuost administrerede langsomhed i skildringerne … hører til Peter Nádas' stilistiske særpræg, som fornemt rammes af den fremragende oversætter Peter Eszterhäs.« ****** – Berlingske »Fantastisk ungarsk rejse i tid og temaer – fremragende oversat.« ****** – Fyens Stiftstidende (Jysk Fynske Medier) »Bogen er uden for kategori.« ****** – Århus Stiftstidende »Det er i sandhed et storværk.«– Kulturkapellet »Denne roman sprænger alle rammer, sådan er det bare, og jeg er fascineret af den og af forfatterens evner.« ***** –Litteraturlinjer.dk »Roman fra en europæisk sværvægter.« – Jyllands Posten »Et monumentalt værk ... Det er ikke en bog man skynder sig igennem, den kræver tålmodighed, men så er den også givende.« - Lektørudtalelse

  • Sweet Filthy Boy af Christina Lauren Spar 18%
    - Wild Seasons 1
    af Christina Lauren

    Sweet Filthy Boy er første bind i Christina Laurens nye Wild Season-serie, der er efterfølgeren til den storsælgende Beautiful-serie. Sprit nye historier om venskaber, lyst og kærlighed. Grib chancen, lev livet er devisen.Efter en vild weekend i Las Vegas for at fejre, at hun er færdig med college og uden ide om, hvad hun vil i fremtiden, ender Mia Holland med at tage den  dristigste beslutning i sit liv. Sommeren over rejser hun ganske enkelt til Frankrig med Ansel Guillaume - hendes søde, uartige flirt - for at nyde livet ... Da der begynder at røre sig følelser bag de frække roller, de har dækket sig ind bag, og komediespillet begynder af føles ægte, må Mia finde ud af, om hun hører til i det liv, hun rejste fra, fordi det var helt forkert, eller i det forunderlige nye, som kan synes lysår væk fra hendes gamle. Christina Lauren kan bare det der med det perfekte mix af humor, romantik og sex.

  • I mørket af E L James
    - Fifty Shades I mørket fortalt af Christian
    af E L James

    Opfølgeren til Grey fortalt af Christian fortæller, hvordan Christian må dykke ned i de mest smertefulde steder i sig for at se, hvordan han blev den plagede, kontrollerende mand, som Anastasia forelskede sig i. Men Ana har forladt ham, fordi hans krav blev for voldsomme for hende. Christian kan bare ikke slippe Anastasia og kæmper med sine indre dæmoner for at finde frem til nye rammer for deres forhold. Hun på sin side hverken kan eller vil slippe begæret efter den unge forretningsmand, så kan Anastasia mon modstå fristelsen?.

  • Fortidens skygger af Kelli Estes
    af Kelli Estes

    Til læsere af Pigen uden navn: En atmosfærefyldt og gribende roman inspireret af virkelige hændelser. Inara Erickson er single og bor og arbejder i Seattle, hvor hun netop har sikret sig en stor stilling. Hendes tilværelse forandrer sig imidlertid brat, da hendes elskede tante Dahlia dør og efterlader hende sin ejendom, Rothesay, på en lille ø, hvor Inara tilbragte alle sin barndoms somre. Da Inara gennemgår huset, falder hun over et usædvanligt smukt silkebroderet ærme fra en kimono. Hun sætter sig for at undersøge historien bag det fortryllende broderi og afdækker dermed en grusom historie, som viser sig at være flettet sammen med hendes eget liv. Ærmet er broderet af Mei Lien, som for et århundrede siden blev tvunget bort fra sit hjem og sendt ud på en rejse, der beseglede hendes og hendes slægts skæbne, og som ikke alene ryster Inara i sin grundvold men også tvinger hende til at træffe et umuligt valg …

  • Ravnens rede af Leif Davidsen
    af Leif Davidsen

    En gotisk spændingsroman om en excentrisk rigmand på et slot ud for Bretagnes kyst. Susanne Carlsen har brug for penge. Hun er blevet skilt, hun har kun små freelance-opgaver som journalist - og hun er ikke længere helt ung. Da den danske rigmand Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi, siger Susanne ja, selvom tilbuddet næsten er for godt til at være sandt. Kort efter sin ankomst til Frankrig bliver Susanne kontaktet af en mand, der efter sigende arbejder for den franske sikkerhedstjeneste, og som har foruroligende oplysninger om Erling Skjold. Uhyggen stiger i takt med at Susanne i hemmelighed begynder at udforske det mystiske slot - Ravnens Rede - på egen hånd. Leif Davidsen er journalist og forfatter til en lang række bøger, bl.a. spændingsromanerne Uhellige alliancer, Den russiske sangerinde, Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet. Ravnens Rede er en selvstændig roman.

  • Blækhat af Sissel-Jo Gazan
    af Sissel-Jo Gazan

    Rosa vokser op i Aarhus i 80erne blandt hippier, graffitikunstnere, BZere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er. Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer meget tæt på gåden om, hvem hun selv er. Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.

  • Jordens arvinger af Ildefonso Falcones
    af Ildefonso Falcones

    10 år er gået, siden Ildefonso Falcones tog verden med storm med Havets katedral. Nu er han klar med en opfølger, der igen tager læseren med til det farverige og dramatiske Barcelona i 1300-tallet.Barcelona 1387. Klokkerne ringer i Santa María de la Mar-kirken sammen med klokkerne i byens øvrige tårne. I Ribera-kvarteret stimler folk sammen for at se, hvad der foregår, mens råbet ’Kongen er død’ genlyder i gaderne. I folkemængden befinder sig en af byens mest velansete mænd, Arnau Estanyol, sammen med den faderløse dreng Hugo Llor, som Arnau har hjulpet med at få arbejde på et af byens store skibsværfter.Klokkernes kimen varsler starten på en ny og vanskelig tid for byens borgere under den nye konge, og der går ikke mange dage, før tronskiftet får skæbnesvangre konsekvenser for Arnau og Hugo.

  • Beautiful Bitch af Christina Lauren
    af Christina Lauren

    Ny hot fortælling i den erotiske New York-bestsellerserie 'Beautiful' om  Chloe Mills, Bennett Ryan og deres newyorkervenner.Chloes karriere tager fart, og Bennett drømmer om, at hun vil geare lidt ned, så han kan få en vild nat sammen med sin kæreste og vise hende, at det stadig er ham, der er bossen. Da hun bliver ved med at sno sig udenom, tager Bennett ikke længere et nej for et nej. Og så befinder parret sig pludselig med to flyvebilletter, en fransk villa og en overraskende samtale, der naturligt nok, udvikler sig til en brydekamp i sengen. Chloe Mills og Bennett Ryan fortsætter deres had-kærlighedsforhold og hæver det til næste trin.

  • Beautiful Babe af Christina Lauren
    af Christina Lauren

    Ny hot fortælling i den erotiske New York-bestsellerserie 'Beautiful'.Bennetts venner har arrangeret hans polterabend som en weekendtur med strippere og sjov og ballade i Vegas. Programmet for drengeturen falder imidlertid fra hinanden, for Bennett har ikke lyst til at gå i clinch med fremmede damer, som der ellers er linet op til. Han har kun lyst til Chloe Så meget lyst! Heller ikke Max er til de vilde excesser, han vil bare have Sara. Så de to prøver at undslippe løjerne for at være sammen med deres kærester, der på mystisk og overraskende vis er dukket op i Vegas, men det er ikke let at snyde Will og Henry.

  • Sigøjnerinden fra Sevilla af Ildefonso Falcones
    af Ildefonso Falcones

    Ny underholdende historisk roman af forfatteren til bestselleren HAVETS KATEDRAL og FATIMAS HÅND, der tilsammen er solgt i 7 millioner eksemplarer på verdens plan og er udgivet i 43 lande.SIGØJERINDEN FRA SEVILLA er en medrivende historie om to kvinder i 1700-tallets Spanien, som med mod og værdighed som deres bedste våben kæmper både for deres egen frihed og for de mænd, de elsker.Pressen skriver:»… en fantastisk fortælling om mænd og kvinder …«***** – Lisbeth Helleskov, Nordjyske Stiftstidende»Jeg er forelsket i Ildefonso Falcones. […] han er en historiefortæller af den anden verden.«****** – Femina »Det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Ildefonso Falcones skriver, så jorden ryster. 'Sigøjnerinden fra Sevilla' er eminent.«– Eva Højrup, Søndag»Den er en sand opvisning i brusende skørter, smækre kvinder, stolte mænd, hede kys, salte tårer, ubønhørlig hævn, ustyrlige drifter, blanke knive og længselsfuld kærlighed.«– Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten  

  • Stillidsen af Donna Tartt
    af Donna Tartt

    Theo Decker er 13 år, dan han på mirakuløs vis overlever en eksplosion på et kunstmuseum i New York, mens hans elskede mor omkommer. Ved ulykken kommer han i besiddelse af et værdifuldt kunstværk fra 1600-tallet - et fascinerende billede af en lille fugl, Stillidsen. Han bærer det eftertragtede maleri med sig igennem sin ungdom, og efterhånden trækkes han ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden."Stillidsen" er en gribende fortælling om en ung mands dannelse og en uforglemmelig odyssé gennem Amerika. Et fængslende drama om tab og overlevelse, kærlighed, identitet og skæbne."en overdådig kunstforelsket knaldroman" - Kim Skotte, Politiken (6 herter)"'Stilidsen' er en sjældenhed, som indfinder sig, måske, fem-seks gange i løbet af et årti, en flot litterær roman, der rører både hjerte og tanker" - Stephen King, New York Times Book ReviewDonna Tartt (1963) er født i Greenwood, Mississippi. Hun debuterede med Den hemmelige historie, der blev en enorm international succes. Ti år senere udkom Den lille ven. Det har taget tolv år at skrive Stillidsen. Donna Tartt er også essayist og krititker.

  • Parallelle historier 2 af Péter Nádas
    - I nattens mørke dyb
    af Péter Nádas

    I Nattens mørke dyb er andet bind i Péter Nádas' monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Et europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas er blevet sammenlignet med litteraturhistoriens helt store sværvægtere som Thomas Mann, Robert Musil, Leo Tolstoj og Marcel Proust, og romansuitens smukke og sensuelle sprog og filosofiske dybde befæster yderligere Nádas position som en af vor tids allerstørste fortællere og som selvskreven kandidat til Nobelprisen. Pressen skrev: »Andet bind i den ungarske forfatter Péter Nádas’ storværk ’Parallelle historier’ åbner sluserne for en lavastrøm af uforrettede lidenskaber, der udfordrer vores utopier og idealer. Det er en læseoplevelse uden sidestykke.« ******– Politiken »At følge Péter Nádas ind i den europæiske histories labyrinter og ind »i nattens mørke dyb« er en af de helt usædvanlige læseoplevelser.« *****– Berlingske Suverænt virtuos ... Péter Nádas er en mellemeuropæisk mester – Weekendavisen »Romanen er et poetisk og muligvis også et psykoanalytiskmonsterværk … Péter Nádas har skrevet en vild og smuk bog, et monsterværk om Europa.« – Information »Ordet ”Nobelpris” er ofte blevet brugt i forbindelse med den ungarske forfatter, Péter Nádas.« – Århus Stiftstidende »Uhyre stærk i sit billedsprog, sine kompositioner og med en handling, der løfter læseren ud af virkeligheden. Fantasien bliver en del af oplevelsen ... "I nattens mørke dyb" er i endnu højere grad end forgængeren en stærk og udfordrende fortælling. Det er som malerier af Hieronymus Bosch og Salvador Dali.« – Fyens Stiftstidende »Også andet bind i storværket om Europas skamplettede historie er besnærende og tillokkende … Péter Nádas giver et grufuldt indblik i den stinkende historie.« – Jyllands Posten »Mageløs.« – litteraturlinjer.dk

  • Bjørneby af Fredrik Backman
    af Fredrik Backman

    Peter er flyttet hjem for at støtte sin lokale ishockeyklub efter at have lykkedes med en karriere som professionel ishockeyspiller. Mira står over for valget mellem en advokatkarriere og et stille og roligt liv som hustru og mor. De bor i samme by. Bjørneby. Bjørneby er første roman ud af to om en lille by med store drømme. Det er en fortælling om femtenårige pigers ubrydelige venskaber og syttenårige drenge, der spiller ishockey med byens stolthed på skuldrene. Om sport, lidenskab, familiens bånd og holdånd, men også om hvor let et helt samfund kan vende det blinde øje til, når katastrofen slår ned, og hvor langt vi er villige til at gå for vores børn i kærlighedens navn. Bjørneby er den første roman ud af to om en lille by med store drømme. "Et totalt knockout. Fra halvvejs i bogen og frem til sidste side læste jeg med tårer i øjnene. Jeg på skift grinte, blev ramt og berørt, frustreret og vred. Det er fortalt så overbevisende." - Bloggen Just här - just nu Bind 2 udkommer oktober 2018.

  • Løgnenes Palads af Erin Watt
    af Erin Watt

    "Jeg er en Royal, baby. Jeg flygter ikke. Jeg kæmper."Ella klarede at blive kastet ind i familien Royal som Callums uønskede myndling. Hun troede, at Astor Park var en prøvelse – men hendes forkælede, ondskabsfulde klassekammerater er intet i forhold til det, der venter hende og Reed.Et familiemedlem, der dukker op fra fortiden og er fast besluttet på at ødelægge hendes og Reeds forhold.En stedmor fra helvede.Og en mordanklage, der hænger over hovedet på Reed.Royalpalæet vakler under et bjerg af hemmeligheder og løgne, og det er op til Ella, at redde den mand, hun elsker, før det er for sent.Løgnenes Palads er tredje bog i serien om Ella Harper og den stenrige og dysfunktionelle Royalfamilie, der udspiller sig i en verden af penge, hemmeligheder og løgne.

  • Tilgivelse af Yrsa Sigurdardottir
    af Yrsa Sigurdardottir

    En teenagepige bliver brutalt myrdet i den biograf, hvor hun arbejder, og liget slæbes ud i natten af en maskeret morder. Inden da har pigens skolekammerater modtaget en række gruopvækkende videoer fra pigen på Snapchat, hvor hun desperat beder om tilgivelse. Da liget omsider bliver fundet, er det markeret med tallet "2".Et par dage senere møder en teenagedreng samme skæbne, og endnu engang har hans venner modtaget lignende uhyggelige videoklip over de sociale medier inden mordet. Hans lig er markeret med tallet "3".Kriminalassistent Huldar Traustasson bliver inddraget i efterforskningen, denne gang med den rapkæftede Erla som sin overordnede, og med hjælp fra børnepsykologen Freyja indleder de jagten på den maskerede morder. Efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem, må de spørge sig selv, om der findes endnu et offer derude - et offer markeret med tallet "1".Tilgivelse er tredje selvstændige bind i Yrsa Sigurðardóttirs spændingsfyldte krimiserie om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja.

  • Tavshedens pris af Jan Larson
    af Jan Larson

    En spændingsmættet historie fra Caribiens kriminelle underverden. Narkobaron Micha Collaro er en magtfuld mand, der fra Haiti styrer sit caribiske imperium med hård hånd. Han aftvinger sine folk evig underkastelse, han skyr ingen midler for at opnå sine mål, og han eliminerer sine fjender efter behov. Hans mål er magt og rigdom, og hans midler er trusler og korruption. At komme på tværs af denne magtgale mand med de ambitiøse planer kan være skæbnesvangert. Det gjorde danske Vicki Salling… Landet ligger i ruiner efter at være blevet ramt af det værste jordskælv i nationens historie. Ødelæggelserne er kolossale og genopbygningsarbejdet uoverskueligt. Statsapparatet er sat ud af spil, undergrundsøkonomien florerer, og i ly af den altoverskyggende korruption har landets narkobaroner kronede dage. Vicki Salling, en ung og ambitiøs kvinde med stærke idealer, må som daglig leder af en af landets mange hjælpeorganisationer erkende, at en stor del af de lovede millioner til genopbygningen aldrig når frem eller havner i de forkerte lommer. Vickis frustrationer bringer hende på kant med en af landets mest magtfulde mænd. Hun bliver brik i et kriminelt spil i nabostaten Den Dominikanske Republik, hvor alt ikke kun er tropeidyl. En situation, som overrumpler hende totalt og kan få uoverskuelige følger.ANMELDERNE SKREV"Den kører i et højt gear og fortæller meget detaljeret om alle de uhyggelige ting som foregik under og efter ødelæggelserne (...) Haiti fungerer godt som ramme, og sproget er velsmurt."- Litteratursiden"Det er en spændende og medrivende fortælling som forfatteren disker op med her. Godt plot og underholdende fortalt. Det er klart forfatteren ved en masse om forholdende efter en naturkatastrofe, og det bruger han på en effektiv måde til at drive historien fremad (...) Det er international spænding fortalt medrivende, så man som læser er fanget ind fra første side."- Krimisiden.dk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.