Køb af bøger til indkøbspris forudsætter et medlemskab til kun DKK 79,-/md. (ingen binding).
Første uge er GRATIS - læs mere og se alle fordelene
Indkøbskurv 0

Din indkøbskurv er tom.

DKK 0,00 Gå til kassen
Realskolen gennem 200 år. Bind 1 af Christian Larsen E-bog, ePub

Realskolen gennem 200 år. Bind 1

- Kundskaber og erhvervsforberedelse.

af
(Udvid)

Forord”Skolen for Livet” kaldte samfundsdebattøren Tage Algreen-Ussing i 1830’erne realskolen. Hans betegnelse rummer essensen af det, realskolen gennem en stor del af sin historie har stået for: skolen, der uddanner til det praktiske liv. I 1830’erne var realskolerne private skoler i byerne, 100 år senere var de en integreret del af den danske folkeskole og i dag, hvor realeksamen ikke længere eksisterer, er de som private skoler fortsat en meget betydende del af den danske grundskole. Med en realeksamen havde man et første ståsted i voksenlivet – det var indgangen til videreuddannelse, til en stilling, en begyndende karriere. At gå i realen og få sin realeksamen talte dengang. Også i dag er en god og fagligt betonet grunduddannelse af stor betydning. Den opfattelse har i hvert tilfælde de fleste forældre, og mange af disse har tillid til, at den private (”real”-)skole fortsat er det sted, som bedst leverer varen.I 2004 igangsatte Danmarks Privatskoleforening et forskningsprojekt om den danske realskoles historie. Målet med dette projekt var at få blotlagt væsentlige aspekter af denne sammensatte historie og derigennem nå til klarhed over kontinuitet og brud. Ønsket var at finde frem til en realskolekerne, om en sådan findes; noget, realskolen kendes på fra skole til skole og fra tid til tid. Med andre ord: Hvad var realskolen?Dette spørgsmål lod sig naturligvis ikke besvare ved at se på realskolen i et isoleret perspektiv. Realskolen var en del af et samfund og en del af et større skolevæsen, og disse relationer må selvfølgelig tages med i betragtning i et forsøg på at nå ind til det, realskolen var. Men relationerne var ikke ensidige. Spørgsmålet om, hvordan realskolen selv satte et præg på samfundet og på det øvrige skolevæsen, har været ligeså centralt at undersøge. Det særlige fokus har her været realskolens innovative betydning. Endelig er realskolens spor i nutidens private skoler blevet undersøgt. Er der en rød tråd helt op til nutiden, eller er den knækket et sted undervejs? Koblingen til nutiden er yderst central, hvis man skal kunne stille kritiske spørgsmål til den måde, det nutidige skolevæsen er organiseret på. Fra Danmarks Privatskoleforening skal der lyde en stor tak til forfatterne, som med deres bidrag har kastet lys på realskolens spændende og interessante historie. Dansk Skolemuseum ved Keld Grinder-Hansen forestod forskningsprojektet fra begyndelsen og her havde Åse Højlund Nielsen haft en central rolle som projektets tovholder. Efter Dansk Skolemuseums beklagelige nedlæggelse overgik redaktionen til Christian Larsen, der i den afsluttende fase på fremragende vis har fået samlet de mange forskellige tråde til et helstøbt værk. Anne Cornelius har ligeledes ydet en kompetent indsats som billedredaktør. Danmarks Privatskoleforening retter en varm tak til dem alle for deres fortjenstfulde indsats. Jeg ønsker også her at tilkendegive, at dette imponerende og endegyldige værk, som jeg vil tillade mig at benævne det, aldrig havde set dagens lys uden en særdeles vedholdende og kompetent indsats fra foreningens sekretariatschef, Ebbe Forsberg. Det var fra begyndelsen hans idé, og det har i hele værkets tilblivelsesperiode først og fremmest været hans fortjeneste, at det overhovedet er lykkedes. Utrættelig har han kæmpet for dette værk, og især når vi andre måske var ved at opgive. En meget stor tak til Ebbe Forsberg. Til projektets gennemførelse og udgivelse af dette værk har Danmarks Privatskoleforening modtaget økonomisk støtte fra: Undervisningsministeriet, Lærerstandens Brandforsikring, Oticon Fonden, Velux Fonden, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Margot Fribergs Fond, Marie & M.B. Richters Fond, De Bergske Blades Fond, Landsdommer V. Gieses Legat og Frie Skolers Lærerforening. Til alle disse bringer Danmarks Privatskoleforening en stor og varm tak.København i juni 2010, Kurt Ernst, Formand for Danmarks PrivatskoleforeningIntroduktion»En virkelig Skole for Livet« 1. Formål, antagelser og afgrænsningOnsdag den 7. januar 1903 kl. 11 var der indvielse af Nørresundby Realskoles nye bygning. Nørresundby var vokset i 1890’erne, især efter at byen var blevet knudepunkt for trafik til og fra Vendsyssel. Hovederhvervet var industri og handel, hvilket gav kundeunderlag for en skole, der kunne tilbyde en uddannelse over grundskoleniveau. Realskolen var blevet oprettet i 1899 af H.F. Østergaard-Nielsen med 40 elever. Et voksende elevtal havde betydet, at de lejede, oprindelige lokaler var blevet for små, og at der skulle skaffes nye lokaler. Østergaard-Nielsen købte derfor for egne penge en byggegrund, mens midlerne til opførelse af en tidssvarende bygning blev skaffet gennem et lån på 6.000 kr. fra »en Del af Byens og Omegnens Beboere«.I overværelse af borgmesteren og byrådet, stiftamtmanden, provsten, Aalborg Katedralskoles rektor, overlæreren ved kommuneskolen og mange andre blev den nye skolebygning indviet med tale af biskop Fredrik Nielsen, der bl.a. sagde: »Denne Dag er og bør være en Mærkedag for Byen. En Realskole er en god Gave for en By, der stræber fremad og gærne vil give sin Ungdom en god og sund Oplysning […] Jeg vil ønske, at denne Skole, som er skabt ved Forstanderens Energi og Borgernes Sympati, maa gøre en god og velsignelsesrig Gærning til Gavn for denne By og dens Borgere, at den maa blive en virkelig Skole for Livet. En virkelig Skole for Livet er ikke blot en kundskabsgivende, men ogsaa en opdragende Skole.« Derpå fortalte Østergaard-Nielsen om skolens program, herunder at der skulle være fællesundervisning af drenge og piger: »Vi vil undervise Drenge og Piger Side om Side, give dem de samme Kundskaber. Derved kan Kvinden staa som en værdig Støtte ved Mandens Side.« Bagefter var der rundvisning i den nye skolebygning, en toetages bygning i røde mursten med granitpiller mellem vinduerne, alt træværk var holdt i grønne og hvide farver, hvad også gjorde sig gældende med skolens indre. Bygningen var indrettet »efter de nyeste hygiejniske Fordringer« med masser af lys og luft, store klasselokaler, ovenlysvinduer i klasseværelser på tagetagen, bad- og omklædningsrum samt gymnastikhus. Og over indgangsdørene var der opsat to inskriptioner i træ: »Bring Glæde paa dine Veie og du Lykken selv skal eie« og »Naar vi lære for Skolen saa lære vi for Livet«. Skolen talte i 1903 96 elever – 60 drenge og 36 piger – hvoraf en tredjedel kom fra landdistrikterne omkring Nørresundby. I underskolen var der en ligelig fordeling af drenge og piger, men i realklasserne fandtes kun piger i 1. og 2. realklasse – og slet ikke nogen i 3. og 4. realklasse, hvor pigerne har været 14-16 år og dermed sendt ud for at tjene. Elevernes forældre var hovedsageligt handlende og næringsdrivende, embedsmænd og funktionærer eller landbrugere. Den undervisning, som blev tilbudt, var koncentreret om de naturvidenskabelige fag som regning og matematik, naturhistorie, naturlære og geografi, moderne sprog som engelsk, tysk og fransk samt basisfag som dansk og skrivning.Nørresundby Realskole (nu Solsideskolen) er på mange måder en typisk realskole. Den var blevet oprettet i realskolernes første ekspansionsperiode (1880’erne og 1890’erne). Den blev placeret i en af tidens nye byer, stationsbyen, hvor der var en kundekreds (både i byen og i dens opland), der efterspurgte en bestemt vare. Denne vare var en kompetencegivende uddannelse fra en realskole, hvor eleverne kunne få almendannelse og faglige kundskaber med vægt på naturvidenskabelige fag og moderne sprog, og hvor uddannelsen var adgangen til et job inden for handel og erhverv, ansættelse i den offentlige forvaltning, f.eks. post- og telegrafvæsenet eller statsbanerne, eller adgang til videregående studier på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Den Polytekniske Læreanstalt. Og som i mange andre realskoler var elevernes forældre hovedsageligt beskæftiget inden for handel, håndværk og funktionærstanden. Endelig var skolen blevet oprettet på privat initiativ og med midler fra lokalsamfundet, en udbredt finansieringskilde, når en ny realskole skulle begynde sit virke.Hvorfor beskæftige sig med realskolens historie?Der var med Tage Algreen-Ussings berømte ord fra 1830’erne tale om »Skolen for Livet«. Hans betegnelse rummer essensen af det, realskolen gennem en stor del af sin historie har stået for: skolen, der uddanner til det praktiske liv. I 1830’erne var realskolen private skoler i byerne, 100 år senere var den en integreret del af den offentlige grundskole. At få en realeksamen var en vigtig begivenhed i et ungt menneske liv. Med en realeksamen havde man et første ståsted i voksenlivet – den var indgangen til videreuddannelse, til en stilling, en begyndende karriere. I dag er det noget, de færreste har et forhold til, for siden 1978 har realundervisning ikke været en del af grundskolen. Og dog – er den forsvundet helt? Det er påfaldende, hvis man ser på de private skoler i dag, at mange af dem stadig bærer betegnelsen realskole, og at mange af netop disse skoler kan betegnes som realskolens arvtagere. Realskolen som skoleform er for længst ophørt, men spørgsmålet er, om vi kan finde reminiscenser af den i nutidens privatskoler og måske ligefrem også i den offentlige grundskole. Uddannelseshistorisk har realskolen i Danmark haft en megen stor betydning som fundament for social mobilitet og for en demokratisering i forhold til adgangen til uddannelse og i sidste ende for vore forestillinger om, at uddannelse og erhverv hænger sammen, og at uddannelse er nøglen til succes. Realskolen og realeksamen var en væsentlig del af baggrunden for, at kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og at børn fra landet og fra arbejderhjem i byerne også fik uddannelse. Realskolen skabte social mobilitet og sikrede en udvikling af det moderne samfund. Det vidner 854.596 realeksamensbeviser fra perioden 1839-1978 om. Realskoleformen har haft afgørende betydning for udviklingen inden for både privatskolesektoren og for den offentlige grundskole. Både nutidens privatskoler og offentlige grundskoler har i vid udstrækning inkorporeret realskolens fagsammensætning, kompetencevægtning og målsætning. De private skoler nyder stor fremgang i disse år, hvor fokus i undervisningsdebatten ligger på faglighed. Har privatskolerne en højere faglighed end den offentlige grundskole, og afspejler denne faglighed en tradition, der rækker tilbage til realskolernes virksomhed? I privatskolernes selvforståelse fastholdes realskoleforbindelsen, og den vægtes i værdigrundlaget.FormålFor at få belyst disse forhold må vi se nærmere på realskolens historie. Området har ikke hidtil været underkastet nogen systematisk forskning. Det har medført en undereksponering af hele denne skoleforms placering i det samlede danske uddannelseshistoriske billede. Formålet med dette værk er derfor at skildre dansk realundervisning gennem de to hundrede år, hvor realskolen eksisterede som en selvstændig skoleform, fra Borgerdydskolernes oprettelse i 1787 til den sidste realeksamen i 1978. Hovedsigtet med værket bliver derfor en indkredsning af realskolens karakteristika og dens skiftende fremtrædelsesformer. Realskolen vil derfor blive set i en sammenhæng, som konstitueres af det sociale miljø, realskolen er opstået i, det politiske miljø, den er udviklet i; den uddannelsesmæssige og institutionelle sammenhæng, den er indgået i; og de pædagogiske og ideologiske værdisæt, den bekender sig til.Det er ønsket at få belyst, hvad der er det særlige ved realskolen, og hvor det kommer til udtryk:• Er det i sammensætningen af skolens aktører – ledere, lærere, elever, forældre?• Er det i pædagogikken?• Er det i fagrækken og i det faglige indhold i undervisningen?• Er det i målsætningen?• Er det i organisationen, styrelsen og administrationen af realskolen?• Er det i eksamen?• Er det i værdierne?Herudover ønsker vi at belyse, om realskolen har haft en innovativ betydning i udviklingen af det danske uddannelsessystem og samfund, og om vi kan pege på en rød tråd i realskolens historie, der forbinder realskolen med nutidens skoler, eller om tråden er knækket undervejs. At skrive realskolens historie er også vigtig i en uddannelseshistorisk sammenhæng for at give nutidens skolevæsen perspektiv og skabe grundlag for udformningen af fremtidens skole. Værket vil ligeledes bidrage til at placere den danske realskolemodel i en europæisk uddannelseshistorisk kontekst.4. Præsentation af værketVærket om realskolens historie er opbygget i en række specialartikler, som er skrevet af fremtrædende uddannelseshistoriske forskere. Bidragene er samlet tematisk i en række hovedafsnit. Som indledning placeres et kronologisk kapitel, der indkranser realskolen og placerer den i sin historiske kontekst (kapitel 2).De internationale forudsætninger for den danske realskole bliver belyst i hovedafsnit II , dels ved at sammenligne realskoleformer i forskellige lande (kapitel 3), dels ved en beskrivelser af den tyske realskoletradition og Danmark. I hovedafsnit III – Realskolen i debat og lovgivning – tages skolelovgivningen og de forudgående politiske drøftelser fra 1814 til 2010 op til behandling. Tilsynet med realskolen og Realskolen som eksamensskole (hovedafsnittene IV og V) beskæftiger sig med statsmagtens administrative kontrol og sikring af realskolens virksomhed. Endelig skildres realskolens økonomi og ejerforhold i hovedafsnit VI.Med Realskolens ideologiske, pædagogiske og faglige indhold (hovedafsnit VII) forlader vi de formelle forudsætninger for realskolens virke og betragter i stedet skolen som scene for ideologiske, pædagogiske og didaktiske tiltag, herunder de højere pigeskoler og pigerealskolen.I Realskolens mennesker (hovedafsnit VIII) bliver der sat kød og blod på realskolens virke gennem en skildring af skolens aktører – ledere, lærere, elever og forældre. I Realskolen lokalt (hovedafsnit IX) ses nærmere på forskellige udviklingsforløb for realskoler i lokalsamfundet. Og der bringes en fortegnelse over alle de skoler, som har haft ret til at afholde realeksamen m.v. 1854-1963. I det sidste hovedafsnit X: Realskoleforeningerne gennemgås realskolens organisatoriske historie. Afslutningsvis bringes der i hovedafsnit XI et essay af formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, hvor han giver en refleksion over realskolens spor i nutidens skolevæsen. Værket er den første samlede fremstilling af den danske realskoles historie og som sådan et pionerværk, der bygger på grundforskning. Ambitionen har været at skrive et grundlæggende og dækkende værk om realskolen. Undervejs i forskningsprojektet er en lang række spørgsmål blevet besvaret, men nye er opstået. Det er vort håb, at værket vil kunne tjene som inspiration for kommende generationer af uddannelseshistorikere til at tage tråden op og bringe udforskningen af realskolens historie videre.IndholdsfortegnelseBIND 1ForordI. Introduktion 1. Indledning 2. Den danske realskoles historieII. Den internationale orientering 3. Realskolens udvikling - europæiske variationer 4. Den tyske realskoletradition og DanmarkIII. Realskolen i debat og lovgivning 5. Skolen for livet - realskolen i debat og lovgivning 1814-1923 6. Mellem- og realskolens storhed og fald - realskolen i debat og lovgivning 1923-58 7. Realskolens afskaffelse og videreførelse - realskolen og tiende klasse i debat og lovgivning 1958-2010IV. Tilsynet med realskolen 8. Vidensformidling og kontrol - tilsyn med realskolen 1787-1923 9. Realskolens mand - undervisningsinspektørens tilsyn med mellem- og realskolen 1924-59 10. Styring, kontrol og kvalitet - tilsyn med prøver og undervisning på realeksamensniveau 1959-2010V. Realskolen som eksamensskole 11. Almendannelse og nyttige kundskaber - skoler, eksaminer, censur og karaktergivning 1787-1923 12. Stigende tilstrømning og fortsat Ørsteds skala - skoler, eksaminer, censur og karaktergivning 1923-63 13. At fastholde niveauet - skoler, eksaminer, censur og karaktergivning 1964-2010 14. Langt fra København - realskoler i grænselandet, Nordatlanten og Troperne 1848-2010BIND 2VI. Realskolens økonomi 15. Tilskud og kontrol - realskolens tilskudsmuligheder 16. Skole som forretning - realskolens økonomi og ejendomsforholdVII. Realskolens ideologiske, pædagogiske og faglige indhold 17. Borgerdyd og fædrelandskærlighed i den danske realskole 18. Dannelse og almendannelse - realskolens dannelseskoncept 19. Real-Skoler for vore Døttre - den højere pigeskole 1787-1850 20. Rum for kvindelig virketrang - pigerealskolen 1880-1960 21. Realfag, realskolefag og realskolefaglighedVIII. Realskolens mennesker 22. Embedsmænd, købmænd og pædagoger - realskolens ledere 23. Den praksisbaserede faglærer – realskolens lærere 24. En realskolelæreruddannelse? - uddannelsesmuligheder for realskolens lærere 25. Han tog realen med – realskolens elever 26. Den gyldne middelvej - forældreroller og forældreindflydelse i realskolenIX. Realskolen i lokalsamfundet 27. Realt og lokalt - den lokale realskole 28. Mere end 800 realskoler. Fortegnelse over skoler, der har haft ret til at afholde realeksamen m.v. 1854-1963. Med ti lokale realskolehistorierX. Realskoleforeningerne 29. Realskolens foreninger – fra Danmarks Realskoleforening til Danmarks PrivatskoleforeningXI. Afslutning 30. Spor efter realskolens i tidens privatskoleBilagForkortelseKilder og litteraturA History of Primary and Lower Secondary School in Denmark – Brief SummeryGeschichte der dänischen Realschule – ein ÜberblickRegisterOm forfatterne og billedredaktøren


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788799657063
  • Udgivet:
  • 2. September 2010

Andre udgaver:

  • DKK 173,00
  • Straks på e-mail

Læg i kurv


Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være medlem og dermed logget ind.

Gå til login

Andre bøger af Christian Larsen