Bøger af Aage Henriksen

En af de mest markante skikkelser i det 20. århundredes danske litteraturforskning vender i disse fem vanligt indsigtsfuldt skrevne essays tilbage til temaer og forfatterskaber, som han har kredset om igennem et langt liv. Det drejer sig om Goethe, om dansk litteratur med udgangspunkt i Baggesen og om Bibelen.

Bogens udgangsposition er den forvandling af hæmmet seksualitet til kunst, som Freud kaldte sublimering. Denne omdannelse har en række store, dansk-norske digtere personligt erfaret og grublet over, bl.a. Grundtvig, Ibsen og Sophus Claussen. Det viser sig imidlertid, at deres problem længe har været kendt inden for Europas såkaldte esoteriske traditioner. I deres stærkt udvidede og mærkeligt befolkede bevidsthedsrum ses det, at to strømme, der er omgivet af hver sin erfaringskreds, krydser hinanden i menneskers kærlighed og er de mange forviklingers kilde: retningen mod den ene og mod de mange. Det er denne viden, som Goethe med tilknytning til frimurervæsnet har fremstillet i Eventyret og i Wilhelm Meisters Læreår, og som Rudolf Steiner, der havde den teosofiske bevægelse som en af sine forudsætninger, gengav i sine Mysteriedramer. - Bogens sidste kapitler handler om de to mennesker,der på hver sin måde åbnede den store baggrundsverden for forfatteren, hans rosenkreuzer-lærer Eli Wamberg og Karen Blixen, der i sit forfatterskab suverænt forvaltede de stærke, gamle hemmeligheder. "Hvor virker det dog velgørende atter at læse denne klare, åndeligt gennemlyste, ironisk underspillede, informationsmættede skrift." - Erik Skyum-Nielsen, Information.

Professor, Dr.Phil. Aage Henriksen (1921-2011) udgav skrifter om Karen Blixen, Thomas Mann og Søren Kierkegaard. I disse arbejder samler interessen sig om det erotiske og det religiøse, og synsmåden er af psykologisk og mytisk art. Aage Henriksens arbejde om Baggesen og hans tid er et forsøg på at føre anskuelsesmåden fra de tidligere arbejder ud over den litterære tolknings grænser og anvende den på en kunstner- og tænkerskæbne i den sjæleligt oprørte tid omkring år 1800.Den rejsende udkom oprindeligt i 1961.Bogen indeholder otte kapitler. Den hører til på grænseområdet mellem kulturhistorie og litteraturhistorie og henvender sig til den alment dannede læser. Gennem fortællende afsnit om nogle af Baggesens kærlighedsforhold fører den læseren ind i den religiøse elskovslære, som han fra sin ungdom af bekendte sig til og livet igennem holdt fast ved, selv om den ændrede skikkelse for ham mange gange i årenes løb. Baggesens erfaringer og meninger hang nøje sammen med det vidtløftige logevæsen, som florerede i det udgående 18. århundrede. I to almene kapitler står Goethe som en monumental baggrundsskikkelse.

Svanereden indeholder en samling af litteraturprofessor Aage Henriksens (1921-2012) artikler, essays og foredrag fra 1965 til 1990. Bogen har fået sin titel efter et stort essay om Sophus Claussen. Alle artikler er bearbejdet til denne samling. Enkelte er udvidet.Svanereden udkom oprindeligt i 1990 på forlaget Amadeus.Bogen indeholder bl.a. analyser af Karen Blixens forfatterskab, ”det borgerlige oprør,” Goethes ”Faust” og ”Wilhelm Meister,” Grundtvigs ”Nyaars-Morgen,” Jes Bertelsens forfatterskab og begrebet ”Individuation.” Svanereden viser Aage Henriksen, som en forfatter, der hele tiden overskred faglige grænser. Bogen rummer også en litteraturoversigt over og om Aage Henriksens forfatterskab.

Professor Aage Henriksen (1921-2011) udgav 1971 fire afhandlinger om hhv. Grundtvig, Martin A. Hansen, Johannes-evangeliet og romanen som genre.Aage Henriksen blev dr.phil. 1954 på en afhandling om Kierkegaards romaner og var fra 1969 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

I De ubændige har litteraturprofessoren Aage Henriksen (1921-2011) opsøgt grænseoverskridende forfattere og videnskabsmænd som Henrik Ibsen, Karen Blixen og Sigmund Freud for gennem dem og deres normbrydende skrifter at nå til afklaring af problemet: menneskelig identitet. Bogen indeholder både litterære fortolkninger, videnskabsanalyser samt personlig beretning om forfatterens venskab med Karen Blixen. Den udkom oprindeligt 1984.Aage Henriksen blev dr.phil. 1954 på en afhandling om Kierkegaards romaner og var fra 1969 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

To emner er fremherskende i disse artikler. Dels digterisk og kritisk litteratur om kærlighed – det strækker sig fra folkeviserne over Freud og Ibsen til pornografibetænkningen. Dels litteraturundervisningens formål og muligheder, ikke mindst som situationen tegner sig fra det hårdt medtagne fag dansk. Bogens titel er taget fra samlingens sidste artikel, der søger at afdække udbredte intellektuelle tvangstanker for at bane vej for en ny humanistisk helhedstænkning.Forfatteren er litteraturforskeren Aage Henriksen (1947-2011), og bogen udkom oprindeligt i 1974.

Litteraturforskeren Aage Henriksen skrev afhandlingen Kierkegaards Romaner og forsvarede den i oktober 1954. Som dr. phil. blev han i 1968 blev professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

Litteraturprofessor Aage Henriksen skrev disse syv essays om Karen Blixen på baggrund af en intens nærlæsning af hendes forfatterskab samt et personligt kendskab og forhold til baronessen. Essaysamlingen Det guddommelige barn og andre essays om Karen Blixen blev oprindeligt udgivet i 1965.

Litteraturforskeren Aage Henriksen holdt to foredrag om Karen Blixens forfatterskab i Danmarks Radio i 1952. Bogen Karen Blixen og marionetterne gengiver i let redigeret form disse to foredrag. Teksterne blev oprindeligt udgivet 1952.