Bøger af Aase Paaskesen Schmidt

Det er vigtigt at have kendskab til litteraturens klassikere. En af de helt store er William Shakespeare. I denne grafiske biografi og tekstsamling får du indblik i og kendskab til forfatterens tid og værk på en let tilgængelig måde, uden kompromis med seriøsiteten. Der er tekstuddrag fra forfatterens værker og fortolkninger og tegninger, der hjælper med forståelsen. Der stilles spørgsmål til, hvordan en handskemagers søn i 1600-tallet kan være i stand til at besidde så megen indsigt i det menneskelige sjælelivs følelsesmæssige kringelkroge. Dramaernes karakterer legemliggør følelsestilstande som magtbegær, misundelse, ondskab, gerrighed og himmelstræbende kærlighed, så man overbevises om, at det menneskelige sind er ens i 1600-tallet og nu i det 21. århundrede. Om forfatterenAase Paaskesen Schmidt (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet i 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Siden 2017 har hun arbejdet som tegner, maler og forfatter. Hun har udgivet billedromanerne Himmelbanden 1-3, novellesamlingerne Skæbneportrætter og Skæve portrætter, den grafiske roman Da Atina vandt krigen, H.C. Andersen – Liv og levned. Fortalt med billeder og hans egne ord, Grevindens erindringer om kejsertidens Wien samt Goethes liv – anskuet af hans kvinder.

I dette års udgave af Fynbogen indleder vi vores øtur i den smukke Odenseforstad Dalum, hvor vi kommer på en charmerende lystvandring. Herefter bevæger vi os ind i den fynske hovedstad og hører om både gøglerkongen Professor Labri og maleren Niels Larsen Stevns. Oppe på Nordfyn præsenteres vi for de mange skønne fødevarer, der er frit tilgængelige i naturen, og på Sydfyn – Danmarks Toscana – hører vi om Fyns rige madkultur. For de historisk interesserede fortælles Holckenhavn Slots fascinerende historie, og man kan blive klogere på, hvordan man i Korinth grundlagde den danske folkeskole. En kulturhistorisk artikel om fynboernes forhold til trolde kan vi også byde på. På Vestfyn møder vi den selvlærte multikunstner Hans Krog, og på Bjørnø i Det Sydfynske Øhav får vi indblik i, hvordan livet udfolder sig i et af landets mindste lokale samfund. I en personlig erindringsartikel hører vi om, hvordan det føltes, da en reserveret vestjyde mødte en højrøstet fynbo, og hvordan førstnævnte blev vellykket integreret på Fyn. Endelig drager vi til København, hvor der også ligger et lille stykke Fyn: Den fynske ambassade, som i en årrække har taget vare på eksilfynboer, der har forvildet sig til den fremmedartede hovedstad.

Goethe, født i 1749, var en stor begavelse med mange interesser og talenter og et voldsomt sind. Han interesserede sig for natur, dyr, planter, klassisk kultur, sprog, mennesker og digtning. Hele sit liv udviklede han sig og forskede i felter inden for disse interesseområder. Faust, hovedpersonen fra det sidste store værk, er en person, der vædder med djævelen om, at han aldrig vil stille sig tilfreds med nuets behagelighed, men altid vil være opfyldt af en ædel stræben. Denne karakteristik passer på Goethe selv.Som barn og ung var Goethe præget af sit voldsomme sind. Han kunne blive så rasende, at man blev bange for ham, beretter moderen om. Han kunne blive så lykkelig, at han var ved at besvime, og når han forelskede sig, hvilket han ofte gjorde, blev han syg af det. Hans nervesystem var til yderligheder!De gådefulde forelskelser var så meget mere forunderlige, idet de ofte endte med, at Goethe flygtede fra den elskede. Om forfatterenAase Paaskesen Schmidt (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Siden 2017 har hun arbejdet som tegner, maler og forfatter. Hun har udgivet billedromanerne Himmelbanden 1-3, novellesamlingerne Skæbneportrætter og Skæve portrætter, den grafiske roman Da Atina vandt krigen, H.C. Andersen – Liv og levned. Fortalt med billeder og hans egne ord samt Grevindens erindringer om kejsertidens Wien.

Østrig-Ungarn var inden krigen en stormagt bestående af mange småstater og lande. Omkring år 1900 var Wien en metropol, der kunne fortjene prisen som et af de vigtigste samlingssteder for kunst og kultur. Store navne fra denne tid er at finde inden for flere kunstarter – malerkunst med Gustav Klimt som førende inden for den nye jugendstil, musik med Strauss-brødrene og Gustav Mahler, digtekunst med Rainer Maria Rilke, bare for at nævne nogle. Dertil kom psykoanalytikeren Sigmund Freud, som udbredte nye opfattelser om psykisk sundhed og sygdom – ideer, der også påvirkede kulturlivet. Det blomstrende kulturliv var desuden et nybrud og opbrud med gamle værdier såsom patriarkat, biedermeier, bornerthed og naturalisme.Havde denne kunstneriske guldalder, som også var i opposition til gamle værdier, noget at gøre med den kommende krig?

Hver ny bog og fremstilling, der med kvalitet og engagement vil føre sin læser ind i H.C. Andersens højloftede, men også komplekse kunst, er derfor velkommen. I nærværende bog har Aase Paaskesen Schmidt begivet sig ud på en rejse i Andersen, hvor hun møjsommeligt, men også med tydelig lyst har gravet dybt i Andersens egne kommentarer og motiver. Hendes arbejde bidrager til en systematisk forståelse af Andersen ved at sammen- og modstille citater, udsagn og kommentarer på frugtbar vis, der fører til erkendelser og indsigt i digterens værksted. Aase Paaskesen Schmidt har derfor skabt et skrift, der både gavner og uddyber adgangen til Andersens kunst, men som også er læseværdig og underholdende. Dertil har Aase Paaskesen Schmidt forsynet sin omfattende fremstilling med tegninger, og tak for dem.Fra Johs. Nørregaard Frandsens forord

Hver ny bog og fremstilling, der med kvalitet og engagement vil føre sin læser ind i H.C. Andersens højloftede, men også komplekse kunst, er derfor velkommen. I nærværende bog har Aase Paaskesen Schmidt begivet sig ud på en rejse i Andersen, hvor hun møjsommeligt, men også med tydelig lyst har gravet dybt i Andersens egne kommentarer og motiver. Hendes arbejde bidrager til en systematisk forståelse af Andersen ved at sammen- og modstille citater, udsagn og kommentarer på en frugtbar vis, der fører til erkendelser og indsigt i digterens værksted. Aase Paaskesen Schmidt har derfor skabt et skrift, der både gavner og uddyber adgangen til Andersens kunst, men som også er læseværdig og underholdende. Dertil har Aase Paaskesen Schmidt forsynet sin omfattende fremstilling med tegninger, og tak for dem. Fra Johs. Nørregaard Frandsens forord Om forfatteren Aase Paaskesen Schmidt (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Siden 2017 har hun arbejdet som tegner, maler og forfatter. Hun har udgivet billedromanerne Himmelbanden 1-3, novellesamlingerne Skæbneportrætter og Skæve portrætter og den grafiske roman Da Atina vandt krigen.

Mennesker er ens og dog så forskellige.Vi er grundlæggende ens, når det kommer til følelser og behov. Men den måde, på hvilken disse udarter sig, er vidt forskellig. Desuden fødes vi med hver vore egenskaber, og vore personligheder udvikler sig forskelligt i mødet med opdragelse og miljø. Dette sammensurium af forskellige doseringer af evner, følelser og temperamenter giver unikke personligheder. Derfor findes du kun i en udgave på den hele klode.I Skæve portrætter møder du eksempler på mange forskellige mennesker, der er portrætteret med underfundig humor og glimt i øjet. Efter at have stiftet bekendtskab med et par stykker af dem, må du undrende ryste på hovedet og smile for dig selv. For ganske vist er de sære, men mon ikke du alligevel har mødt en, der kunne minde lidt om den portrætterede? Din nabo for eksempel eller dig selv?Du møder universitetslektoren, der bliver slået med stumhed; bageren, der pludselig får begge hænder fulde af børn; svigermoderen, der stjæler sine børnebørn; gartneren, der hjælper Vorherre med at holde jorden fri for ukrudt, og mange flere.

2020 er jubilæumsår for både begyndelsen på Danmarks besættelse under anden verdenskrig og afslutningen af samme. Krigen rummer stadig stor fascinationskraft, selv om den ligger mange år tilbage. Man spørger sig selv – hvordan var det at leve under besættelsens vilkår, og hvad fik unge mænd og kvinder til at gå til modstand mod den mægtige besættelsesmagt og sætte eget liv på spil? Hvad ville jeg selv gøre, hvis jeg stod i samme situation? Denne grafiske roman forsøger at besvare nogle af disse spørgsmål. Læseren får et konkret indblik i tidens forhold gennem tegninger, der levendegør mennesker og deres omgivelser. Man følger en kvindes udvikling gennem de fem besættelsesår, fra politisk naiv overklassekvinde til samvittighedsfuld modstandskæmper. Desuden leveres konkrete oplysninger om krigen indenlands og udenlands gennem faktasider. Om forfatteren AASE PAASKESEN SCHMIDT (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Hun er også tegner og maler og har i flere år lavet tegneserien ”På briksen” til fagbladet Psykolognyt. Har udgivet tre billedromaner om ”Himmelbanden” og novellesamlingen Skæbneportrætter.

TIL: læseren Det er med stor fornøjelse, at jeg overrækker dig denne gave. Nyd de fyldte stykker portrætkonfekt, der er kaloriebomber fulde af sødme og bitter mandel. Når du har indtaget et stykke, tror jeg, at du vil have lyst til et nyt stykke og et nyt stykke og et nyt stykke, for hvad smager mon de næste stykker af? – Et stykke er saftigt og sensuelt, et andet følsomt blidt som blød nougat, et tredje peberstærkt og tidskrævende at fordøje, et fjerde fuldt af de vildeste smagsnuancer! Alle stykker omhyggeligt vendt i mørk, skæbnetung kvalitetschokolade. Overgiv dig til nydelsen! FRA: forfatteren Uddrag af bogen Lejligheden kom hurtigt. Hendes mand var ikke hjemme, så hun inviterede mig til at komme en aften. Jeg syntes, det var lidt upassende, men hun hev mig med ind i ægtesengen! Så måtte jeg jo altså gå til bekendelse! Jeg måtte fortælle hende, at jeg var impotent. Come on! Hvordan kan man være elskende, når manden er impotent og har lidt af det de sidste fire år? Men hun tog det i stiv arm! Hun hev bukserne af mig, og underbukserne og dyret ser jo godt nok ud. Proportionerne er i orden, ja, faktisk hører den ikke til de mindste! Men blød og slap, det var den! Om forfatteren AASE PAASKESEN SCHMIDT (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Hun er også tegner og maler og har i flere år lavet tegneserien ”På briksen” til fagbladet Psykolognyt. Har udgivet tre billedromaner om ”Himmelbanden”.

Zeus nedsætter sig som brevkasseredaktør for et ugeblad og får talrige spørgsmål og klager fra mennesker, der lider nød. Han bliver overanstrengt og får stress. Den hårdtprøvede overgud opsøges af flere gudinder, der har en høne at plukke med ham. Gudinden for jordisk frugtbarhed og høst, Demeter, forbander ham for ikke at have taget tilstrækkeligt vare på jordens bæredygtighed. De tre skæbnegudinder, Moirerne, idømmer ham hundrede års tornerosesøvn, med mindre Himmelbanden kan løse en række opgaver. Zeus vågner op til et jordisk ragnarok, hvor naturen er ude af balance på grund af menneskenes ufornuft og overforbrug. Sammen med Odysseus og Himmelbanden forsøger han at afhjælpe disse katastrofer. Eros, Hera, Dr. Sigmund Freud, den lille buddhistiske munk, GM, papegøjen Ludde, Ugle, Pattegrisen og andre associerede bandemedlemmer kaster sig med stor iver ind i at finde løsninger på det problem, at der tilsyneladende er samlet for megen magt hos nogle og for megen afmagt hos andre. Sokrates kommer på motorcykel, kentauren Floria må lære en magtfuld kvinde hestesprog, en kvindehader må gå med H.C. Andersen gennem eventyret ”Historien om en Moder”, og Zeus opdager til sin overraskelse, at værtshvalen gerne vil kommunikere. Zeus i tornerosesøvn er en kulørt og tempofyldt dannelsesfortælling om bæredygtighed og balance mellem menneskelig magt og afmagt, grådighed og tilbageholdenhed.

Himmelbanden har fået en opgave. Skotske Lady Ruby har mistet sin kostbare rubin, og Himmelbanden påtager sig at finde den. Det viser sig, at rubinen også tidligere er forsvundet fra en amerikaner, som var bosat på Cuba før revolutionen i 1959. Og tidligere endnu, nemlig i midten af 1800-tallet, hvor den forsvandt fra et nonnekloster i Andorra i Spanien. Hvorfor forsvinder rubinen? Det er der ikke helt almindelige årsager til. Eros, Hera, Afrodite, papegøjen Ludde og den lille buddhistiske munk, GM, går all in og rejser både i tid og sted for at opklare mysterierne. Dr. Freud er blevet hjemme. Gennem mødet med en række personligheder som Abedisse Moder Cordelia, Pater Ismael de Reprimande, eventyrer Douglas James Mastercuck, Don Quixote, Che Guevara, balletdanser Alicia Alonso og Wing Commander Swithin Bear fra Royal Air Force kommer Himmelbanden på sporet af sandheden. Undervejs afdækkes forhold vedrørende heltedyrkelse, idealisme og fanatisme. Hvornår bliver idealisme til fanatisme? Hvilke årsager er der til disse følelser, og er de sunde i et samfund?

”HIMMELBANDEN: Et væddemål om kærlighed” I Himlen går Eros rundt og keder sig. For at drille Zeus’ kone Hera, indgår han et væddemål med hende. Eros holder på, at han kan få en hvilken som helst trofast ægtemand lokket væk fra ægteskabet ved at friste ham med en smuk kvinde. Hera, der er gudinde for arne og ægteskab, hævder det modsatte. Som hjælp til at udføre og vurdere væddemålet inviteres to eksperter. Eros inviterer Dr. Sigmund Freud, der er ekspert i seksualitet, og Hera inviterer en buddhistisk munk, der er ekspert i ikke-kødelig kærlighed. Disse fire danner Himmelbanden. Eros, Hera, Dr. Sigmund Freud og en buddhistisk munk. Den Skønne Helena i en nutidig inkarnation forelsker sig i en jordisk mand. Dette kærlighedseventyr oprulles og fører hovedpersonerne og læseren rundt til forskellige interessante destinationer i nutid og fortid. Samtidig foregår der andre ekstraordinære ting i Himlen. Zeus kommer i psykoanalyse og Afrodite kommer tæt på sit skumfødte ophav som gallionsfigur på Den Flyvende Hollænder, der afmonteres for spøgelser og bliver til Himmelbandens skib, mens Pallas Athene får rengøringsvanvid, hvilket næsten udløser en krig. Alle disse hændelser er med til at kaste lys over det evigt gamle dilemma mellem lyst og pligt. Skal man følge sit hjerte og realisere sine lidenskaber på trods af andre, eller skal man svigte sine egne dybeste ønsker af hensyn til andre?