Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kok, restaurantejer og tv-vært Adam Aamann har i sin nye kogebog fundet inspiration i havens spæde grøntsager. Det er blevet til de lækreste enkle, overskuelige grønne retter med fuld power på smag, farve og æstetik.Skal man lave velsmagende mad kun med grøntsager, kræver det lidt mere opmærksomhed, men det behøverhverken at være svært eller nødvendigt at gå på kompromis med den vigtige umamismag. Adam Aamann er kendt for sin sublime mad. I denne bog deler han ud af sine mange vegetariske opskrifter, som er blevet til i hans eget hverdagskøkken. Adam er blevet vild med at dyrke sine egne grøntsager, og i takt med at familien er blevet mere eller mindre selvforsynende i grønt, har det givet god mening at droppe kødet flere gange om ugen. Han har desuden tre døtre i teenagealderen, og der er tit venner på besøg, som spiser med. De unge har alle stort fokus på maden, og flere af dem spiser udelukkende vegetarisk. Bogens retter dækker alt fra tarteletter med porre, tør ost og tyttebær til rødbedetatar, palmekålstempura ogsliders med BBQ-rødkål. Der er gratiner og tærter, og der er smørrebrød og ravioli. Det hele er fyldt med denlyst og løssluppenhed, de er lavet med. Inspirationen har Adam fundet under sine daglige ture i køkkenhaven samt ved komfuret. Mængden af ingredienser i de enkelte opskrifter er holdt nede, så retterne er lette at tilberede, og alle grøntsagerne kan købes hos grønthandleren eller i supermarkedet. Resultatet er mad, der mætter og har masser af tilfredsstillende aroma, fylde og konsistens.Aamanns grønne køkken er et must for alle, kvinder som mænd, der elsker lækker mad med grøntsager i fokus,og som også går op i at spise efter sæsonerne. En kogebog med grøn mad – helt uden asketiske sundhedsbagtanker, men blot med lutter velsmag.
Endelig en bog om smørrebrød! Adam Aamann har med stor kærlighed og indædt passion givet smørrebrødet et tiltrængt løft tilbage på den danske madscene. Og det er da heller ikke uden grund, at Politiken i en rosende anmeldelse af hans restaurant udråbte ham til Kongen af smørrebrød. Med Aamann har smørrebrødet fået en renæssance, og enhver restaurant med respekt for sig selv har i dags at smørrebrødet tilbage på frokostkortet. Aamanns smørrebrød giver et udførligt indblik i det danske smørrebrød, med alt fra de store klassikere som Dyrlægens natmad til Aamanns egne moderne variationer - som han med et smil på læben kalder Den dyre læges natmad - til hans egne kreationer med nyskabende smagskombinationer, der udfordrer smagsløgene. Bogen går grundigt til værks med ca. 70 opskrifter på forskellige stykker smørrebrød, herudover kommer opskrifterne på alt, der skal til for at fremtrylle de lækre stykker med udførlige opskrifter fra de mange tilberedninger af kød, fjerkræ, fisk, grønt til masser af knasende, syltet, sprødt og friskt tilbehør - alt, hvad der skal til for at fremtrylle de gode stykker smørrebrød, som vi danskere elsker. Alle opskrifterne er nemme at gå til og Aamann deler gavmildt ud medgode tips og anvendelige råd undervejs. Det er Danmarks bedste madfotograf Columbus Leth, som har taget de smukke billeder i bogen. Om forfatteren: Adam Aamann har tidligere udgivet kogebøgerne Aamanns til frokost, Aamann kryddersnaps med tilhørende retter og Aamanns appetit. Adam Aamann åbnede i 2006 sit spisested- og take a way "Aamanns", og han er siden blevet rost til skyerne af anmeldere i både ind- og udland. Han har modtaget flere priser, bl.a. "Det Danske Gastronomiske Akademis Æresdiplom" som han modtog i 2007 for sin store indsats for at gøre smørrebrødet til et gastronomisk håndværk. I efteråret 2014 greb Aamann udfordringen, da han erstattede Christian Bitz som tv-vært i et populært forbrugerorienteret madmagasin på DR.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.