Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I 1934 udgav den danske forfatter Albert Dam den skæbnetunge klassiker Saa kom det nye Brødkorn, der hurtigt blev et hovedværk i dansk litteratur. Romanen blev hyldet som et eminent hjemstavnsportræt, og Dam blev især anerkendt for hans raffinerede beskæftigelse med skyld og skæbne som afgørende faktorer i menneskets færden på jorden. Men allerede næsten 30 år inden, med hans debut Mellem de to søer (1906), havde Dam taget disse spørgsmål op i en mindre, men højst bemærkelsesværdig, thrillerroman, hvor et trekantsdrama udspiller sig mellem to unge piger og den nytilkomne Karl Bay i et jysk landsogn. Et trekantsdrama der får fatale konsekvenser, for dem alle tre.Hvad der er særligt glædeligt ved at stifte bekendtskab med Dams debut er hans endnu uforbeholdne begejstring for det makabre, og hans fremmaning af menneskepsykens mørke og komplekse sider. Dam placerer, via sine miljøskildringer af de små jyske bondesamfund, modernismen i den danske landbrugsmuld: Han forener en slags naturromantik med modernismens forkærlighed for det sanseberusende, som vi ser det hos tidligere franske storbydigtere såsom Charles Baudelaire og Arthur Rimbaud. Og det er særligt her hans billeddybde brillerer, som her, hvor den myrdede Mathilde forenes med natten.Mathilde sidder mod egen; i mørket synes hun at strække sig ud til hvile i natten. Ovre fra krattet er der en, der forsvinder ovenud og løber op ad skelstien. – Natten lider. Mørket kæmper med enkelte stjerner højst oppe; men nu kommer månen til undsætning; den har lykkelig slæbt sig op af skyerne et sted ovre; da den kommer ud ovre på en åben plads, breder den sig og ser sig omkring. Med blidt sørgmodige stråler betragter den et øjeblik den døde eg og Mathilde, der sidder så roligt op imod den.Det er også dette træk, der gør Albert Dams forfatterskab særlig pikant. Mellem de to søer er et overraskende værk, som bør vække begejstring i enhver læser, der har tørstet efter en anderledes og uhyggeligt velskrevet thriller.
"... Den Store Moder havde åbenbaret sig for overpræstinden og hende selv, Den Store Moder var bedrøvet over at et stykke af hende selv, den udstrakte nådige jord, blev lukket inde og berøvet hendes frugtbarheds kraft, hun ønskede derfor at en mand frivilligt og med egne hænder skulde ofre sin sæd til hende på stedet, for vi kvinder behøver mandens sæd ikke blot til at vække vor frugtbarhed, vi ønsker den også som en spore i vor stadige omsorg. Det var i dette øjeblik klyngen bag hende i et skærende blink af en fælles indsigt forstod at mænd er til for at ofres." 11 poetiske fortællinger om menneskets oprindelse og mange af de menneskeligende skabninger, der oprandt i tiderne inden.
I denne bog diskuterer forfatter Albert Dam i en samling artikler fængselsstraffe, deres historiske baggrund og funktion i det moderne samfund.Gavner fængselsstraffene i den retning, de tilsigter, gør de forbrydelsernes tal mindre? Det er min mening, at afskrækkelsen ved fængselsstraffene er højst problematisk, at forbedringen er ganske illusorisk, værre endnu, fængslerne bliver let en planteskole for forbrydelser, drivehuse til forbryderes fuldstændige demoralisation og mulige abnormiteters fabelagtig vækst.
Syv psykologiske noveller om hvad der sker, når et individ forbryder sig mod de fastsatte normer, om det sociale fællesskabs udstødelse af det enkelte menneske. Novellerne foregår på tværs af tid og sted, fra romerrigets storhedstid og til en fjern fremtid, som man kun kan spekulere om. Men fælles for novellerne er fortællingen om det udstødte menneske og den gruppe, der støder dem bort.
Karl Bay og hans hustru Ingeborg er et succesfuldt landmandspar ved 1900-tallets begyndelse, der driver en stor, firlænget gård i Østjylland. Karl Bay er en stor mand på egnen, og mange respekterer ham for hans flid og ærlighed. Men noget er ikke helt, som det burde. Den følsomme Ingeborg har svært ved at forlige sig med sin mands dystre fortid. En fortid, der alt for ofte genopstår ved de myrdede kroppe, der fra tid til anden dukker op i lokalområdet ...Albert Dam (1880-1972) var en dansk forfatter og journalist. Albert Dam voksede op på landet nær Horsens og arbejde i sin barndom som hyrdedreng. Barndommen, det landlige liv og dets indtryk præger en stor del af forfatterskabet, om end Albert Dam formår at koble det rurale med det moderne og avantgardistiske. Han debuterede med novellen "Slud" i 1905, og i 1934 udkom hans første roman "Saa‘ kom det nye Brødkorn".Albert Dam var i sin ungdom inde og runde universitetet men stoppede igen på grund af sygdom. Senere åbnede han et konditori og arbejdede også som landmand.Efter Albert Dams død fik flere forfattere øjnene op for kvaliteterne i hans forfatterskab blandt andet Per Højholt og Vagn Lundby.
"Vinteren kom tidligt med frost og fint drysset snelag. Kaptajnens datter kom ud i træskoene, samlede den hvide sne i hænderne og gled på vandpytternes is. Hun råbte højt, at de skulde have slæden ud og få en kanetur. Rasmus’ bryn blev truende, og hun forstod, hun måtte ikke glæde sig over sne og frost, som kunde volde besvær og ulykker." Roman om et ungt ægtepar i begyndelsen af 1900-tallet. Hun er lys og ung, han er alvorlig og mørk. Men efterhånden som de vænner sig til hinanden begynder kærligheden at spire imellem dem. Ordløst, stille og let.
"Mod det ukendte mål" er en på én gang barsk og nøgtern skildringen af en mand, der vokser op på landet i 1880’ernes Jylland, forlader hjemmet som ung og rejser til København for at studere. Tilværelsen i København byder på både åndelig og erotisk stimulation. Noget, der sender den ellers bundsolide landmandssøn ud på en eksistentiel karruseltur og gør ham rundtosset og kvalm. Jorden, alt hvad han før i tiden har fundet rigtigt og sikkert, forsvinder væk under ham, og han påbegynder med sindig arrigskab et hærværk mod sit eget liv og legeme. Romanen er skrevet på baggrund af Albert Dams egne oplevelser i barn- og ungdommen. Manuskriptet lå hengemt i en konfekturæske, men blev vækket til live på tryk efter et halvt århundrede og er nu atter genoplivet digitalt.
17 essays, 17 tankestrømme, 17 aflejringer af refleksion over den vesteuropæiske idéhistorie, og den vesteuropæiske måde at gribe universelle spørgsmål om eksistens, forgænglighed, tro og etik an på.Indhold"Higen""Hensigt""Gud""Tro""Moral""Udånding""Muligheder""Synd""Hans røst""Dette legeme""Forløsning""Indånding""Hvirvel""Vilje""To""Én""Nåde"
"En tør vind strøg lempeligt over trætoppene og araucarierne stejlede rådhustårnhøjt, étage efter étage af vandret liggende sidegrene med kviste og nåle i et tæt gulv, deres tårntykke stammer stod langt fra hinanden med et tykt gråbrunt lag neddryssende nåle mellem sig, og de spidsede opad med alle de skarpe lancetformede nåle om sig... En tyk rødbrun flue brummede højt mod den øverste klump i araucarien ved den flade sten, og i søvne langede den røde han en arm ud og snappede fluen, førte fangsten til munden og blev siddende mandigt urørlig og sovende i sit grenhjørne, med optrukne knæ og ryggen mod træstammen. Hans røde skind var nøgent, kun i sit ansigt havde han strittende knurhår om munden..." Små, sanselige øjebliksbilleder af mennesker og de landskaber, der former dem.
"Stenalderens bearbejdede flækker og kernestykker i forskellige udførelse blev hensigtsmæssigt og kunstfærdigt ført til udsøgte former et sted, et andet sted begyndte vi fra bunden med primitive former, der var fremgang og tilbagegang... Bronzealderens henrykkelse over det ny materiale fik os til at lave pyntelige smykker, også gode våben. Jernalderen lavede overlegent materiale til værktøj og våben... Vi skelner strengt mellem de forskellige aldre, men der er ingen væsensforskel mellem stenalderens skæftede øker og nutidens maskinpistol, i begge tilfælde har vi tilegnet os og beholdt materialer som vi har omdannet efter vort behov og ønske."11 rids af forfatter Albert Dam og livet, verden, tiden og alt det, der former os.
I "Dag så lang" følger vi en gammel mand, der er faldet på skøjter og derfor er blevet indlagt på hospitalet. Styrtet er så alvorligt, at han under indlæggelsen er nødsaget til at se fortiden, nutiden og fremtiden i øjnene. En fortid, der både byder på øjeblikke af kærlighed og ærgrelse, en nutid der indbefatter menneskevarme sygeplejerske og spøjse medpatienter, og en fremtid, som indebærer et snarlig farvel med livet.
Karl lever med sin far på en gård i sognet mellem de to søer i begyndelsen af 1900-tallet. Han er efterhånden kommet i den giftmodne alder, og der er da også et par kvindfolk på egnen, som kunne være et godt bud på en kone. Men Karl har svært ved at vælge og snart giver hans vægelsind anledning til både hjertesorg og drama. "Mellem de to søer" var forfatter Albert Dams gennembrudsroman.
"I en mulighed som er umulig farer et punkt i en stedse lige linje gennem en tomhed, og der er intet til at afbøje linjen Der er ingen fjerne mælkeveje eller uhyre roterende stoftåger, der er ikkevor egen galakse som med milliarder af stjerner som når de kan få lov til det for skyerne, skinner fortroligt til os i et sammen og flosset lysbælte over himlen og blinker indtrængende til os med enkeltestående prikker overalt uden for bæltet."11 tænk- og morsomme rids til enhver lejlighed om alt mellem himmel og jord af forfatter Albert Dam.
I malende stil fortæller Albert Dam om landsbylivet i 1800-tallet. "Morfars by" fremstiller tankesæt og levemåde samt -vilkår for de mennesker, der levede i en af de mange danske landsbyer, og giver et indblik i de mange liv og skæbner, som har huseret i samfundene på den tid.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.