Bøger af Alexander Trocchi

Written in America while Trocchi was working on a scow on the Hudson River, Cain's Book is an extraordinary autobiographical account about a junky's life, and an honest, raunchy, eye-opening trip through hell. Probably the most famous novel about drug addiction and the hazards and excitements of an addict's life after Burrough's Naked Lunch, this modern classic - which was prosecuted in Britain for obscenity in 1965 - still shocks in its frankness and is relevant to this day.

"en n unik og afgørende figur i 1950’ernes og 1960’ernes litterære miljø.”– William S. Burroughs “[...] Ingen begyndelse, ingen midte, ingen slutning. Det er dette dødvande, et tæn- kende menneske er nødt til at begive sig ud i, og fra hvilket kun den enfoldige kan trække sig tilbage. Måske gør det ingen skade at fortælle nogle få historier, droppe et par efterladenskaber langs vejen, men det kan kun være småbidder til at gøre de intetanende interesseret, mens jeg lokker dem ud på den endeløse tundra, som er alt, der er at udforske. Gud ved, at det er et stort nok tillidstrick at få folk til at lytte til dig, mens du knevrer løs uden også at skulle forsøge at forklare, hvordan Bella fik brændt sin bagdel. Jeg sagde til mig selv: “Nå, men her er der et fint, ufrugtbart vildnis, som du kan have det sjovt med at tumle rundt i, hvor der ikke er nogen vej ind og ingen vej ud og nærmest ikke en sti, øjet kan følge. Hvad mere kan et men- neske ønske sig til at udfylde sine obskøne horisonter?” Problemer med afløbet der- hjemme? Afløbsproblemer? Måske er det en stoppet kloaks skyld. Jeg drak en fla- ske hostesaft (0,1 l. væske, morfinindhold 0,01 gram pr. 30 ml.) og tog lidt speed og følte mig bedre tilpas. [...]”

Written when the author of Cain's Book was at the height of his creative powers and enjoying an increasing reputation in avant-garde literary circles, `The Holy Man' is here presented with `A Being of Distances', `Peter Pierce' and `A Meeting', stories which similarly tackle themes of loneliness and disenfranchisement."

The narrator is an outsider: a drifter working for the skipper of a barge. Together they discover a young woman's corpse floating in the canal. Tensions increase in cramped confines with the narrator's highly charged seduction of the skipper's wife.

THE CULT EROTIC CLASSIC

Monsieur Antipyrine åbner en ny genetisk massegrav i det kapitalistisk-postmarxistiske imaginære og nærmeste omegn: en virkelig fesen, sen, blå-i-blå affære. Vi kan slet ikke blive ortolitterært-tænksomme eller akademisk-normative eller kunstnerisk-klæbrige eller dumkritisk-medløberiske eller poetisk-idiotiske nok. Vi kan ikke tilstrækkeligt bekræfte al den vederhæftige kanonicitet, på størrelse med et fordøjelsessystem-forvekslet-med-et-kønsorgan, eller alt det mægtig, mægtig sukkersubtile. Og ganske specielt ikke når det drejer sig om dem, der for eksempel måtte bilde sig noget særligt ind vedrørende nogen som helst fordrejnings strategiske habitus, status eller vomitus lige nu. Se blot alle disse fodnoter hos Monsieur Antipyrine: en interplanetarisk forvokset klump af møllesten, der ikke kan kyles noget sted hen, men kun være på en eller anden fæl forkant hos hele den godmodige bestand af for længst givne individer. Rundtomkring gnider alt mod alt. Alle disse uendelige litteraturlister: amazon.coms demokratiske genitalier, Marx the Profit. Fra skridtets forfængeligheder og helt ned i knæ på de højere læreanstalter. Monsieur Antipyrine kan simpelthen ikke komme af med sig selv, det er ikke nogen misforståelse. Og der bliver ingen metastasering til nye, hidtil usete højder af modifikation, heller ikke denne gang, ikke en globalobskøn skid. Monsieur Antipyrine tager afstand fra al etableret diskurs og tænker mere eller mindre, som en tumpe tegner, og fatter ikke, hvad der menes, når andre påstår i det hele taget at kunne ‘se noget’ i en tegning. Nogle vil sikkert spørge: Tager Monsieur Antipyrine afstand fra eller afstand fra al etableret diskurs? Altså, er det ikke diskursen i sig selv, den er gal med, så må det fandme være det etablerede — etableringen og, øh, snarere diskursen, den skrumper rent faktisk iøjnefaldende for dernæst at eskalere sit verdensomspændende grovæderi, sit mentale tyngdepunkts objektive diktatur. Ja, vi kender det jo alligevel ikke. Det private er sgu da ikke nulpunkt nok. Ærlig talt, det er snarere Monsieur Antipyrine, den er gal med: Antipyrine-i-kapitalismen. Og vi kan godt gentage det, bare med os selv som modsat fortegn. […]Følgende har bidraget til de rørende scener:Claus HandbergSimone WeilEva La CourJørgen MichaelsenAnne-Louise BosmansGayatri Chakravorty SpivakMathias SæderupCæcilie H. PoulsenErik SteinskogRoswitha ScholzRobert KurzJonas Georg ChristensenLaura JacksonAlexander TrocchiHenriette HeiseMorten Holm LarsenElizabeth BishopLaureNaja Vucina PedersenMikkel ThykierMikkel BoltHenrik HaveDen redaktionelle uorden varetages af: Mikkel Bolt Claus Handberg Mathias Kokholm Jørgen Michaelsen Mikkel Thykier