Bøger af Andrea Jeftanovic

In nine personal essays that blur the line between fiction and non-fiction, Andrea Jeftanovic explores border regions with a luminous, perceptive voice, covering diverse sociohistorical contexts including the Balkan wars, the border between Chile and Peru, Clarice Lispector¿s Brazil, the Israeli-Palestinian conflict, and 1970s California.

Krigsteater tager os med på en rejse ind i en rekonstruktion af erindringen, et universelt emne, der her bliver til en refleksion over, hvordan store historiske begivenheder kan påvirke anonyme individers tilsyneladende ubetydelige liv. En stærk roman, der beskriver de ødelæggende psykologiske virkninger af krig, politisk vold og misbrug i hjemmet. Historien fortælles af Tamara, der som barn må tilegne sig indviklede overlevelsesstrategier i den verden, hun arver, en verden præget af fattigdom, traumer og fastlåste scenarier. Tamara står over for spøgelserne fra en meget håndgribelig fortid, der omfatter hendes fars krig i det tidligere Jugoslavien, et meget uroligt familieliv, selvmord, tabte landskaber, nedarvede traumer, fraværende søskende og en mor, der på grund af en udefinerbar sygdom har lidt et delvist hukommelsestab og ikke kan genkende sin egen datter. Andrea Jeftanovic nærmer sig erindringens ruiner for at udvinde den kærlighed, der er nødvendig for at opbygge hendes identitet som voksen. En fantastisk, følsom, hjerteskærende og meget rost roman af en af Latinamerikas vigtigste kvindelige romanforfattere. Priser • PEN Translates Award 2020 • Førstepris Juegos literarios Gabriela Mistral • Bedste roman udgivet i Chile Consejo Nacional de la Cultura • Særlig omtale Premio Municipal de Literatura “A memorable novel of devastating poignancy.” Irish Times

This is a story narrated from the point of view of a nine-year old girl, called Tamara, who takes in the intricacies of the survival strategies of the world she inherits, marked by poverty, unspeakable trauma, and inescapable scenarios.

Elleve noveller som udforsker rummet omkring forældre og børn, søskende og par i ekstreme positioner. En poetisk og intim prosa som opridser et hyperrealistisk portræt af den tvetydige og sensuelle voldsomhed som gør disse ”kernerelationer” anspændte. Historier som tager udgangspunkt i begær, ikke i et sygeligt begær, men derimod et begær fuld af ensomhed og angst som vender op og ned på alting og hvis konstante scene er kroppen. Nogle gange det farliges truende nærhed, andre gange det normales afgrund, men altid med kroppen som den konstante scene. Ud af sætninger der hopper op og ned som træflis dannes et psykisk og følelsesbetonet sprogbrug der skaber rum for at undersøge moraliteten som et laboratorium for den menneskelige erfaring.