Udvidet returret til d. 31. januar 2024

Bøger af Anette Klahr

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Manuel vævsbehandling for fysioterapeuter
    af Hans Lund, Jytte Borg, Nanna Linde, mfl.
    358,95 kr.

    Lærebog i massage - manuel vævsbehandling for fysioterapeuter er den første omfattende lærebog i fysioterapeutisk massage, som giver en samlet dansk indføring i faget. Da massagen er fysioterapifagets oprindelse, er det vigtigt at beskrive, udvikle og dermed fastholde dette kerneområde inden for fysioterapien. Bogen gennemgår vigtige facetter ved manuel vævsbehandling, og indeholder teoretisk viden og håndværksmæssig tradition, som tidligere er helt ubeskrevet. Kapitelteksterne er ikke fortløbende, hvilket betyder, at man kan læse de enkelte kapitler hver for sig og dermed også bruge bogen som en opslagsbog. Lærebog i massage henvender sig primært til fysioterapeutstuderende og de klinisk arbejdende fysioterapeuter, men også andre med interesse for fysioterapeutiske behandlingsmetoder kan have stor gavn af bogen.

  • af Anette Klahr & Henriette Kiirdal Niemann
    230,95 kr.

    Ergoterapi og fysioterapi i psykiatrisk praksis har til formål at formidle relevant og praktisk anvendelig viden om ergoterapi og fysioterapi indenfor det psykiatriske område. Bogen er praksisnær og handleanvisende med udgangspunkt i nyeste viden, hvorfor kapitlerne indeholder mange praksisbeskrivelser og cases. Det er også tilstræbt at anskueliggøre, hvordan de to professioner komplementerer hinanden i rehabiliteringsforløb omkring patienter og borgere.Bogen er inddelt i tre dele. Del 1 omhandler psykiatriens kontekst, hvor læseren får en overordnet indføring i psykiatrien som lægefagligt speciale samt nuværende organisering. I del 2 præsenteres læseren indledningsvis for referencerammer og metoder, som karakteriserer ergoterapi og fysioterapi i psykiatrien. Herefter uddybes ergoterapeutisk og fysioterapeutisk praksis til mennesker indenfor specifikke diagnosegrupper. Bogens del 3 omhandler udvalgte fokusområder, som vurderes at have høj relevans for ergoterapeuter og fysioterapeuter indenfor psykiatrisk praksis. Del 3 afsluttes med perspektiver på ergoterapiens og fysioterapiens rolle i fremtidens psykiatri.Bogen er tænkt som en fælles lærebog for studerende på professionsuddannelserne i ergoterapi og fysioterapi, men henvender sig også til nyuddannede og erfarne ergoterapeuter og fysioterapeuter, som ønsker at blive opdateret på professionsspecifik viden indenfor det psykiatriske felt.

  • af Louise Møldrup Nielsen & Bente Annie Sørine Andersen
    178,95 - 258,95 kr.

    Ergoterapi og fysioterapi i akut praksis er den første af sin art i Danmark, og bogen beskriver den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske rolle og indsats på det akutte område i hospitalssektoren. Omdrejningspunktet er at give ergoterapeuter og fysioterapeuter, både nyuddannede og erfarne, samt studerende, undervisere og ledere viden om, hvordan denne praksis varetages og dermed give et fundament og interesse for dette spændende område.Tilgangen er teoretisk velfunderet, og bogens kapitler tager udgangspunkt i den nyeste, tilgængelige viden på området. Kapitlerne er skrevet af både ergoterapeuter og fysioterapeuter, som arbejder inden for specialerne, hvorfor der er konkrete anvisninger og eksempler på tilgangen til den akutte praksis. Hvert kapitel indeholder refleksionsspørgsmål, som giver anledning til overvejelser på baggrund af kapitlet, og mange af kapitlerne indeholder også casebeskrivelser, hvilket gør, at bogens indhold praksisrelateres.Bogens forfattere er Bente Annie Sørine Andersen, Nanna Hebo Budden, Susanne Grøn, Henrik Hansen, Liselotte Enggaard Hansen, Mette Brøkner Hansen, Line Flensberg Jensen, Mette Westh Jensen, Sofie Rosenfalck Johansen, Gitte Johannesen, Kamilla Jørgensen, Anette Klahr, Anne Meyer Knudsen, Helene Nørgaard Kristensen, Henrik Kruse-Hansen, Pia Simonsen Lentz, Louise Møldrup Nielsen, Ruxandra Luciana Platon, Thea Birch Ransby, Lisbeth Schrøder og Anne-Mette Tjørnelund.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.