Bøger af Anika Liversage

Omkring 1970 kom mænd fra Tyrkiet til Danmark for at tage ufaglært arbejde. I dag bliver disse mænd og deres hustruer i stigende tal folkepensionister og gør dermed den danske ældre-befolkning mere sammensat.Denne bog bidrager med ny viden om disse gamle indvandreres liv. Den bygger på interview med 39 ældre mænd og kvinder, udført på tyrkisk eller kurdisk, og på statistiske sammenligninger med ældre danskere.De ældre indvandrere har ofte en ganske vanskelig tilværelse. Mange døjer med dårligt helbred og stram økonomi. Et ofte begrænset kendskab til det danske sprog er endvidere med til at isolere dem fra det omgivende samfund. En del savner også Tyrkiet, som de dog ikke kan vende tilbage til, fordi deres børn ikke ønsker at forlade Danmark. Samtidig modtager de ældre indvandrere ofte ganske megen hjælp og støtte fra deres familier, og næsten en fjerdedel bor sammen med voksne børn.Bogen giver et unikt indblik i livet hos ældre indvandrere, som sjældent selv tager ordet.

I de kommende år vil flere og flere flygtninge og indvandrere blive ældre og få brug for hjælp og pleje. Få af dem vil formentlig benytte kommunal hjemmepleje eller plejehjem, men vil foretrække i stedet at blive passet i eget hjem af familien, sådan som der er tradition for i deres oprindelige hjemlande. § 94 i Serviceloven giver netop mulighed for selv at udpege en hjælper, typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter, som kommunen ansætter til at udføre den omsorg og pleje, som den ældre borger er visiteret til. Paragraf 94-ordningen viser sig imidlertid at være fyldt med paradokser og dilemmaer. På den ene side giver paragraf 94-ordningen etniske minoritetsfamilier mulighed for at følge religiøse fordringer og kulturelle traditioner og yde kærlig pleje og omsorg på tværs af generationer. På den anden side er ordningen problematisk, fordi den ældre borger måske ikke får den rette professionelle pleje, mens den selvudpegede hjælper bindes til hjemmet og omsorgsopgaven. Desuden har den kommunale ældresektor ofte svært ved at gennemføre tilsyn og sikre et forsvarligt arbejdsmiljø for de selvudpegede hjælpere. Minoritetsældre og selvudpegede hjælpere præsenterer resultaterne af et større etnografisk studie af minoritetsældre, deres selvudpegede hjælpere og det kommunale ældreområde. Bogens forfattere bevæger sig ind og ud af private hjem, belyser relationerne mellem plejekrævende ældre og deres selvudpegede hjælpere, anskuer omsorg og pleje på tværs af køn, generationer og rundt i familienetværker, flytter perspektivet over på visitatorerne i den kommunale ældresektor – og tilbage igen.