Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Plejeområdet er i disse år under pres. Det skyldes ikke mindst de store forandringer, området undergår i takt med, at krav om rationalisering, kvalitetskontrol, centralisering, privatisering m.v. skal realiseres. Det kan derfor næppe betvivles, at en vis tvivlrådighed er fremherskende. Gør man det som plejer godt nok over for dem, man skal yde en plejeindsats? Mere grundlæggende: Hvad er i grunden god pleje?Ved at anlægge forskellige perspektiver på det at pleje andre mennesker søger denne bog at indkredse det værdifulde i plejegerningen - altså plejens værdigrundlag - og herigennem at kaste lys over selve det grundlæggende i enhver form for pleje. Spørgsmålene, der undersøges, er spørgsmål om selve det at pleje, spørgsmål om pleje af svage ældre, af somatisk lidende, af psykisk lidende, af somatisk og psykisk lidende, spørgsmål om rummets og madens betydning i og for plejen samt spørgsmål om plejens samfundsmæssige og ledelsesmæssige indplacering.Bogen består af originale bidrag, skrevet af en række fagfolk, som forsker i plejens karakter, praktiserer pleje, gør sig overvejelser over de filosofiske sider ved plejemæssig praksis, og som alle er stærkt optagne af spørgsmålet om, hvorledes vi opnår det, vi alle tilstræber, nemlig en så god plejeindsats som overhovedet muligt.Tematisk falder bogen i 5 dele: 1) Grundlæggende pleje, 2) Plejekulturen, magten og den enkelte, 3) Mad, magt og rum, 4) Demens, psykisk sygdom og pleje, 5) Ledelse, samfund og pleje.Bogen er redigeret af Torben E. Andreasen, som er adjunkt i medicinsk filosofi og videnskabsteori ved Aarhus Universitet
Forschungsarbeit aus dem Jahr 2018 im Fachbereich Philosophie - Praktische (Ethik, Ästhetik, Kultur, Natur, Recht, ...), Aalborg Universitet (Learning and Philosophy), Sprache: Deutsch, Abstract: Der vorliegende Artikel fokussiert auf die Ausbildungsmöglichkeiten von Insassen in den dänischen Gefängnissen. Die Sozialisierung, die im Gefängnis erfolgt, wirkt nicht unbedingt fördernd, wenn es darum geht, sich ausbilden zu lassen. Unter anderem bietet die Gefängniskultur den Insassen nicht direkt eine Identität als Studierende. Dieser Artikel untersucht, wie es unter solchen Prämissen möglich ist, eine Ausbildung oder ein Examen während eines Gefängnisaufenthalts zu absolvieren.
Mennesker med forskellig kulturel baggrund mødes dagligt på arbejdspladser, i skoler, på hospitaler og et utal af andre steder. Hvordan tager vi hånd om, at disse møder bliver konstruktive og bringer os tættere på hinanden frem for at ende i misforståelser og sammenstød? Forfatteren til Kulturmødets hermeneutik besvarer dette spørgsmål gennem en analyse af begreber som dialog, forståelse og etnocentrisme, som anvendes til at blotlægge kulturmødets forudsætninger. Målet er at skabe grobund for dialog gennem en forståelse for det, vi bringer med ind i mødet mellem mennesker.Bogen inddrager forskellige filosofiske positioner, heriblandt den tyske hermeneutiker Hans-Georg Gadamer og den amerikanske neopragmatist Richard Rorty.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.