Bøger af Ann Jäderlund

ensomtale udgår fra Ann Jäderlunds læsning af brevvekslingen mellem forfatterne Paul Celan og Ingeborg Bachmann. Bestiarium er en bogserie med kærlighed til litterære kortformer, skitser, poetikker og laboratorier af enhver art. Tekster, hvor den største forestillingskraft og tænkning rummes på nogle få sider. Fra bogens omslag: »På den ø, hvor vi er født, er alle som os. Men ingen som jeg. Hvordan kan et jeg sige du til et andet jeg? Røgen går ind i søjlen. Søjlen i røgen. Ordet for mørke skjuler så mange lyde. Kan vi lytte? Alting er lige fremmed.« Ann Jäderlund (f. 1955), svensk digter og oversætter.«

I 2013 udgav Forlaget Arena den svenske digter Ann Jäderlunds anmelderroste digtsamling I en cylinder i vandet af vandgråd, nu kommer hendes skelsættende gennembrud fra 1988, Som engang har været eng i dansk oversættelse af Clara Bro Ludvigsen.Igennem digtsamlingen turneres og forrykkes et poetisk inventar: valmuer, fluer, druer, tunge forhæng, perler, væsker, vinduesruder og onde byer. Digtene fremskriver et levende eller et engang levende landskab, et elskende eller et engang elskende par, digterjeget befinder sig både i det blomstrende og det øde. Alting er konstant forskudt, som det kan være med afstande i tid eller afstanden mellem ordet og det, ordet beskriver. Det er på en gang sprogkritisk og sanseligt suggestivt. Ann Jäderlunds poetiske stil er helt særegen og har haft stor indflydelse på den poesi, der er blevet skrevet i Sverige – og resten af Skandinavien – i de seneste 30 år. Clara Bro Ludvigsen er digter og oversætter. Hun er uddannet fra den svenske forfatterskole Biskops Arnö.

An elemental, uncanny collection of poems translated from one of Sweden’s most influential and beloved poets.In Lonespeech, Ann Jäderlund rewires the correspondence between writers Ingeborg Bachmann and Paul Celan into a series of stark, runic poems about the fraught act of communication and its failures. Forsaking her reputation as a baroque poet, Jäderlund uses simple words and phrases in favor of an almost childlike simplicity, giving her poems, on first glance, the appearance of parables: mountains, sunlight, rivers, aortas. Upon closer inspection, the poems glitch, bend, and torque into something else, enigmatic and forceful, lending them, as Jäderlund says, the force of “clear velocity.”