Bøger af Anna Libak

Populisme er et skældsord, der bruges om nye bevægelser og partier i Vesten, der definerer sig i opposition til den siddende magtelite og hævder at repræsentere folket på mere ægte vis end eliten. Men det er en fremstilling, som slører mere end den klargør. Det, der forener de såkaldte populistiske partier, er ikke deres selvforståelse, men deres krav om systemforandring. Anna Libak giver sit bud på, hvad populisme er, og diskuterer, hvad der giver populisterne vækst og styrke, og hvordan det etablerede system udfordres af og reagerer på populismen. En forsimplet fremstilling ser bort fra, at alle politikere i en repræsentativt demokrati påberåber sig at handle på vegne af vælgerne, den forklarer ikke, hvad der er årsagen til, at populisterne rammer et behov hos folk – og den ignorerer, at gårsdagens populisme kan være morgendagens politik. Populismen er en reaktion på en verden, hvor Vesten – økonomisk, kulturelt og demografisk – er blevet svagere i forhold til de øvrige magtcentre. Det får vælgerne i Vesten til at efterspørge nye ideologier, der tillader os at bevare kontrollen med vores samfundsudvikling. Virkeligheden er, at populisterne forandrer vores politiske diskussion og flytter rammerne for vores politiske systemer.

Skarp analyse og hudfletning af værdikampen i det 21. århundredeI de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre.Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi.Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne.Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger. Anna Libak, født 1968, er cand.mag. i samfundsfag og russisk samt sprogofficer i russisk. Mangeårig journalist på først Information, siden litteraturredaktør og udlandsredaktør på Weekendavisen. Flerårig korrespondent i Rusland for Berlingske. Siden udlandsredaktør på Berlingske og nu Weekendavisen. Har skrevet flere bøger, senest bestselleren Forstå populismen!

I sommeren 1999 flyttede Anna Libak med sin familie til Moskva, hvor hun skulle være korrespondent for Berlingske Tidende. I ”Rusland på røde plader” beskriver hun sit møde med russerne og den russiske kultur, der på mange områder er meget anderledes end den, vi kender herhjemme. Hvert kapitel har sit eget tema, og du kan blandt meget andet læse om det russiske skolesystem, tjenestefolk, vodka, bureaukrati og russisk humor.Bogen udkom oprindeligt i 2004.Anna Libak (f. 1968) er journalist. Hun er uddannet cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet og sprogofficer i russisk. Fra 1999 til 2003 var hun Berlingske Tidendes korrespondent i Moskva.