Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Anna Sandberg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Louise Mønster, Jacob Bøggild, Isak Winkel Holm, mfl.
    198,95 - 278,95 kr.

    ”Jeg har en Angst som aldrig før”, hedder det hos H.C. Andersen. For Tom Kristensen er angsten ”asiatisk i Vælde”, mens Tove Ditlevsen oplever ”Verdenshave af Angst”. I de sidste 200 år har angst været et centralt tema i dansk litteratur – helt frem til bekymringen for teknologiske og klimamæssige forandringer hos en samtidsforfatter som Jonas Eika.Romaner, noveller og digte forvandler oplevelser af angst til litterær form. Litteraturhistorien er dermed et emotionelt arkiv, der opsamler fortolkninger af angst og forandringer i angstens udtryksformer. Ved at undersøge, hvordan angsten er skildret hos forskellige forfattere på tværs af tid, får vi et dybere indblik i angstens rolle i den menneskelige tilværelse. I bogen analyserer 13 forskere repræsentationer af angst i dansk litteratur fra H.C. Andersen og Søren Kierkegaard over blandt andre det moderne gennembruds kvindelige forfattere, Henrik Pontoppidan og Inger Christensen frem til de nyeste tendenser inden for spekulativ fiktion.

  • - Kulturliv og kulturkampe
    af Martin Zerlang, Torben Jelsbak, Anna Sandberg, mfl.
    283,95 kr.

    I 100-året for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland fejres 2020 som et kulturelt venskabsår. Hvorfor så en bog om krige? Gennem de seneste to århundreder har forholdet mellem landene ikke kun været kendetegnet ved venskab og fredelige forbindelser. Med til historien hører i høj grad også krige og konflikter: fra Første Slesvigske Krig i 1848 frem til Tysklands besættelse af Danmark 1940-1945. Krigene har påvirket hverdagslivet, den kollektive erindring og dansk national selvforståelse. Og de præger os stadig i dag. Litteratur, billedkunst, film og populærkultur fra hele perioden vidner om et grænsesprængende kulturelt fællesskab. Skandinaviske, tyske og amerikanske eksperter forklarer hvordan.

  • - Jens Baggesens tyske forfatterskab
    af Anna Sandberg
    236,95 kr.

    Jens Baggesen (1764–1826) var en litterær outsider både i sin samtid og i den senere danske litteraturhistorieskrivning. Med sine formeksperimenter, sin humor og sans for polemik, men også med sin følsomhed og melankoli har han været svær at få rede på for den samtidige offentlighed, der efter 1800 blev tiltagende nationalistisk.Anna Sandberg stiller skarpt på den tyske del af Baggesens forfatterskab, der hidtil har været overset i den danske forskning. Hun fremstiller Baggesen som en grænsegænger, ikke blot mellem det danske og tyske, men også mellem det 18. og 19. århundrede, mellem kosmopolitisme og nationalisme, mellem oplysning og romantik.Bogen behandler som den første hele Baggesens tyske litterære forfatterskab. De versepiske rejsedigte Parthenaïs og Oceania, det satiriske drama Der vollendete Faust og sonetromanen Der Karfunkel oder Klingklingelalmanach samt syndefaldsdigtningen Adam und Eva læses med udblik til udvalgte danske værker, særligt Labyrinten. Analyserne viser, hvordan Baggesen eksperimenterer og diskuterer med de forskellige litterære epoker og med den tyske idealisme, filosofi og romantik.En grænsegænger mellem oplysning og romantik er et bidrag til undersøgelsen af verdensborgeren Baggesen godt 250 år efter, at han kom til verden i Korsør, og til udforskningen af den dansk-tyske litteraturhistorie.Anna Sandberg, ph.d., er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Hun forsker især i dansk-tyske litterære og kulturelle relationer omkr. 1800 og 1900. Hun har publiceret artikler og bøger om Jens Baggesen og om forfattere som Henrich Steffens, Friedrich Schlegel og Herman Bang.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.