Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Året 1492 markerede et vendepunkt i europæisk historie: Kun to dage inde i det herrens år overdrog emiren af Granada det sidste muslimske fyrstendømme i Vesteuropa til Spaniens kongepar, Ferdinand og Isabella, og godt ti måneder senere ankom Christoffer Columbus til Bahamas uden at gøre sig klart, at han dermed havde påbegyndt udforskningen af to helt ukendte kontinenter. Et nyt kristent Europa og en hel ny verden var med ét kommet på tegnebrættet, og Europas historie blev i de følgende århundreder præget af opdagelsesrejser, kolonier og imperiale ambitioner. - En ny verdensorden var indstiftet, og i kølvandet fulgte konfrontationer mellem forskellige kulturer og levemåder, der måtte udtrykkes i datidens fortællinger.Europæisk litteratur 1500-1800. Verden udforsker en række litterære hovedværkers politiske historie og betydning for en verden, der var ved at blive global. Gennem læsninger af blandt andet Cervantes' Don Quixote, Shakespeares The Tempest og Voltaires Candide undersøger bogen, hvordan forfattere reflekterede og artikulerede ikke blot opdagelsen af Amerika og uddrivelsen af muslimerne af Europa, men også andre afgørende geopolitiske begivenheder som Vasco da Gamas rejse til Indien, slaget ved Lepanto, Syvårskrigen og Napoleons felttog i Egypten.Europæisk litteratur 1500-1800. Verden er første bind af i alt fire om periodens litteratur og fremvæksten af vores moderne politiske horisont. De tre andre bind vil behandle staten, samfundet og individet, og tilsammen markerer de fire bind en nyere vending i litteraturforskningen hen imod Europas grundlæggende politiske spørgsmål.
Denis Diderot (1713-1784) var fransk forfatter og filosof. Hanblev en prominent figur under oplysningstiden og var selv en af de to hovedredaktører på storværket L´Encyclopédie.Diderot bidrog også til litteraturen, mest kendt er romanen ""Fatalisten Jacques"", der var et brud med de eksisterende konventioner for romaners struktur og indhold.For oplysningsmanden, kunstkritikeren og forfatteren Denis Diderot repræsenterede fysiologiens teorier om kroppens sensibilitet en vej ud af den kristne metafysik og overtro.I ""Sensibilitetens bevægelse""spores den fysiologiske påvirkning igennem Diderots alsidige forfatterskab med særlig vægt på hans æstetiske refleksioner over maleri og musik.Bogen handler om, hvordan den nye vitalistiske retning inden for det 18. århundredes fysiologi påvirker Diderots forståelse af sanseerfaringen, herunder erfaringen af bl.a. billedkunst og musik.I en række tekstnære læsninger af nogle af de mest centrale naturfilosofiske og æstetiske skrifter i Diderots forfatterskab undersøger og diskuterer Anne Fastrup det erkendelses-mæssige og emancipatoriske potentiale, som Diderot tilskriver kunsten i forlængelse af impulserne fra den vitalistiske fysiologi.
Denis Diderot (1713-1784) var fransk forfatter og filosof. Han blev en prominent figur under oplysningstiden og var selv en af de to hovedredaktører på storværket L’Encyclopédie. Diderots mest kendte bidrag til litteraturen er romanen Fatalisten Jacques, hvor han bryder med de eksisterende konventioner for romanens struktur og indhold. For oplysningsmanden, kunstkritikeren og forfatteren Denis Diderot repræsenterede fysiologiens teorier om kroppens sensibilitet en vej ud af den kristne metafysik og overtro. I Sensibilitetens bevægelse spores den fysiologiske påvirkning igennem Diderots alsidige forfatterskab med særlig vægt på hans æstetiske refleksioner over maleri og musik. Bogen handler om, hvordan den nye vitalistiske retning inden for det 18. århundredes fysiologi påvirker Diderots forståelse af sanseerfaringen, herunder erfaringen af bl.a. billedkunst og musik. I en række tekstnære læsninger af nogle af de mest centrale naturfilosofiske og æstetiske skrifter i Diderots forfatterskab undersøger og diskuterer Anne Fastrup det erkendelses-mæssige og emancipatoriske potentiale, som Diderot tilskriver kunsten i forlængelse af impulserne fra den vitalistiske fysiologi. Bogen er den første i en ny serie om 16-1700-tallet, som udgives af Museum Tusculanums Forlag.Anne Fastrup (f. 1963), ph.d. i Litteraturvidenskab, er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.Forlagets emneord: Filosofi og psykologi - Kunst og kunsthistorie - Litteraturvidenskab - Billedkunst - Fysiologi - Idehistorie - Litteraturhistorie - Oplysningstiden - Æstetik - Encyklopædi - Kunstudstillinger - Frankrig - Denis Diderot - 18. årh. - Dansk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.