Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Anne Holm Christensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En familie- og egnshistorie fra Vridsløselille, Vallensbæk og Glostrup 1800-1965
    af Anne Holm Christensen
    98,95 kr.

    Københavns Vestegn gennemgik i årene 1800 til 1960-erne en gennemgribende forandring fra landbrugssamfund til by- og industrisamfund, og Vestegnen blev af politikerne udset til at være det nye boligområde for de mange, der flyttede ud fra storbyen København til omegnens lejlighedskomplekser eller parcelhusområder efter 2. verdenskrig.I området Glostrup, Vallensbæk og Vridsløselille foregik byudviklingen med en sådan hast, at egnen er vanskeligt genkendelig i dag. Selvom man ser godt efter, er der kun svage spor af den oprindelige Glostrup landsby. Store dele af Vallensbæk kommune er omdannet til beboelsesområder, hvilket også gælder det tidligere Vridsløselille, nuværende Albertslund. Vridsløselille landsby, Gammel Vridsløse, har næsten uberørt haft held til at gemme sig bag de store boligblokke ud mod Roskildevej.Caroline Jönssons familie har gjort hele udviklingen med. Som daglejere, tjenestekarle og ? piger ved Vestegnens landbrug, banevogter i Glostrup ved København-Roskildebanen og håndværkere med arbejde på de mange nye byggeprojekter har familiens medlemmer både arbejdsmæssigt og privat været en del af den store omstilling fra landbrugssamfund til bysamfund.Om forfatterenAnne Holm Christensen er selvstændig forfatter og foredragsholder blandt andet på baggrund af studier i historie ved Syddansk Universitet og Københavns Universitet.Caroline Jönsson er forfatterens 1. historiske bog. I efteråret 2017 udkommer St. Thomas-mysteriet ? en autentisk familiesaga fra 1800-tallets Vestindien og København

  • - en autentisk familiesaga fra 1800-tallets Vestindien og København
    af Anne Holm Christensen
    138,95 kr.

    Med St. Thomas-mysteriet er der skrevet en autentisk og dramatisk familiehistorie, der viser, hvordan livet i den danske middelklasse på De Vestindiske Øer i 1800-tallet kunne få fatale følger for en families børn. Historien viser helt nye vinkler af livet på øerne ved at dykke ned i en almindelig families skæbnesvangre liv.Conrad Sorterup sejler som 23-årig i 1872 til De Vestindiske Øer for at begynde et nyt liv som digter. På skibet møder han Ida, de bliver gift, og sammen får de fem børn. Intet går som ventet, og fortællingen rummer en dramatisk familiesaga, hvor virkeligheden overgår de flestes fantasi.Vi følger familien fra rejseeventyrets begyndelse til børnene er blevet unge voksne i København. Livet under palmerne i det varme Vestindien står i voldsom kontrast til resten af børnenes opvækst i det kolde og nok så uvenlige Danmark, hvor de bliver splittet op mellem flere plejefamilier. Hverken deres fars forsvinden eller deres mors indlæggelse på Sankt Hans Hospital er passende samtaleemner nogen steder. Hverken hos malermesteren, der tager det ene barn til sig, hos den kvindelige lærer, der tager sig af tre af de andre, eller hos den kendte teaterdirektør, hvor den yngste datter vokser op og her møder nogle af datidens største kulturpersonligheder som Edvard Brandes, Herman Bang og Holger Drachmann.2017 er året, hvor vi fejrer 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer. Medierne har primært haft fokus på det danske slaveregime, på kendte danskeres liv og på øernes klima og skønhed. Men hvordan levede de danskere, der tog til øerne i håb om at skabe sig et godt liv? Det kan St. Thomas-mysteriet fortælle noget om.Bogen er rigt illustreret med samtidige fotos fra Vestindien og København.

  • - - fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp
    af Anne Holm Christensen & Lene Plambech Hansen
    83,95 kr.

    Det er sandelig et stort arbejde at være et meget gammelt menneske!Udtalelsen kommer lige fra hjertet i den første samtale med bogens ældste deltager, og ”Vores Liv – fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp” beskriver på mange måder, hvordan det er at blive gammel i dagens Danmark. Så gammel, at kræfterne svigter, og man er nødt til at modtage hjemmehjælp, for at hverdagen kan hænge sammen. I ”Vores Liv” følger vi det enkelte menneskes hele liv. Vi møder som læsere bogens personer, når de er børn i 1920’ernes og 30’ernes Danmark og får tydeligt beskrevet, hvordan tyskernes besættelse under 2. verdenskrig påvirker de unges liv og sind. Igennem 1950’ernes og 60’ernes velstandsstigning bliver bogens personer voksne med ansvar for egne børn, ægtefæller, hjem og arbejde, og vi møder dem igen i 1980’erne og 90’erne som efterlønsmodtagere eller pensionister fulde af mod på nye oplevelser i den tredje alder. I forbindelse med hver tidsperiode giver bogen en kort beskrivelse af, hvordan livet i Danmark former sig. Alderen og rammerne for livet har bogens personer til fælles, men levende og livsbekræftende træder hver enkelt frem og bliver til et unikt menneske. Hver især har levet i både medgang og modgang, men alle har de haft modet og viljen til at få det bedste ud af livet. Det er mennesker, man får lyst til at lære bedre at kende og måske også ønsker, man selv havde kendt både engang for længe siden og nu.Denne bog kan alle grupper fordybe sig i og blive både klogere og måske også gladere af.”Vores liv” anbefales til enhver, som gerne vil vide noget om almindelige danskeres liv i 1900-tallet og op til i dag. Her er tale om en levende fortælling, vi alle kan spejle os i.

  • - - en autentisk familiesaga fra 1800-tallets Vestindien og København
    af Anne Holm Christensen
    61,95 kr.

    Conrad Sorterup sejler som 23-årig i 1872 til De Vestindiske Øer for at begynde et nyt liv som digter. På skibet møder han Ida, de bliver gift, og sammen får de fem børn. Med beskrivelsen af de to unges og børnenes liv bliver vi vidne til en familiesaga, der viser, at virkeligheden ofte overgår vores fantasi. I St. Thomas–mysteriet, som bygger på virkelige hændelser, følger vi familien fra rejseeventyrets begyndelse til børnene er blevet unge voksne i København. Livet under palmerne i det varme Vestindien står i voldsom kontrast til resten af børnenes opvækst i det kolde og nok så uvenlige Danmark, hvor de bliver splittet op mellem flere plejefamilier. Hverken deres fars forsvinden eller deres mors indlæggelse på Sankt Hans Hospital er passende emner nogen steder. Et af børnene vokser op hos en malermester, tre hos en kvindelig lærer og den yngste hos en kendt teaterdirektør, hvor datidens store kulturpersonligheder Edvard Brandes, Herman Bang og Holger Drachmann færdes. Med stor energi og med endnu større modstand fra familie og venner kæmper den ældste søn for at samle sine søskende igen. Dagbøgerne bliver hans faste holdepunkt i den proces. Bogen bygger både på sønnens dagbøger og på et omfattende historisk kildemateriale. Den er derudover rigt illustreret med samtidige fotos fra både Vestindien og København.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.