Bøger af Anne-Louise Bosmans

”Den personlige historie kan anklages for at være falsk, den kan brugestil at hævne sig, til at få genoprejsning eller sætte hændelser i nytperspektiv. Jeg er spændt ud mellem et ønske om at være loyal modvirkeligheden, og et ønske om at skabe noget, der er mit, somvirkeligheden ikke har krav på.” Sådan skriver Anne-Louise Bosmans i sin poetik Jeg kan godt genkende mit ansigt, når jeg ser det, men jeg tror ikke på, at det er sådan, jeg ser ud (Antipyrine, 2021). Bosmans nye digtsamling Mens jeg sover, glemmer jeg dig ligger i klar forlængelse af hendes forrige Bruxelles (Antipyrine, 2018). Men hvor Bruxelles var relativ kølig, tilbageholdende og vrængede af at have mangefølelser men ikke vide noget, skrives følelserne og temperamenterne ud i et mere intimt og henvendende rum . Mens jeg sover, glemmer jeg dig handler om forskellige rum, sandhed(er) og temperamenter, om at findesig til rette, om at skrive, få et barn, om at være dansker i Bruxelles, om at være gift med en muslimsk mand, om at være i flere kulturer.

”Den personlige historie kan anklages for at være falsk, den kan brugestil at hævne sig, til at få genoprejsning eller sætte hændelser i nytperspektiv. Jeg er spændt ud mellem et ønske om at være loyal modvirkeligheden, og et ønske om at skabe noget, der er mit, somvirkeligheden ikke har krav på.” Sådan skriver Anne-Louise Bosmans i sin poetik Jeg kan godt genkende mit ansigt, når jeg ser det, men jeg tror ikke på, at det er sådan, jeg ser ud, der handler om forholdet mellem det personlige og det upersonlige,mellem sandheden om en punkt-for-punkt forståelse af verden og løgnen,der opstår, idet man begynder at fortælle. Bosmans poetik nærmer sigeessayet eller brevet, og arbejder med en spørgende og søgende struktur.Poetikken blev oprindeligt udgivet i 2018 på det svenske forlag Autorknyttet til den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg.

Monsieur Antipyrine åbner en ny genetisk massegrav i det kapitalistisk-postmarxistiske imaginære og nærmeste omegn: en virkelig fesen, sen, blå-i-blå affære. Vi kan slet ikke blive ortolitterært-tænksomme eller akademisk-normative eller kunstnerisk-klæbrige eller dumkritisk-medløberiske eller poetisk-idiotiske nok. Vi kan ikke tilstrækkeligt bekræfte al den vederhæftige kanonicitet, på størrelse med et fordøjelsessystem-forvekslet-med-et-kønsorgan, eller alt det mægtig, mægtig sukkersubtile. Og ganske specielt ikke når det drejer sig om dem, der for eksempel måtte bilde sig noget særligt ind vedrørende nogen som helst fordrejnings strategiske habitus, status eller vomitus lige nu. Se blot alle disse fodnoter hos Monsieur Antipyrine: en interplanetarisk forvokset klump af møllesten, der ikke kan kyles noget sted hen, men kun være på en eller anden fæl forkant hos hele den godmodige bestand af for længst givne individer. Rundtomkring gnider alt mod alt. Alle disse uendelige litteraturlister: amazon.coms demokratiske genitalier, Marx the Profit. Fra skridtets forfængeligheder og helt ned i knæ på de højere læreanstalter. Monsieur Antipyrine kan simpelthen ikke komme af med sig selv, det er ikke nogen misforståelse. Og der bliver ingen metastasering til nye, hidtil usete højder af modifikation, heller ikke denne gang, ikke en globalobskøn skid. Monsieur Antipyrine tager afstand fra al etableret diskurs og tænker mere eller mindre, som en tumpe tegner, og fatter ikke, hvad der menes, når andre påstår i det hele taget at kunne ‘se noget’ i en tegning. Nogle vil sikkert spørge: Tager Monsieur Antipyrine afstand fra eller afstand fra al etableret diskurs? Altså, er det ikke diskursen i sig selv, den er gal med, så må det fandme være det etablerede — etableringen og, øh, snarere diskursen, den skrumper rent faktisk iøjnefaldende for dernæst at eskalere sit verdensomspændende grovæderi, sit mentale tyngdepunkts objektive diktatur. Ja, vi kender det jo alligevel ikke. Det private er sgu da ikke nulpunkt nok. Ærlig talt, det er snarere Monsieur Antipyrine, den er gal med: Antipyrine-i-kapitalismen. Og vi kan godt gentage det, bare med os selv som modsat fortegn. […]Følgende har bidraget til de rørende scener:Claus HandbergSimone WeilEva La CourJørgen MichaelsenAnne-Louise BosmansGayatri Chakravorty SpivakMathias SæderupCæcilie H. PoulsenErik SteinskogRoswitha ScholzRobert KurzJonas Georg ChristensenLaura JacksonAlexander TrocchiHenriette HeiseMorten Holm LarsenElizabeth BishopLaureNaja Vucina PedersenMikkel ThykierMikkel BoltHenrik HaveDen redaktionelle uorden varetages af: Mikkel Bolt Claus Handberg Mathias Kokholm Jørgen Michaelsen Mikkel Thykier

Anne-Louise Bosmans' novelle om at få Bruxelles byttet ud med Fredensborg.Vi kommer alle et sted fra. 12 yngre danske forfattere, herunder Anne-Louise Bosmans, har skrevet et bud på en hjemstavnsnovelle anno 2008. Novellen 'Bruxelles - Fredensborg' er en del af serien 'Moderne hjemstavnsnoveller', der blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2008. E-novellen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Vi kommer alle et sted fra. 12 yngre danske forfattere har skrevet et bud på en moderne hjemstavnsnovelle. Novelleserien blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2008. E-bogen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Noveller: Christina Hagen: Hjemstavn, fuglekvarteret, Kristian Bang Foss: Om Olsen, Julia Butschkow: Solskin på den høje himmerlandske himmel, Majse Aymo-Boot: Karakteristik af eleven, Katrine Buchhave Andersen: Fjellerad, Kasper Nørgaard Thomsen: Bonny von Bøjden, Jesper Wamsler: e, Anne-Louise Bosmans: Bruxelles - Fredensborg, Marius Nørup-Nielsen: Ritualer, Lene Asp Frederiksen: Jeg ville helst aldrig have mødt min frisør, Mikkel Thykier: I stedet for en dagbog, Harald Voetmann: Den lærdes hjemkomst, Novellerne er både udgivet samlet og separat.Anne-Louise Bosmans (f. 1978) debuterede i 2002 med `Punkter, poler og par‘. I 2007 udkom `Villa‘, en digtsamling, der blandt andet henter materiale fra den belgiske symbolistiske maler Fernand Khnopff, særlig dennes hjem. I 2009 udkom hendes tredje digtsamling, `Vi er amøber‘, hvor menneskene på skræmmende vis fremstilles som dyr eller umennesker. I Bosmans‘ bøger mødes man af et mættet, tænkende sprog. Hendes minimalisme rummer formmangfoldighed og bevægelighed; i de på en gang abstrakte og konkrete universer, Bosmans udfolder, er den klare sansning og fornemmelsen for henvendelse og nærvær altid bærende.