Bøger af Anne Reff Pedersen

Klassisk og moderne organisationsteori er et oversigtsværk på dansk, som har holdbarhed ud over de helt aktuelle diskussioner. Bogen forsøger at give overblik over såvel teoretiske som praktiske delfelter, i håndbogsform. Indholdet afspejler både klassiske og internationalt udbredte perspektiver og mere aktuelle perspektiver hvoraf visse repræsenterer områder, hvor dansk og skandinavisk forskning har fået en særlig tyngde.Bogens er skrevet til studerende fra bachelorniveau og opefter, men kan med fordel også bruges på efteruddannelser, hvor det organisatoriske stof har særlig interesse.

Skiftende regeringer sørger for, at den offentlige sektor til stadighed bliver reformeret og forandret. Derfor er forandringsledelse et grundvilkår for de offentlige ledere, der skal omsætte de politiske ideer til ny praksis i organisationerne. Også når der lokalt er skepsis og modstand mod, at opgaver skal løses på nye måder og i nye rammer.Overalt i den offentlige sektor er aktive ledere i gang med at forholde sig til reformer og forandringer. De er konstant på udkigefter nye måder at få ressourcer og resultater til at mødes på for at skabe værdi for borgerne.Forfatternes egen forskning ledsages sammen med ny international forskning i komplekse forandringer af illustrative eksempler fra offentlige organisationer, der har gennemgået reformer og forandringer og har opnået gode resultater.

Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid.Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid.Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser.Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner.Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Den offentlige sektor er i konstant forandring. Befolkningssammensætningen ændrer sig. Rammebevillingerne ændrer sig. Borgernes forventninger ændrer sig. Forfatterne til denne bog er optagede af, hvordan medarbejdere og ledere i den offentlige sektor forstår og løser de komplekse problemstillinger, de løbende står overfor. Hvordan kan offentlige ledere stimulere og støtte udvikling af fagligt funderede, innovative løsninger? Hvordan kan man som leder sætte sig selv i spil og inspirere medarbejderne til at afprøve innovative tiltag?I stedet for at fremhæve én tilgang til innovation præsenteres i Ledelse af offentlig innovation forskellige perspektiver, som offentlige ledere kan bruge i forhold til, hvordan det giver mening at arbejde innovativt hos dem. Bogen har fire temaer. Den starter på samfundsniveau, bevæger sig til organisationsniveauet, til metodiske overvejelser og slutter med det personlige lederskab.Ledelse af offentlig innovation samler indsigter fra 19 forskere og innovationseksperter, som beskriver, hvordan vilde problemer manifesterer sig i konkrete hverdagsudfordringer i det offentlige og hvordan offentligt ansatte finder løsninger.Ledelse af offentlig innovation er til ledere og medarbejdere, som deltager på master- eller diplomuddannelser i offentlig ledelse. Bogen kan også læses af praktikere.Forfatterne er ansatte på danske universiteter, professionshøjskoler og vidensinstitutioner, og beskæftiger sig med offentlig innovation både som forskere, konsulenter og praktikere: Ditte Thøgersen, Anne Reff Pedersen, Carsten Greve, Ulf Hjelmar, Anne Tortzen, Annika Agger, Vibeke K. Scheller, Nana Vaaben, Charlotte Wegener, Marie Aakjær, Nina Vohnsen, Søren Willert, Tobias Berggren Jensen, Sara Gry Striegler, Christian Bason, Holger Højlund, Mathilde Hjerrild Carlsen, Majken M. Præstbro og Lene Tanggaard.

Offentlige ledere slås hver dag med nogle af samfundets mest komplicerede udfordringer: hvordan vi skal forebygge kriminalitet, udmønte straf og skabe tryghed, uddanne ungdommen, redde flere liv og sikre fremtidens klima til det fælles bedste. Det er problemstillinger, som vi alle har en forventning om, bliver løst. Men vi tænker sjældent nærmere over hvordan. I denne bog tager seks offentlige ledere os med bag den organisatoriske facade og viser os de udfordringer, visioner og indsatsområder, de arbejder med. Vi kommer tæt på de organisationer, lederne styrer, og får indblik i arbejdshverdagen såvel som karrierevejen foren fængselsinspektør ved Statsfængslet i Nyborgen oversygeplejerske ved Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitaleten direktør for børn, unge og uddannelse i Ballerup Kommuneen chef for forebyggende sikkerhed hos PETen kommunal centerchef på plan-, miljø- og klimaområdet samt en gymnasierektor for Københavns åbne Gymnasium. Det er synlige ledere, der deltager i styringen af vores samfund og skaber offentlig værdi – en værdi, der ikke kun har betydning for den offentlige sektor, men for hele samfundet. Bogen er en nytænkning af den klassiske lederbiografi, da lederens egen fortælling suppleres af fortællinger fra medarbejdere, lederkollegaer og chefer.

Denne Ph.D-afhandling beskæftiger sig med, hvordan dansk sundhedspolitik på ældreområdet dannes og implementeres i praksis. Der er tale om den første danske narrative policyanalyse i et konsekvent bottom-up perspektiv, hvor en række policyfortællinger om ældres pleje og behandling præsenteres.  Fortællingerne tager udgangspunkt i en række konkrete pleje- og behandlingsforløb, der sker på tværs af sygehuset, hjemmeplejen og de praktiserende læger. Formålet er illustrere de involverede lægers, sygeplejskers og patienters egne oplevelser af de lokale hverdagspraksisser i forløbene. Fortællingerne synliggør en række forskellige værdibaserede problemforståelser og kommunikationsrelaterde forventninger i de lokale hverdagspraksisser (diagnose, konsultation, visitering og koordination). Afhandlingens konklusioner peger derfor på, at de lokale aktørers håndtering af forskellighed er en vigtig forudsætning for dannelsen og implementeringen af ældrepolitikken i praksis.

Med baggrund i aktuelle analyser og forskningsresultater om hjemmepleje stiller forfatterne følgende spørgsmål: Hvordan gør plejepersonale entré i andre folks hjem? Hvilken betydning har hjemmet for den pleje, der finder sted? Hvordan møder sygeplejersker forskellige typer af patienter? Hvordan organiseres hjemmepleje og med hvilke konsekvenser? Hvad er historien, som danner baggrund for moderne hjemmepleje? Det er en bog, der er skrevet til pleje- og omsorgsudøvere, som er interesseret i at tænke over og diskutere egen praksis og dens vilkår og på den måde udvikle en dybere forståelse for, hvad hjemmepleje indebærer.