Bøger af Annemette Nyborg Lauritsen

Norgemiu palasi Hans Egede 1721-mi Kalaallit Nunaannut aallarami eqqortumik oqaatigissagaanni aalajangersimasumik anguniagaqarluni taamaaliorpoq Kalaallit Nunaanni innuttaasut kristumiunngortinniarpai, iluatsippaalu inuunermini suliassatut misigisimasaminut Frederik 4-annit tapersersorneqarnissani. Egede aamma ilaqutai Nuup eqqaani najugaqalerput, tamaani eqqaani najugaqartut inuit kristumiunngortinniarlugit ilungersuutigalugu. Kisianni Egedep Kalaallit Nunaat 1736-mi qimakkammagu ilagiit amerlanerpaartaat, aamma Egedep nulia Gertrud Rask, nappaalallutik toqusimapput, imminullu assortortorujussuuvoq ilumut Guutip suliassaritaa suliarisimanerlugu.Kalaallit Nunaanni upperisaq inuiaqatigiillu Egedep ajoqersuiartorneranik nutaamik paasissutissiivoq, suliaata ullumikkut akerleriissutaanera pillugu. Ilaasa Danmark sinnerlugu nunasiaatilittut nunap inoqqaavinik, immikkuullarissumik kulturilinnik, naqisimannittutut peqqarniitsutut isigaat. Allat aniguisitsisutut inuppalaartutut isiginiarpaat, Kalaallit Nunaannik siuarsaasutut ataqatigiissitsisutullu taamalu ukiut 300-t qaangiunneranni inuiaqatigiit atugartuunngorsakkat nutaaliaasut aqqutissiuisuattut.

Da den norske præst Hans Egede i 1721 drog mod Grønland, var han bogstaveligt talt en mand med en mission. Han ville gøre indbyggerne på Grønland kristne, og det var lykkedes ham at få Frederik 4.s opbakning til sit livs kald. Egede og hans familie slog sig ned i omegnen af Nuuk, hvor han kæmpede for at omvende de omkringboende inuitter. Men da Egede i 1736 forlod Grønland igen, var størstedelen af menigheden, inklusive Egedes kone, døde af en epidemi, og han lå i dyb strid med sig selv, om han virkelig havde udført Guds gerning.Tro og samfund i Grønland kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke. Nogle ser ham som en tyrannisk undertrykker af et oprindeligt folks særegne kultur og som repræsentant for Danmarks kolonisering. Andre betragter ham som en befrier med et nyt menneskesyn, der civiliserede og samlede Grønland og beredte grunden for et moderne velfærdssamfund 300 år senere.

Da den norske præst Hans Egede i 1721 drog mod Grønland, var han bogstaveligt talt en mand med en mission. Han ville gøre indbyggerne på Grønland kristne, og det var lykkedes ham at få Frederik 4.s opbakning til sit livs kald. Egede og hans familie slog sig ned i omegnen af Nuuk, hvor han kæmpede for at omvende de omkringboende inuitter. Men da Egede i 1736 forlod Grønland igen, var størstedelen af menigheden, inklusive Egedes kone, døde af en epidemi, og han lå i dyb strid med sig selv, om han virkelig havde udført Guds gerning.Tro og samfund i Grønland kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke. Nogle ser ham som en tyrannisk undertrykker af et oprindeligt folks særegne kultur og som repræsentant for Danmarks kolonisering. Andre betragter ham som en befrier med et nyt menneskesyn, der civiliserede og samlede Grønland og beredte grunden for et moderne velfærdssamfund 300 år senere.

"Et land uden fængsel kan synes som billede på et samfund, hvor fred og harmoni er det fremherskende, og hvor brud på samfundets normer håndteres uden at udelukkelse fra fællesskabet findes nødvendigt. Grønland har hidtil været landet uden fængsler. Men er det mon det samme som, at der ikke findes udelukkelse og indespærring til?"Det grønlandske retssystem har til enhver tid været anderledes end noget andet i Vesteuropa. Man havde fokus på, hvordan den dømte bedst kunne reintegreres i samfundslivet, i stedet for at blive straffet, og derfor var der ikke brug for fængsler. I 2010 trådte en ny kriminal- og retsplejelov imidlertid i kraft, og den førte til opførslen af et lukket fængsel på grønlandsk jord. Annemette Nyborg Lauritsens artikel ser tilbage på den grønlandske retshistorie for bedre at kunne belyse skiftet i 2010.Annemette Nyborg Lauritsen er lektor på Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Hun har blandt andet forsket i kriminalitet og frihedsberøvelse i Grønland.