Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hverken i en dansk eller en international sammenhæng findes der megen forskning, der specifikt ser på det at formidle historie. Dog er der i løbet af det sidste årti dukket en ny spændende forskning op, hvor opmærksomheden bliver fæstnet ved samfundets erindringsarbejde og brug af kulturarven. Det er i denne bredere sammenhæng, at projektet Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning hører hjemme. I bindet gøres der samlet status over dette projekt. Der ses på de problemer, der melder sig, når der skal forskes i formidling og brug af historie. Der gøres rede for, hvordan vilkårene for for-midlingen er afgørende blevet ændret i løbet af de sidste tre årtier. Der gives en sammenlignende karakteristik af, hvordan historie bliver formidlet og brugt i humanistiske fag, i uddannelsessy-stemet og i massekulturen. Der rundes af med en drøftelse af, hvordan humanistiske fag kan og skal forholde sig sig til meningmands interesse for og brug af historie, og der gives her et bud på, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres bedre - i betydning mere engagerende og perspektiverende for modtageren.
De danske museer har gennem 200 år spillet en væsentlig rolle for formidlingen og udforskningen af historien. På en museumshistorisk baggrund har bogens forfattere indkredset den museale praksis i relation til samlingerne og deres formidling på fire forskellige museer.Det gælder Nationalmuseet, der med sine store arkæologiske og etnografiske samlinger især fortæller om fjerne tider og egne. Langelands museum, der som lokalhistorisk museum er meget nærværende i det lokale, kulturelle miljø. Arbejdermuseet, der også fungerer som et aktivt kulturhus i arbejdet med at formidle en bestemt befolkningsgruppes historie i såvel nationalt som internationalt perspektiv. Frilandsmuseet, der i over 100 år har formidlet forskellige sider af landbolivet med udgangspunkt i genskabte gårde, huse, haver og landskaber.Bogen analyserer museernes praksis i relation til begreber som autencitet, kulturarv og erindring. Museernes valg af udstillingstemaer og udstillingssprog er et andet tema i bogen, som sættes i relief af en række undersøgelser, der lader museernes publikum komme til orde.Den museoligiske litteratur i Danmark er ikke særlig omfattende. Bogen skal derfor også ses som et forsøg på at skabe udgangspunkt for en debat om museernes fremtid og samfundsmæssige relevans.
Det store forskningsprojekt Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning førte til udgivelsen af en række flerfaglige udgivelser og diskussioner om danskeres måde at bruge historie på, og om hvordan historie formidles i undervisningen. I bogens første del giver forskere og undervisere en kritisk vurdering af projektet som helhed og i særdeleshed slutbindets (At formidle historie) samtidsanalyse, karakteristik af dansk historieformidling og -brug samt forslag til, hvordan en faglig formidling af historie kan gøres mere engagerende og perspektiverende for modtagerne. I bogens anden del tænker fire af projektdeltagerne videre med afsæt i det gennemførte projekt og kommer i den sammenhæng ind på: formidling af danmarkshistorier i dag, historiekulturen ved indgangen til det 21. århundrede, formidling af historie i et demokratisk perspektiv samt menigmands interesse for og brug af historie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.