Bøger af Arne Halle

Raina bliver udnævnt til byggekoordinator for byggerierne af kontorbygningen til den såkaldte klageinstans, den nye bydel og de nye gendarmboliger m.m.Hun aftaler med sin svigerfar, chefen for alle de væbnede styrker i region 1, at hun må låne et konferencerum og en sekretær, fordi hun skal afholde diskussioner med videre om alle de nye byggerier i Andorra.Under samtalerne forsøger gendarmerne at obstruere Raina, så hun til sidst må flytte diskussionerne til Andorra uden medvirken af gendarmchefen og hans bror.Da byens socialhus, som Raina har skaffet til byen, skal indvies, glemmer borgmesteren at invitere Raina, og hun tager til sine svigerforældre, hvorefter borgmesteren hentes til præsident Kim for at stå skoleret.Alt ordner sig dog til alles tilfredshed, og hjemme igen skaffer hun både en kok til socialhusets cafeteria og en ny personalechef.Raina får en sekretær, Wilma, samt en barak med konferencerum m.m., hvor bygningsingeniørerne holder til.

Raina møder sin mand, mens han er gendarmaspirant i Havnebyen. De bliver gift og flytter til den lille by Andorra, hvortil George bliver udstationeret. De får to børn, og da pigen, Karina, er 15 år gammel og drengen, Jacob, knap 13 år, bliver faderen dræbt i en ulykke, sammen med tre andre.Efter begravelsen rejser Karina til sin farfar og farmor, hvor hun begynder sine studier til regnskabschef og kurator. Der kommer nye gendarmer til byen, som afløser for George og hans makkerRaina knytter et venskab med en af de unge gendarmers hustru, og på grund af valgsvindel, afholdes der suppleringsvalg i byen, hvor Raina bliver valgt til byrådet.Hun tager en ung pige til sig, da hun finder ud af, at pigen skulle have været i Karinas klasse, men på grund af sygdom ikke mødte op, da semesteret startede. Uddrag af bogenNæste morgen, afslutningsdagen, vågnede de op til regnvejr. Det øsede ned, og der syntes ingen ende på det. Himlen var overskyet, og solen var ingen steder at se, så alt, hvad de havde af ponchoer og regntøj blev fundet frem og taget i brug. Karina tog sin nye kjole på, men bar sine sandaler i en snor omkring halsen og tog et håndklæde i hånden inden for ponchoen. Kvinderne så nogenlunde ens ud, i bare fødder og med ponchoer, der dækkede deres fine tøj, og de løb alle sammen den korte vej op til skolen, hvor de tog deres regntøj af, fik tørret fødderne og fik deres sko på Om forfatterenArne Halle sejlede som telegrafist i fortrinsvis tankskibe i omkring 25 år, hvor faget forsvandt pga. satellitkommunikation. Tog herefter skibsførereksamen, fortsatte i tankskibe som styrmand og sluttede som overstyrmand. Har været gift og bosat i Mexico i godt 10 år. Efter skilsmissen flyttede han til Sverige, hvor han stadig bor.