Bøger af Arne Herløv Petersen

Rim og remser, pluk, pludder og nonsens. Da en zebra og en cobra gav sig til at synge op’ra sammen med den døde svane var der ingen, der ku ane, de til sammen sang så godt i La Bohème som Pavarotti

Digte om løvfald, bollemælk og dybhavsfisk. Og om kærlighed, naturen og dyrene og om alderdom og døden.Et vidtstrakt myceliumforbinder rodklumperneså alle træerhænger sammenNår løven nærmer sigfejer zebraerne i flokover savannenDen mindste flueudveksler duftspormed planter og dyrDen rodfæstede orden findesKun vier afskårne blomster

"Status 2011" er Arne Herløv Petersens statusopdateringer på Facebook i året 2011 - en kalender og oversigt med mange indspark, klummer og kommentarer af forskellig art og spændende og overraskende links.

Tekster fra Nettet fra dets spæde begyndelse og frem til 2010. Indlæg, klummer, satiriske spark og forsøg på samfundsanalyser - fra det diskettebaserede Nettidsskrift Loke 1992-95, hjemmesiden Loke 1995-2007 og fra Facebook 2007-10. Artiklerne og indlæggene er skrevet i øjeblikket og til øjeblikket, men tilsammen kan de læses som en oversigt over en periode og samtidig som en række indfald og udfald, der måske endnu kan underholde.

"Status 2012" er Arne Herløv Petersens statusopdateringer på Facebook i året 2012 - en kalender og oversigt med mange indspark, klummer og kommentarer af forskellig art og spændende og overraskende links.

Da debutsamlingen "Digte" udkom i 1962, skrev anmelderne:"En 19-årig lyrikdebutant er efterhånden en sjældenhed... Men Arne Herløv Petersen har vovet springet og kommer ned på fødderne... Med luftig ynde kan han skrive et lillebitte, fuldendt digt som "SAS-hotellet"... Der er her en god ungdommelighed, som får en til at ønske den lille bog mange læsere. Den er uden tvivl oplægget til et forfatterskab. Og den har allerede nået meget. Fremfor alt er der digtet "Forår", hvis vid og ynde er ubeskrivelig."Poul Borum - Jyllands Posten"I de øjebliksbilleder, der udgør (bogen), trænger noget personligt overbevisende igennem."Uffe Harder - BT"Foreløbig finder man den egentlige Herløv Petersen antydet i det fordringsløse, subjektivt inderlige.. Det er både rent og klart."Niels Barfoed - Information"Man stiller visse forhåbninger til digterens fremtid som selvstændigt skabende kunstner. Hør blot slutningen på det kønne, ungdommeligt oprindelige skilderi "Træet"."Klaus Rifbjerg - Politiken

En ung dansker er udvekslingsstuderende i San Francisco i 1964 og lærer mange nye skikke at kende. Romanen "Forår i San Francisco" vandt førstepræmien i Ekstrabladets romankonkurrence 1966.

"Ting" er en samling eksperimenterende digte - billeddigte, ordsammensmeltninger og permutationer. En række digte er opstillet som kinesiske tegn og består af ord, der ligesom i Finnegans Wake er smeltet sammen af elementer fra en lang række sprog. Samlingen blev oprindelig udgivet i forbindelse med udstillingen Poex 1965 og kun solgt på denne udstilling.

Digtsamlingen "Tegn" udkom første gang i 1973 på Thaning & Appels forlag. ÅrstiderPæreblomster falderNattergalens klageUmuligt at sove ***Poppelblade falderVildgåsens klageUmuligt at sove

Tim er en dreng på tretten år, der pludselig finder ud af, at hans forældre ikke er hans forældre. Hvad mere er: De er heller ikke mennesker. Hvad de så er, viser sig efterhånden.Da bogen udkom i 1984, skrev anmelderne:"Arne Herløv Petersen serverer sit politiske budskab i en velskreven roman for ungdommen - og det er en legal måde at kæmpe for en idé"Vestkysten"Kan Tims rumrejse forhindre Jordens udslettelse? Ja, det er det, bogen handler om. Derfor er den uundværlig i debatten om fredens bevarelse."Herman Oschlak - Land og Folk

Erik er 36 år og kontormand. Han er glad for sin kone og deres to børn, men alligevel synes han, tiden løber fra ham, uden at der sker noget. Men når der så sker noget, er det heller ikke, som det skal være.Da bogen udkom i 1966, skrev Klaus Rifbjerg i Politiken:"Historien om borgermanden Erik Rhasmussen (med rh) ringler med en svagt hørbar, dog tilstedeværende ironi, der ikke udleverer hovedpersonen, men hylder ham i en slags solidaritet... Arne Herløv Petersen fremlægger sit grå materiale med næsten klinisk mangel på deltagelse... Når man alligevel ikke holdes helt på afstand, skyldes det nævnte ironi, et understatement... Balancegangen fremkalder en ømhedsfølelse, der i hvert fald virker på undertegnede læser."

Epitafium er en sonetkrans om ødelæggelsen af klodens miljø og klima og den blinde vækst, der følger kræftcellens logik.Lektørudtalelse om Epitafium og Kort - en samling af kortdigte, der udkom samtidig - lyder:"Digtbøgernes klassiske anslag giver mindelser om både Claussen og Rilke m.fl. i deres prøven kræfter med livets store spørgsmål og samklangen med natur og kosmosTo små lyriksamlinger er meget forskellige i form og indhold af den erfarne digter og oversætter. I Epitafium bygger Herløv Petersen et dystopisk undergangsdigt op skrevet i en klassisk stil som digtkreds med 15 rimede strofer stærkt inspireret af sonetformen. Den udfordrende og svære form holdes oppe af et dynamisk tematisk spil mellem fine naturiagttagelser i de udvendige mangfoldige og kosmiske, men også truede natur holdt op mod individets indre tvivl og sårbarhed - her måske også personligt tab og død: "...Min krop som bytte for den falske drøm/om ubegrænset vækst og ekspansion,/for svulstens tro på hæmningsløst forbrug.//Hvor kan jeg atter finde livets strøm/naturens sang, der bruser polyfon/af kærlighed og undren, fryd og gru?".Den anden digtbog Kort er af et anderledes tilsnit med koncise iagttagelser og stemninger af haikuinspireret tilsnit: "Godthåbsvej, natregn/Kørebanen bløder rødt/bløder gult og grønt//".Også her er der noget personligt på spil for forfatteren, der får ham til at se omverdenen i lyset af personlige oplevelserTeksterne har også været publiceret i Hvedekorn og er tilgængelige i en netudgave og udgives her i prunkløs Books on Demand-regiHerløv P. skriver stærkt og personligt og med fin digterisk ambition uden at blive privat i disse to nye korte digtsamlinger"Kent Skov, lektørudtalelse, Uge 34 2008

"Blev du bange?" er en genfortælling af historien om Hans, der ikke kunne blive bange. Han møder spøgelser, trolde og Døden selv, men bange bliver han ikke. Men så...Det viser sig i øvrig, at trolde er beslægtede med den afskyelige snemand. Som det hedder i bogen:"På den tid var der endnu en del bjørne og ulve i Danmark. Der var også nogle enkelte trolde tilbage. Den store nordiske skovtrold (Gigantopithecus nordicus silvestris) var en slags abemenneske, der for en del millioner år siden havde udskilt sig fra den gren af menneskeaberne, der senere blev til os (Homo sapiens). Troldene og menneskes havde gennemgået en forbløffende parallel udvikling, og de var stadig så tæt beslægtede med hinanden, at de endda kunne parre sig og få unger med hinanden. Ellers var troldens nærmeste slægtninge på den tid den norske bjergtrold (Gigantopithecus norvegicus montanus) og den tibetanske yeti. eller afskyelige snemand (Gigantopithecus nivosus abhorrens), der endnu lever i Himalaya.Alle de tre slaps trolde blev tre til fire meter høje og havde seks tæer på hver fod. De var allergiske overfor lyden af torden og kirkeklokker og dækket af pels over hele kroppen. Skovtroldene var nøddebrune, bjergtroldene tjavsede og sorte som newfoundlænderhunde og snemændene rødpelsede. I det store og hele var troldene meget skikkelige, men de havde den - set fra vores synspunkt - kedelige skik, at de spiste mennesker, især børn. Spidstegt pattebarn var noget af det bedste, de vidste. Når de stjal et menneskebarn fra en vugge, plejede de at lægge en af deres egne unger i bytte. Sådan en kaldte man en "skifting". Noget for noget, syntes troldene, der var retfærdige og havde ganske god forretningssans. Lidt for god, syntes nogle, for troldene havde det atpuge guld sammen. Selv om man i virkeligheden ikke kan bruge guld til ret meget andet end at proppe i tænderne og kigge på, fordi det skinner pænt, gjorde troldene det til en slaps reservegud. De ville sælge deres egen bedstemor for en pose guld. Når der er nogle mennesker, der har det på samme måde med guld og penge (der er en erstatning for guld) i vor tid, er det fordi de har troldeblod i sig. De nedstammer alle sammen fra skiftinger. Hvis man kigger grundigt på sådan nogle mennesker, der er helt vilde med guld, kan man se, de har troldeøjne. Der er et lille guldstænk inderst i pupillerne."

Kort er en samling haiku-agtige digte om naturen og livet. Johannes Møllehave skrev i Kristeligt Dagblad om bogen:"Nu vil jeg huske 2008 som den sommer, hvor Arne Herløv Petersen [udsendte] en lille fuldendt samling digte... En samling på 60 sider, som vidner om et imponerende talent. Den er mere end det, man plejer at kalde lovende. Den er indfriende... Digtene [er] korte og haiku-agtige. De er fulde af originale billeder og sidste linje har ofte en overraskende metafor... Nogle steder synes jeg, han når så højt op som Ivan Malinowski, der også beherskede den ultrakorte form... Det skulle nødigt gå ubemærket hen, at Arne Herløv Petersen har præsteret noget dybt bemærkelsesværdigt. Han er original og selvstændig, men kender også sine forudsætninger - i traditionen."Bibliotekernes lektørudtalelse sagde:"Digtbøgernes klassiske anslag giver mindelser om både Claussen og Rilke m.fl. i deres prøven kræfter med livets store spørgsmål og samklangen med natur og kosmos... Kort (rummer) koncise iagttagelser og stemninger af haikuinspireret tilsnit: "Godthåbsvej, natregn/Kørebanen bløder rødt/bløder gult og grønt//".... Der (er) noget personligt på spil for forfatteren, der får ham til at se omverdenen i lyset af personlige oplevelser... Herløv P. skriver stærkt og personligt og med fin digterisk ambition uden at blive privat"Kent Skov, lektørudtalelse

Unge mennesker i udkanten af Atomkampagnen i begyndelsen af tresserne. Da bogen udkom i 1963, skrev anmelderne: "Det er både en nøgtern, skarp beskrivelse og en stilfærdig protest i bogen. Den er på en måde Knud Sønderbys "Midt i en jazztid" rykket tredive år frem i t iden... Sammenligningen med Knud Sønderby kan også holde et stykke, når det gælder Arne Herløvs evner som kunstner." Hakon Stangerup - BT "Nu ved vi lidt mere om hvad der foregår rundt omkring på de små værelser og de små værtshuse." Klaus Rifbjerg - Politiken "Foreløbig vil vi først og fremmest prise Herløv Petersen for hans vid. Det spænder fra det dramatisk direkte til det underfundigt indirekte." Leif E. Christensen - Aktuelt "Arne Herløv Petersen, der er 20 år, må vække beundring ved den afstand, han er i stand til at lægge mellem sig og sine personer... Hans bog er.. en vittig analyse af et ungt miljø." Stig Krabbe Barfoed - Aalborg Stiftstidende "Romanens kunstneriske utformning, dens rent fonetiske dialog og gjengivelser, og selve måten den er skrevet og komponert på, er ganske utmerket. Den som blir sjokkert over forfatterens blomstrende underlivsspråk får heller bli det." Ragnar Kvam - Verdens Gang

En ung journalist på Ritzaus Bureau kommer til at tvivle mere og mere på, at virkeligheden eksisterer. Hvordan kan han vide, Australien findes, når det bare er noget, han har hørt? Til sidst tvivler han så meget, at virkeligheden føjer ham og holder op med at være der.Da bogen udkom i 1973, skrev anmelderne:"Man kan roligt tale om et gennembrud... En yderst saglig og rapt skrevet sjæleskildring. Miljøet er så præcist gengivet, at bogen kunne bruges som lærebog ved Journalisthøjskolen... Med megen ømhed, varme og indføling skildrer Arne Herløv et menneskes sammenbrud... meningsfuld og fantastisk underholdende."Poul Borum - Ekstra Bladet"En slagkraftig og svært-afrystelig "fremmedgørelses"-gyser om verdens vanvid."John Carlsen - Aarhuus Stiftstidende"Herløv Petersens sprog er stærkt og levende, og sort humoristisk og kan med sin virile ynglekraft minde om den unge Rifbjergs.. Og beundringsværdig er hans evne til at gøre spændende skønlitteratur på et emne, der i dag er i overvældende fare for at havne i sociologernes skemaer og datamater."Mogens Linck - Fyens Stiftstidende"Det er et godt og fint spring, Herløv Petersen har taget... til den desperate humoristiske roman... Med denne bog er en skribent på vej."Bent Mohn - Politiken

Da "Vers" udkom i 1984, skrev anmelderne:"Det er en ualmindelig fin samling digte... Arne Herløv Petersen er gået til opgaven med en for nutiden sjælden ydmyghed og har nået en tilsvarende sjælden dybde. Det er digte om kærligheden, som noget uadskilleligt af menneskers eksistens, åndeligt som materielt. Dansk lyrik har rejst sig for en stund."Peter Gregersen - Land og Folk"Der er megen god naturlyrik og der er indtagende kærlighedssange."Midtjyllands Avis"Jeg må indrømme, at jeg er imponeret... Vi går gennem bogen. Hører om naturen, dens pragt og kulde, hører om kærligheden til et "du" og oplever den kærlighed gå til grunde. Det er sådan set det hele, men det er jo også, hvad al god digtning handler om... Så kan man indvende, at det i formen måske ikke er det allermest nutidige. Det synes jeg er bedøvende ligegyldigt. Sålænge formen forløses som her... En spændende, anderledes bog."Kolding Folkeblad

Jan kommer til Madagascar. Hvad kan være mere naturligt end, at man får sig et slag kort for at fordrive tiden, når man møder nogle venlige og sympatiske mennesker? Nej, hvad kan der være i vejen med det? Andet end at det ikke er sikkert, man overlever det.

Columbus sejler over Atlanterhavet og regner med at komme til Japan. Jesus bliver ikke forrådt, så han besejrer romerne og bliver jødernes konge. Den første ekspediton til Venus opdager, at vi har været der før. Tolv noveller om alternative verdener og tilværelsen i en kælder.Uddrag af bogen:"Den 14. september så vi en terne, og admiralen noterede, at denne fugl aldrig vover sig længere end femogtyve sømil fra land. Og dagen derpå så flere pålidelige mænd en brændende gren styrte fra himlen og i vandet, og dette måtte være et varsel om, at vi nærmede os land. Men dagene gik, og til trods for, at vi senere så mange slags fugle - både suler og tropikfugle - så vi intet land. Og vi kom til drivende tang, og nogle af sømæn­dene fandt i denne masse af tang en levende krabbe, som ad­miralen beordrede bragt ned til sin kahyt, hvor han længe sad og studerede den og sagde, at vi nu måtte være inde under Cathays kyst. Men stadig strakte havet sig ubønhørligt foran os. Da turde admiralen ikke længere fortælle mandskabet, hvor langt vi hver dag havde sejlet, men forfalskede tallene og opgav dem som langt lavere, end de i virkeligheden var. Thi efter alle beregninger skulle vi nu have krydset oceanet, men dog var der intet tegn derpå. Og mændene blev urolige og oprørske og skumlede. Nogle ulærde iblandt dem mente nok, at vi nærmede os verdens kant og ville styrte ud over randen, så vi vendte masterne ned i det uhyrlige gab, men de fleste var velbefarne sømænd og troede ikke på sligt. Men de havde en anden frygt, der tog sig nok så virkelig ud, og det var frygten for, at vinden ville puste os den samme vej mod vest i uendelige tider, at oceanet var endeløst, og at vi ville fortsætte ud mod den synkende sol, mens pro­vianten slap op, uden nogen sinde at kunne vende skibet omkring, da ingen vind syntes at blæse imod øst. Og jeg skal gerne tilstå, at jeg selv i lønlige stunder delte denne frygt. Men netop da man kunne se på mændenes miner, at de gjorde sig rede til at tage magten over skibet og forsøge at vende dets kurs, da sendte Herren som et jærtegn en vældig vind, der steg op fra havet, og admiralen sagde, at Gud heri viste sin nåde, thi lignende havde man ikke set, siden dengang Herren skilte det Røde Hav for at Moses skulle føre sit folk sikkert over. Men havet strakte sig nådeløst videre. Og frygten voksede i alles sind, at færden aldrig ville få en ende. Men da greb jeg, Luis de Torres, ind og førte færden til en lykkelig afslutning. Og jeg prøvede først at bede til de kristnes Gud, men Han hørte mig ikke. Han kunne vel sende gækkende krabber og tropikfugle som falske tegn om en kyst, der ikke fandtes. Men føre sin skare i sikker havn formåede denne tømrersvend og falske profet ikke. Og da anråbte jeg mine fædres Gud. Jeg påkaldte af mit glødende sind den Vældige, hvis åndedrag er et flammepust, og jeg kaldte Ham i navnet Ma'ase haMerkava, i den skikkelse Han viste sig for profeten Ezechiel."

Redaktør Emil Wiinblad gjorde i perioden 1881-1911 Social-Demokraten til Nordens største dagblad. Avisen bragte stof, ingen andre aviser ville røre - især om de rystende bolig- og arbejdsforhold i Danmark dengang. Ludvig Hundrup (1850-1911) drog landet rundt og skrev reportager fra fattiggårde og fabrikker. Det er en verden af sult, nød og uretfærdighed, der slår op fra avisens sider. Arne Herløv Petersen har udvalgt en række artikler fra perioden 1881-1894 og forsynet samlingen med en indledning og noter.

C er en broget samling noveller, der kun har det til fælles, at alle titlerne begynder med bogstavet C. De spænder fra realistisk skildret erindringsstof til satire og science fiction. Da bogen udkom i 1966, skrev anmelderne:"Herløv Petersen kan åbenbart skrive om alt.. Men han er langt bedst, når han skriver på et personligt erfaringsområde, så bliver han ironisk og vittig."Henning Ipsen - Jyllands-Posten"Han kan, tit forbavsende præcist, ramme og pastichere en hvilken som helst stilart... Han kan fortælle en historie uden alt for mange omsvøb.".Hans Hertel - Information "Stilistisk set tilstræbes en imponerende alsidighed. Manden kan tilsyneladende det hele... Han fortæller lige los af posen, underholdende og forfriskende."Leif Rindholt - Randers Amtsavis

"Glimt af kolibrier" er ikke kun en beskrivelse af en rejse til Trinidad i 1987-88, men fortæller også om øens kultur og historie.Uddrag af bogen:Vreeswijks samba om Deirdre i Rio lyder for mit indre øre den første morgen i Port of Spain, hvor jeg står mellem krydsfinérskure og bøl­geblik i en kølig dugget tropemorgen og ser ned over bjerget mod byen og havet langt dernede. Klokken er seks, og skravlede haner galer alle vegne. Der lugter af lort, kaffe og bitre blomster, der netop folder sig ud mod den disede sol. Helen og jeg var kommet til Trinidad sent på aftenen, fra flyets kunsti­ge kølighed, der får slimhinderne til at sprække, ud i et insekt­pibende, muggent og overdådigt yppigt tropemørke, der propper fløjl i alle sanser. Et brev, jeg havde skrevet, var nået frem, og Lawrence stod og viftede med et lille skilt. Vi kunne bo i hans gæ­stehus for femten US‑dollars. Hans gæstehus lå højt oppe på bjergsiden, i et favel­ha‑­agtigt slum­distrikt. Han boede der også selv. Lawrence og hans venner havde været to dage om at bygge huset, og det så også sådan ud. Hastigt opsmækkede vægge af krydsfinér. Tag af bølge­blik. Vand måtte hentes ude i gården. Lokummet var en spand i et lille skur ude i gården. Huset var bygget på pæle på en stejl og mudret skråning, lige ved siden af hans fætters lidt større hus.

Roman. Han er ikke en stormand, ikke en af historiens synlige helte eller hovedpersoner. Simmer fra Langeland er bare en ung mand, der tvivler - på sig selv, på retfærdigheden og på kærligheden. Han er historiens vidne, og gennem ham oplever vi et Danmark midt i brydningerne mellem vikingetid og middelalder.Kristendommen er blevet indført, men livet synes at gå videre ad de vante baner. De danske konger fortsætter deres togter og forsøger at erobre de tabte dele af England tilbage. For Simmer sker den største omvæltning, da han må forlade gården og slavepigen Richiza, som han elsker, for at drage til Odense. Dér overtager bispen og den hellige mand Ælnoth ansvaret for hans uddannelse. Under de urolige år med borgerkrig og strid om kongemagten kommer Simmer tættere og tættere på magten. Han er med, da bønderne forfølger Kong Knud gennem det halve land helt til Albani kirke i Odense, men hans tvivl - både på retfærdigheden og på troens mirakler - får ham gang på gang til at standse op og overveje, om der er plan og en mening i det kaotiske liv, Simmer liv.