Bøger af Arne Jørgensen

Hvordan forstår vi, og hvad sker der, når vi forstår? Det er hovedtemaet i den tyske filosof Hans-Georg Gadamers filosofi.

Kan man dø af hjertesorg? Kan man stole på dem, der ikke kan rødme? Hvilken drivkraft har vrede? Hvad kan gravindskrifter fortælle os om sorg? Og hvilke følelser er forbundet med kapitalisme?Det er nogle af de spørgsmål, som dette temanummer af SLAGMARK søger at give svar på.De udvalgte artikler dækker kronologier fra antikken til i dag. Temaerne favner bredt. Vi kan læse om skam og skyld hos Paulus, slavers gravindskrifter i antikkens Kartago, Holbergs vrede komedier, den grundtvigianske museumssag mellem følelse og fornuft, kapitalisme som følelseshistorie og affekt som rationalitetskritik i Weimarrepublikken.Og så har vi talt med en hjertelæge om hjertets særlige forbindelse til følelserne.Ambitionen med dette temanummer er at introducere følelseshistorie til en bredere offentlighed. Både følelseshistorie i klassisk idéhistorisk forstand, men også den følelseshistorie, som rækker ud mod de naturvidenskabelige discipliner. For kan humaniora og naturvidenskab lære af hinanden i spørgsmålet om følelserne, og i givet fald hvad?

Hvordan forstår vi, og hvad sker der, når vi forstår? Det er hovedtemaet i den tyske filosof Hans-Georg Gadamers filosofi. Med udgangspunkt i kunstnererfaringen og med særligt henblik på humanvidenskaberne vil Hans-Georg Gadamer vise, at forståelse ikke er en metodisk opnået viden, men er noget, der sker, og dermed unddrager sig vores kontrol. Forståelse er, at en sag eller en problemstilling pludseligt ses i et nyt lys, samtidig ændrer vores selvforståelse. Al ny forståelse er imidlertid, som en hermeneutisk cirkel, kun mulig på baggrund af den sproglige og kulturelle tradition, man lever i.Ud over at være en introduktion til Gadamers hermeneutik sætter bogen også fokus på dens forhold til bl.a. Martin Heidegger, teologen Rudolf Bultmann samt til ideologikritik og dekonstruktion.

Den tyske filosof og åndshistoriker Wilhelm Dilthey (1833-1911) har med sine analyser af begreber som oplevelse, forståelse og historicitet haft afgørende betydning for den moderne hermeneutik, bl.a. Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer, og for humanvidenskabernes metode- og erkendelsesteori.

Ernst Cassirer (1874-1945) fremstår i dag som en af de mest betydningsfulde filosoffer i det 20. århundrede. Dette skyldes:•at Cassirer udviklede en væsentlig ny form for filosofi, ”de symbolske formers filosofi”.•at Cassirers mange filosofihistoriske, idehistoriske og videnskabshistoriske værker anerkendes som en af de vigtigste nøgler til forståelsen af den vestlige kulturhistorie.•at Cassirer ydede væsentlige bidrag til enkelte områder af filosofien, eksempelvis fysikken, matematikken, æstetikken, teknikken og ikke mindst kulturvidenskaberne.I nærværende bog giver cand.mag. Arne Jørgensen en solid introduktion til Cassirers værk og fremhæver centrale dele og aspekter herved. Arne Jørgensen har i mange år været anerkendt som en af de førende kendere i Danmark af Cassirers filosofi.Ernst Cassirer var meget mere end den ”ny-kantianer”, som filosofiske kritikere har forsøgt at gøre ham til. Cassirer var, udover Kant, inspireret af så forskellige tænkere som Cusanus, Leibniz, Humboldt, Goethe, Helmholtz, Planck, Einstein, Simmel, Schelling, Hegel.Diskussionen mellem Heidegger og Cassirer – og mellem deres respektive tilhængere – udgør en livsnerve i udviklingen af kontinentalfilosofien i det 20. århundrede. Cassirer har på afgørende måde inspireret andre filosoffer som Merleau-Ponty, Foucault, Bourdieu, Blumenberg, Goodman og Habermas.Cassirer var den første væsentlige filosof, der (i 1930) gjorde ”spørgsmålet om teknikken” til et af filosofiens hovedspørgsmål, på linje med spørgsmålene om sandhed, viden, skønhed, retfærdighed, moralitet og historicitet.