Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af A.S. Byatt

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - en romance
    af A.S. Byatt
    44,94 - 133,95 kr.

    Genudgivelse i maxipaperback. Af den engelske forfatter A.S. Byatt, der i oktober 2018 modtager den internationale H.C. Andersen Litteraturpris 2018 i Odense. Den halvkedelige, ludfattige forskningsassistent Roland Michell, der forsker i den viktorianske digter Randolph Henry Ash, finder ved et tilfælde nogle optegnelser i en bog, der antyder et romantisk forhold mellem Ash og en kvinde, der ikke er hans hustru. Han stjæler optegnelserne, besat af tanken om at finde frem til denne mystiske kvinde. Det fører ham til den smukke, men kølige Maud Bailey, der forsker i en anden viktoriansk digter, Christabel LaMotte. Sammen drager det umage par ud på en litterær skattejagt, hvor de leder efter mere skriftligt materiale og opsøger de steder i England og Frankrig, hvor Ash og LaMotte har færdedes, og undervejs oplever de deres egen forsigtige romance. Efterhånden afsløres der mere og mere af den historiske affære, bl.a. at den også har båret frugt. Men hvad blev der af barnet? Dræbte den uafbalancerede Christabel det? Og hvad med Ash? Vidste han noget? Der er mange uafklarede spørgsmål, men bogen slutter med en særlig krølle, der giver læseren en viden, som Maud og Roland ikke har. "Et litterært pragtstykke, der tillader sin læser at synke vederkvægende ned i en tidslomme, for siden fortumlet, forelsket og forvirret at dukke op igen. Klogere på litteraturen - og på livet." - Henrik Wivel, Berlingske Tidende.

  • af A.S. Byatt
    44,94 - 133,95 kr.

    "Børnenes bog" er en overvældende roman om England i perioden 1885-1919, et stort, episk-historisk tidsbillede af den "edwardianske sommer": den idylliske, gyldne periode, der endte i Første Verdenskrigs blodige kaos. Det er en roman, der afslører de spændinger under overfladen, som idyllen skjulte, og som bragte død og undergang med sig, især for den generation af børn, der voksede op omkring århundredskiftet. Romanens centrum er familien Wellwood, og familiens centrum er Olive, moderen, der lever af at skrive eventyrhistorier for børn. Det er tiden, hvor J.M. Barrys Peter Pan og Kenneth Grahames Vinden i Piletræerne bliver til, og Lewis Carrols Alice i Eventyrland ligger ikke langt tilbage. Det nye, frie syn på børn og børneopdragelse præger den store og brogede familie, der også tæller Olives barnløse søster og en ægtemand, der har forladt sit job i Bank of England for at leve det frie, bohemeagtige liv på landet. Familiens vennekreds omfatter især kunstnere og akademikere, og i hjemmet mødes alle til fester og sammenkomster, der er præget af fantasi, frihed, historiefortælling, optræden og samtaler om kunst og politik. Børnene løber frit omkring mellem de voksne, fra festen til hulen i skoven og tilbage igen - her er ingen "ses, men ikke høres"-opdragelse. Gennem personportrætterne tegner Byatt et mangefacetteret tidsbillede: Olives døtre er præget af den fremvoksende feminisme, den ældste, Dorothy, vil være læge, en anden datter, Hedda, vil kæmpe for kvinders stemmeret. Begge løber igen og igen panden mod en mur, ikke mindst i universitetsverdenen, efterhånden som de vokser op og oplever kvindens levevilkår på egen krop. Sønnen Tom, derimod, er en enspænder, som helst bevæger sig i det fri og har mere at gøre med ræve og fugle end med mennesker. Olives nevø Charles bliver involveret i den tyske anarkistiske bevægelse og skifter navn til Karl. Olives nære ven, den excentriske og feterede keramikkunstner Benedict Fludd, har også to døtre, som begge er en uundværlig kilde til faderens enestående skaberkraft, men som viser sig også at være ofre for den på en måde, som afsløres hen mod slutningen. Også tidens skarpe klasseskel ridses levende op gennem portrættet af drengen Phillip, der flygter fra fattigdommen i de nordlige minedistrikter og på det nærmeste bliver adopteret af først familien Wellwood og siden af Fludd, der oplærer ham i kunsten. På godt og ondt er alle romanens børn levende eksempler på konsekvenserne af deres forældres forsøg på at gå nye veje. Olive, hendes mand og omgangskreds er en del af den nye, radikale omskabelse af barndommen som idé, men de voksne svigter grusomt i forhold til deres egne børn. Og da det kommer til stykket, er hulen i skoven og den legende opdragelse måske lige så illusorisk som den edwardianske sommeridyl, der så brat bliver flået i stykker af Verdenskrigen. "Børnenes bog" er en forbløffende roman. Den fortæller HELE historien. For læserens øjne genskaber den en æra, der glitrede af fremtidshåb, skønne ideer og liv og grøde i alle kroge, men hvor forholdet mellem forældre og børn, mellem kunst og sandhed, mellem ideer og virkelighed var lige så komplekst og fuld af faldgruber som i dag. Når man samtidig får en gribende, nærgående skildring af en generation af børn, deres opvækst, deres kampe med sig selv og med verden

  • - Gudernes undergang
    af A.S. Byatt
    44,94 kr.

    England under Anden Verdenskrig. Tyskerne bomber storbyerne. En ung pige og hendes mor er søgt i sikkerhed på landet. En dag får hun foræret en bog om de nordiske myter. Hun læser om den gamle germanske verden med dens hemmeligheder og undere og undrer sig over at germanere er det samme som tyskere: Hvem var de gamle tyskere og hvordan var de anderledes end dem deroppe på nattehimlen som nu fra deres bombefly spreder død og ødelæggelse?Især er hun optaget af historien om Ragnarok. Den store fortælling om afslutningen om verdens undergang og gudernes eget endeligt bliver hendes yndlingshistorie. Hvorfor bliver guderne selv tilintetgjort? Fordi de er så menneskelige? De er indskrænkede og dumme de er grådige de nyder at slås. De ved at Ragnarok er på vej men er ude af stand til at forestille sig hvordan de skal undgå katastrofen.Under alle omstændigheder: Odin Frej og Tor dør. Solen og månen bliver slugt af Fenrisulven. Midgårdsormen forgifter jorden. Alt bliver brændt i blodrøde flammer og druknet i kulsort mørke. Men pigen det tynde barn som hun kaldes skaber sin egen myte i sit hoved: Jorden vil blive ved med at forny sig katastrofen efterfølges af genopstandelsen. Hun tror på levende væsners evige genkomst. Ligesom hun tror på vejret.A.S. Byatt f. 1936 er britisk forfatter til en lang række noveller og romaner. Tolv af hendes bøger findes i dansk oversættelse. Senest udkom Børnenes bog (2010).

  • af A.S. Byatt
    44,94 kr.

    Træt af kun at beskæftige sig med teori kaster den litteraturstuderende Phineas G. Nanson sig ud i et mere virkelighedsnært projekt: Han vil skrive forfatteren Destry-Scoles' biografi. Det viser sig imidlertid, at Destry-Scoles førte en usædvanlig anonym tilværelse, og det eneste, manden har efterladt sig, er et syndigt rod af løsrevne notater om andre berømte mænd. Med disse gådefulde notater som afsæt kastes Phineas ? og læseren ? ud i et festfyrværkeri af historier, som Phineas kæmper med at skabe orden i. Men i stedet for at få hold på en anden mands liv bliver han opslugt af den uoverskuelige og eventyrlige historie om sit eget.Oversat fra engelsk efter The Biographer's Tale af Claus Bech

  • af A.S. Byatt
    44,94 - 73,95 kr.

    Fjerde og sidste selvstændige del af Byatts stort anlagte romankvartet om engelske Frederica Potters liv. FLØJTENDE KVINDE følger efter JOMFRUEN I HAVEN (da. 1996), STILLEBEN (da. 1997) og BABELSTÅRN (da. 1998). FLØJTENDE KVINDE er et præcist og facetteret portræt af 1960?erne og et billede af et moderne kvindeliv - tegnet med dybde og troværdighed.

  • - roman
    af A.S. Byatt
    44,94 - 73,95 kr.

    Fortsættelse af Jomfruen i haven, hvor vi stiftede bekendtskab med de to begavede søstre Stephanie og Frederica Potter og efterkrigstidens England. Nygifte Stephanie bliver mor til sit første barn, men har vanskeligt ved at forene de intellektuelle interesser med det praktiske liv som præstekone i en afsides provinsby. Lillesøsteren flytter til Cambridge, hvor hun får en intellektuel bekendtskabskreds og indleder en række erotiske forhold. Lillebroderen Marcus bliver indlagt på psykiatrisk afdeling pga. sine sære syner, og børnenes mor Winnifred sidder således alene tilbage med sin vanskelige mand, Bill. Alexander Wedderburn flytter samtidig til London, hvor han lever med i tidens kulturelle strømninger og skriver om et nyt teaterstykke om van Gogh. "Det er fantastisk tilfredsstillende at læse Byatt. Man udfordres konstant, både følelsesmæssigt og intellektuelt." - May Schack, Politiken.

  • af A.S. Byatt
    44,94 - 73,95 kr.

    "Jomfruen i haven er en kærlighedserklæring til ord, billeder og farver." - Rigmor Bækholm i Information

  • - noveller
    af A.S. Byatt
    73,95 kr.

    Tre noveller, der på hver sin måde er hjemøgt af den franske maler Henri Matisses ånd. Udgangspunkterne er enkle, dagligdags episoder – en tur til damefrisøren, en rengøringskones lidenskabelige forhold til det at strikke, middag på en kinesisk restaurant. Hverdagen forandres, låget løftes af det almindelige og afslører smerte, begær, længsel og glæde ved farver og kunstnerisk skaben.

  • af A.S. Byatt
    44,94 - 73,95 kr.

    Babelstårn er tredje bog i A.S. Byatts stort anlagte romankvartet, som begyndte med Jomfruen i haven og fortsatte med Stilleben.Af de to søstre Stephanie og Frederica er nu kun Frederica tilbage efter Stephanies tragiske og meningsløse død sidst i Stilleben. Frederica er gift med den rige, aristokratiske Nigel Reiver, men ægteskabet bliver en katastrofe, og kampen om drengen Leo et mareridt. Tiden er optakten til tressernes England og “swinging” London. Frederica oplever den problematiske kvindefrigørelse gennem forsøget på at skabe sig en selvstændig tilværelse i det litterære og kunstneriske miljø i London, hvor hun må leve af aftenundervisning og konsulentarbejde for en forlægger og langsomt opdager sine evner som forfatter. Det etablerede samfund er ved at gå op i fugerne. En roman skrevet af en af Fredericas excentriske venner bliver retsforfulgt under pornografiloven. Digteren William Blake bliver et samlingspunkt for både unge og gamle oprørere. Markis de Sade og Nietzsche lurer som mørke understrømme. Computersprog og andre nye sprogformer opstår. Burroughs, Leary, Burgess og Tolkien optræder på scenen.A.S. Byatt er i denne bog på sit ypperste som realistisk skildrer af en kaotisk tid og dens mennesker.

  • af A.S. Byatt
    44,94 kr.

    To fantastiske fortællinger fra victoriatidens England.I Morpho Eugenia vender den unge naturforsker William Adamson hjem til England efter ti års ophold i Amazonlandet. Han tager ophold på Bredely Hall hos tidligere præst og amatørbiolog Sir Harald Alabaster og forelsker sig hurtigt og glødende i Sir Haralds datter Eugenia. Sir Harald er levende optaget af tidens brændende spørgsmål, i særdeleshed spørgsmålet om Guds eksistens sammenholdt med Darwins opdagelser.Fortællingen er en fabel om det jordiske paradis, om formering og seksualitet og om parallellerne mellem insekter og mennesker; om erobringen af naturen, hvad enten det drejer sig om en ung kvinde på et landsted eller en sjælden, funklende sommerfugl i Amazonskovene.Fiktive personer møder ’virkelige‘ i Ægteskabets engel. En filosofisk spøgelseshistorie om livets og dødens mysterier, med bl.a. en beskrivelse af en victoriansk spiritistisk seance med alt, hvad dette indebærer af overvejelser om sjæle og ånder og livet efter døden.

  • - Fortællinger
    af A.S. Byatt
    44,94 kr.

    I Den lille sorte bog udfolder A.S. Byatt sine evner som fortæller i fem sære, mørke – og ikke mindst litterært gnistrende – historier om kunst, krig og kærlighed.

  • - Historier om ild og is
    af A.S. Byatt
    44,94 kr.

    En række realistiske hverdagshistorier, fulde af skarpsindige, livskloge iagttagelser og undertiden med fantastiske indslag.

  • - tre eventyr
    af A.S. Byatt
    44,94 kr.

    Tre moderne eventyr, der alle reflekterer over fortællingens natur. Titelnovellen handler om en kvindelig narratolog, der samler på eventyr. På en forelæsningsrejse i Tyrkiet forærer en ven hende en flaske af noget meget specielt glas, kendt som "nattergalens øje". Hun tager flasken med hjem på hotelværelset og snart efter befinder der sig en kæmpestor, charmerende, sandeltræsduftende tyrkisk djinn hos hende. De fortæller hinanden historier: han om adskillige årtusinder med erotisk tant og fjas, hun om sociale forskelle i nutidens England. Samlingen består af "Djinnen i nattergalens øje", "Dragens åndedræt" og "Eventyret om den ældste prinsesse".

  • af Philippa Gregory, A.S. Byatt, Madeleine Thien, mfl.
    73,95 - 126,95 kr.

  • af A.S. Byatt
    212,95 kr.

  • af A.S. Byatt
    131,95 kr.

  • - The End of the Gods
    af A.S. Byatt
    96,95 kr.

    An odyssey of childhood, mythology and the imagination from the Booker Prize-winning author of Possession and The Children's Book

  • - Gudernes undergang
    af A.S. Byatt
    171,95 kr.

    England under Anden Verdenskrig. Tyskerne bomber storbyerne. En ung pige og hendes mor er søgt i sikkerhed på landet. En dag får hun foræret en bog om de nordiske myter. Hun læser om den gamle germanske verden med dens hemmeligheder og undere og undrer sig over at germanere er det samme som tyskere: Hvem var de gamle tyskere og hvordan var de anderledes end dem deroppe på nattehimlen som nu fra deres bombefly spreder død og ødelæggelse?Især er hun optaget af historien om Ragnarok. Den store fortælling om afslutningen om verdens undergang og gudernes eget endeligt bliver hendes yndlingshistorie. Hvorfor bliver guderne selv tilintetgjort? Fordi de er så menneskelige? De er indskrænkede og dumme de er grådige de nyder at slås. De ved at Ragnarok er på vej men er ude af stand til at forestille sig hvordan de skal undgå katastrofen.Under alle omstændigheder: Odin Frej og Tor dør. Solen og månen bliver slugt af Fenrisulven. Midgårdsormen forgifter jorden. Alt bliver brændt i blodrøde flammer og druknet i kulsort mørke. Men pigen det tynde barn som hun kaldes skaber sin egen myte i sit hoved: Jorden vil blive ved med at forny sig katastrofen efterfølges af genopstandelsen. Hun tror på levende væsners evige genkomst. Ligesom hun tror på vejret.A.S. Byatt f. 1936 er britisk forfatter til en lang række noveller og romaner. Tolv af hendes bøger findes i dansk oversættelse. Senest udkom Børnenes bog (2010).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.