Bøger af Azad Taheri Abkenar

Bogen beskriver den danske kommunalret i grundtræk. Den gennemgår de tre deldiscipliner, som kommunalrettens grundlæggende retsregler normalt opdeles i. Det drejer sig for det første om det kommunale styrelsessystem, for det andet om kommunalfuldmagten og for det tredje om det almindelige statslige tilsyn med kommunerne. Forfatteren har i tilknytning til hvert afsnit angivet supplerende litteratur, som læseren let kan skaffe sig adgang til. Bogen retter sig primært mod jurastuderende på faget Forvaltningsret på bacheloruddannelsens 3. år og den er derfor opbygget, så den kan indgå i samspil med pensum i dette fag.

Denne bog giver forfatternes bud på, hvilke almindelige forvaltningsretligeregler der er mest relevante at være opmærksom på, når der udvikles digitaleløsninger til forvaltningsmyndigheder. Bogen er tænkt som det første af flere bind om de retlige rammer for den digitale forvaltning, hvorfor f.eks. hjemmels-,tilsyns- og prøvelsesspørgsmål ikke er behandlet.Bogen er skrevet med det sigte at blive anvendt som lærebog på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Formålet er at give de studerende på bacheloruddannelsen en grundlæggende viden om den digitale forvaltning og en introduktion til nogle af de regelsæt, der er relevante, når der udvikles digitale løsninger til det offentlige. Det er dog vores håb, at praktikere og andre med interesse for emnet også vil få gavn af bogen.Vi har modtaget stor hjælp fra en række prominente kollegaer.

Kendskab til offentlighedsloven er ikke tilstrækkeligt, hvis man arbejder med aktindsigt inden for de mange sagsområder, hvor der foreligger miljøoplysninger. Her anvendes miljøoplysningsloven, der i flere sammenhænge giver en bedre adgang til aktindsigt end offentlighedsloven. Kendskab til miljøoplysningsloven er derfor afgørende for at foretage en lovlig behandling af en række anmodninger om aktindsigt. Med Miljøoplysningsloven med kommentarer foreligger der nu for første gang en samlet kommentar til loven. Kommentaren er et nyttigt redskab for alle, der i praksis kommer i berøring med aktindsigtssager, herunder offentlige myndigheder, advokater og journalister.

Med den foreliggende lovkommentar er det vores håb at give en pædagogisk,men samtidig udførlig, fremstilling af miljøoplysningslovens bestemmelser.Vi håber, at myndighederne vil kunne bruge lovkommentaren som etopslagsværk og praktisk arbejdsredskab, og at borgere og medier vil kunnebruge den til at få kendskab til miljøoplysningsloven, der i flere sammenhængegiver en bedre adgang til aktindsigt end 2013-offentlighedsloven.Med henblik på at øge lovkommentarens brugbarhed har vi valgt også atkommentere en række af bestemmelserne i 1985-offentlighedsloven. Da flereaf 1985-offentlighedslovens bestemmelser er identiske eller i hvert har betydeligefællestræk med de tilsvarende bestemmelser i 2013-offentlighedsloven,er disse dele af lovkommentaren med de nødvendige tilføjelser og tilpasningeridentisk med Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave.

Inhabilitet i forvaltningen, 2. udgaveBogen giver en samlet og grundig gennemgang af reglerne om inhabilitet i dansk forvaltningsretHvornår man som forvaltningsperson er inhabil i en sag – og dermed afskåret fra at medvirke til dens behandling – er et spørgsmål, der opstår hyppigt og i utallige varianter.Der kan være mange årsager til inhabilitet, og i grænseområderne kan der ofte være stor tvivl. Ikke blot ansatte i den offentlige forvaltning kan være inhabile, men også personer, der er udpeget til eller indvalgt i organer som f.eks. kommunalbestyrelser kan være det. Myndigheder som sådanne kan også være inhabile, hvilket ofte skaber særlige problemer.Bogen gennemgår bl.a.:Retsgrundlaget for inhabiliteten Former for inhabilitet Retsvirkninger Hvordan inhabilitetssager skal behandlesFremstillingen bygger tillige på en grundig gennemgang af praksis fra domstolene, ombudsmanden, Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed for kommuner og regioner samt afgørelser fra forskellige klagenævn mv.Nyt i 2. udgaveSiden bogens første udgave er der forløbet mere end et årti. Perioden har bibragt et stort antal afgørelser og udtalelser vedrørende inhabilitet, som er indarbejdet. Fremstillingen er på visse punkter endvidere omskrevet.MålgruppeBogen henvender sig til medarbejdere og chefer i den offentlige forvaltning samt bl.a. tilsynsmyndigheder, domstole og advokater, der kommer i berøring med sager om inhabilitet.Om forfatterenAzad Taheri Abkenar (f. 1989) er advokat ved Poul Schmith/Kammeradvokaten og ph.d. på afhandlingen Delegation af myndighedsudøvelse til private aktører. Læs mere her.Bogens indholdIndholdsfortegnelse:Kapitel 1 IndledningKapitel 2 Inhabilitetsgrunden – en kvalificeret interesseKapitel 3 InhabilitetsformerneKapitel 4 Omstændigheder, der udelukker inhabilitetKapitel 5 Generel inhabilitetKapitel 6 MyndighedsinhabilitetKapitel 7 Underretningspligt, kompetence til at statuere inhabilitet og klager over inhabilitetKapitel 8 RetsvirkningerKapitel 9 Særlige forskrifter om inhabilitet

Forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling undergår i disse år væsentlige forandringer som følge af øget digitalisering. Vi kender allerede mange eksempler på dette: Digital selvbetjening, dataanalyse eller registersamkøring, automatiseret afgørelsesvirksomhed og brug af forskellige former for kunstig intelligens. Bogen beskæftiger sig med det, der af hensyn til en mundret sprogbrug kaldes almindelig digital forvaltningsret. Bogen er det første bind i en række af flere fremstillinger, der er planlagt til at følge ”it-løsningens gang”, dvs. udvikling, ibrugtagning, anvendelse, afvikling og prøvelse af sagsbehandlende teknologier. I dette bind er fokus på de retlige rammer for udvikling af sagsbehandlende teknologier.

Formålet med afhandlingen er at foretage en retsdogmatisk analyse af retsgrundsætningen om forbud mod delegation af myndighedsudøvelse til private aktører med henblik på at oparbejde en dybere og ligeledes nutidig forståelse, som kan understøtte en moderne anskuelse af forvaltningsretten. Der vil være et særligt fokus på, hvilke kriterier der er/bør være afgørende for, om delegation til private kan foretages, når der ikke foreligger særskilt lovhjemmel, men det siger sig selv, at dette spørgsmål må ses i sammenhæng med en analyse af retsvirkningerne ved delegation og dermed en undersøgelse af delegation som et retligt fænomen i forvaltningsretten.

Det ses i stigende grad, at forvaltningsmyndigheder delegerer opgaver til private. Eksempelvis i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser til ”udkantsdanmark”, hvor de offentlige aktører har købt hjælp fra navnlig advokatfirmaer til at få behandlet sine sager.Delegation af myndighedsudøvelse til private aktører omhandler forbuddet mod delegation af myndighedsudøvelse til private aktører og dermed spørgsmålet om overdragelse af forvaltningsopgaver til private. Bogen rejser spørgsmålet om delegationsforbuddets beskyttelsesobjekt, herunder om det nødvendigvis er til skade for borgeren, at hans sag helt eller delvis er blevet overdraget til en privat aktør, og hvilke forholdsregler forvaltningen bør iagttage ved delegation til private.Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling af samme navn, hvis primære formål har været at undersøge, hvor langt en forvaltningsmyndighed kan gå i forhold til at delegere opgaver til private, uden at det vil være nødvendigt med særskilt lovhjemmel, samt hvilke retsvirkninger der er forbundet med delegation.IndholdForordKapitel 1. IndledningDel I. Nogle fundamenterKapitel 2. Delegationslærens oprindelse og udviklingKapitel 3. Norske perspektiverDel II. Delegationsforbuddets underliggende antagelserKapitel 4. Myndighedsudøvelse og retssikkerhedKapitel 5. Forvaltningsrettens anvendelsesområdeKapitel 6. Retssikkerhedsvaretagelse på kontraktuelt grundlagKapitel 7. Lovgivers bidragKapitel 8. Forfatningsrettens betydning for delegationsforbuddetDel III. Retlig kontrolKapitel 9. UgyldighedDel IV. AfslutningKapitel 10. Afsluttende bemærkninger og konklusionResumé på danskAbstract in EnglishLitteraturfortegnelseAfgørelsesregisterStikordsregister