Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Benedicte Schilling

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Et sprogspil for professionelle, der anvender supervision
    af Benedicte Schilling
    148,95 - 176,95 kr.

    Systemisk supervision er mere end en metode eller en teori. Det er en måde at eksistere på, en måde at begrebsliggøre menneskelig handling og samspil på, hvor både teori og praksis ses som sprogspil i bevægelse, og som gør, at både menneske, teori og metode konstant skabes, forandres og udvikles, i og med at vi mennesker gennem vore handlinger konstant samskaber de situationer, som vi udvikler os i og kører fast i. Det er sammenvævningen af forskellige forståelser, historier og beskrivelser, som strukturerer den situation, der er i fokus i supervisionen. Systemisk supervision som metode arbejder således med:• Hvordan man arbejder med dialog og anden ordenskybernetik som præmis for samspillet mellem supervisor og supervisand.• Hvilken betydning kontrakt og kontekstafklaring, æstetik, selvrefleksivitet og information har i det supervisoriske sprogspil.• Hvordan sprogspillet kan struktureres med inspiration fra teorierne om instruktiv interaktion, strukturdeterminisme, autopoiese og strukturel kobling ved at anvende reflekterende team og med opmærksomhed på de tre handledomæner.Bogen er dels en brugsbog for supervisorer og supervisander, dels en introduktion til de systemiske og konstruktivistiske positioner, teorier, metoder og teknikker. Bogen er endvidere en invitation til læseren, der ønsker at forholde sig nysgerrigt og åbent til selv samme metoder og teorier – som selv vil gå på opdagelse og lade sig inspirere af de ideer, metoder og forholdemåder, der viser sig hensigtsmæssige at bruge i de forskellige sammenhænge, hvori der superviseres.Bogen henvender sig først og fremmest til dem, der beskæftiger sig professionelt med systemisk supervision i behandlingssystemet, og dem, der ønsker at udvikle deres egen systemiske praksis. Også de, der arbejder med vejledning, konsultation og coaching, vil kunne finde inspiration.

  • - Praksisnært, opgavestyret, kollaborativt
    af Benedicte Schilling
    341,95 kr.

    Professionsudvikling er et helt nyt praksisnært supervisionsdesign, der er udviklet i et fællesskab mellem forfatteren og flere danske kommuner. Formålet med designet er at skabe et anderledes supervisions- og kvalificeringsformat for alle, der har frivillige eller formelle borgeropgaver i det 21. århundrede – det gælder både de formelt ansatte fagprofessionelle og alle dem fra de private, civile og frivillige organisationer.Arbejdsprocessen i Professionsudvikling er unik, fordi den bygger på et kollaborativt aktør-aktør læringssamspil og inviterer til fælleslæring mellem alle involverede aktører og borgeren selv. Derigennem styrkes arbejdet med at nå de opsatte mål for at lindre lidelse, mindske symptomer, forbedre den samlede livskvalitet og øge borgerens egne mestringskompetencer.Bogen beskriver Professionsudviklingens idegrundlag, gennemgår de enkelte elementer i designet og giver konkrete og praktiske bud på, hvordan et professionsudviklingsforløb kan foregå. Den indeholder en komplet arbejdsmanual, manualer til at udvikle læringsmål samt portfolio for læringsprocesserne.Bogen er skrevet, så den kan anvendes af praktikere og frivillige civile aktører både med og uden professionel faglig baggrund, hvis man ønsker at bruge metoden til at styrke sin læring i det tværfaglige og tværsektorielle fællesskab. Den kan også bruges som led i uddannelsen af studerende på professionsuddannelser såvel som på videregående uddannelser. Professionsudvikling kan anvendes alle steder i velfærdssamfundet i alle de private og civile, frivillige organisationer, i almenområderne og i specialområderne: social- og beskæftigelsesområdet, børne-familieområdet, sundhedsområdet, psykologer og psykoterapeuter, børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien, socialpsykiatrien, i dag- og døgninstitutioner, PPR og i skole- og uddannelsessystemet.Se videoer og læs om køb af appendix her.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.