Bøger af Bent Flemming Nielsen

Bogen præsenterer et samlet vue over de væsentligste stadier i den liturgiske historie indtil reformationsårhundredet. Fagfællebedømt. Apostlen Paulus omtaler i sine breve fra omkring år 50 nogle sammen­komster med dåb og fællesmåltider i de kristne menigheder. Måltiderne fandt sted den første dag i ugen, søndag, til ihukommelse af Kristi opstandelse. I det ydre lignede sammenkomsterne mange andre former for selskabelighed i datidens verden. Alligevel kunne de kristnes rituelle måltider udvikle sig til store, pompøse liturgier i løbet af de næste århundreder. Dvs. til faste former for fejring af eukaristien (nadver) med bønner og gestik, specielle klæder, en års­cyklus (kirkeåret) og en særlig opbygning af kirkerummene. Det drejer sig om en enestående udvikling, som for al fremtid skulle præge livet i det europæiske Øst og Vest – primært religiøst, men også politisk og kulturelt. Konturerne fra Oldtidens og Middelalderens fascinerende liturgihistorie anes stadig bag de gudstjenester, der den dag i dag fejres i stort set alle traditionelle kirkesamfund. Ikke alene de ortodokse kirker og den romersk-katolske kirke, men også de reformatoriske kirker bærer på forskellig vis denne arv videre. Bogen er skrevet på en kombination af faglig dygtighed og personlig nysgerrighed, der giver den nerve.Kristeligt Dagblad ★★★★★Stærkt anbefalet til teologer.Kristeligt DagbladBent Flemming Nielsen har med sin bog På den første dag - Kirkens liturgi. Oldtid og Middelalder leveret en kæmpepræstation. Jakob Wolf, Dansk Teologisk Tidsskrift

Den Danske Folkekirkes højmesse viderefører en meget gammel tradition, som er formet og slebet til gennem snart et par tusinde års brug. Det har givet højmessen en ganske særlig profil, som er præget af arven fra middelalderen, fra reformationen i Wittenberg og fra dansk kirkeliv gennem de sidste fem hundrede år. For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjenestetradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse. Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisa­tionen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog. Bogens sigte er dobbelt: Den vil både orientere om højmessens lange historie og samtidig belyse og analysere denne historie ved hjælp af metoder fra moderne liturgisk forskning.

Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve. Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres. Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen? Disse spørgsmål og mange flere tages op i de 9 bidrag af cand.theol. Mickey Gjerris, ph.d. Aksel Haaning, dr. theol. Ole Jensen, cand.theol. Lars Danner Madsen, dr. theol Bent Flemming Nielsen, cand. theol. Ulrik Becker Nissen, mag. art., ph.d. Jacob Dahl Rendtorff, mag.art., dr. phil Peter Sandøe og dr. theol. Jakob Wolf.

Hvad betyder det for kirkens praksis, at vi netop har med ritualer at gøre? Hvilke muligheder er der for at kommunikere i form af prædiken inden for rituelle rammer? Hvordan skabes forbindelse mellem ritual og kommunikation? Hvad er forholdet mellem skrift og tale? Bogen undersøger disse spørgsmål og sætter dem i relation til den nutidige kirkelige og religiøse virkelighed.

Apostlen Paulus omtaler i sine breve fra omkring år 50 nogle sammen­komster med dåb og fællesmåltider i de kristne menigheder. Måltiderne fandt sted den første dag i ugen, søndag, til ihukommelse af Kristi opstandelse. I det ydre lignede sammenkomsterne mange andre former for selskabelighed i datidens verden. Alligevel kunne de kristnes rituelle måltider udvikle sig til store, pompøse liturgier i løbet af de næste århundreder. Dvs. til faste former for fejring af eukaristien (nadver) med bønner og gestik, specielle klæder, en års­cyklus (kirkeåret) og en særlig opbygning af kirkerummene. Det drejer sig om en enestående udvikling, som for al fremtid skulle præge livet i det europæiske Øst og Vest – primært religiøst, men også politisk og kulturelt. Konturerne fra Oldtidens og Middelalderens fascinerende liturgihistorie anes stadig bag de gudstjenester, der den dag i dag fejres i stort set alle traditionelle kirkesamfund. Ikke alene de ortodokse kirker og den romersk-katolske kirke, men også de reformatoriske kirker bærer på forskellig vis denne arv videre.

Ved hjælp af antropologisk og socialvidenskabelig ritualteori demonstreres behovet for en genopdagelse af kroppens mimesis som væsentlig tolkningskategori for kirkens rituelle praksis.

I vinteren 1948 skulle vi drenge hente brænde til landsbyskolens kakkelovn.Barndommen blev tilbragt i trygge rammer i det midtsjællandske skovområde.Realeksamen blev afsluttet på privatskole i Roskilde.Flyttede til København som 15-årig, hvor en ny og anderledes tilværelse ventede med nye udfordringer. Det blev starten på et langt og spændende liv til søs.Med skoleskibene Georg Stage og Danmark som ballast gik den videre vej til tiden som matros med bl.a. sejlads til og fra Havana under Cubakrisen.Styrmandseksamen i København blev fulgt op med 11 års sejlads i de lyseblå Mærsk-skibe. Rejste til limfjordsøen Mors i 1973 og blev viet tre måneder senere om bord på et af Mærsk- skibene.Et par år i mindre skibe, inden jeg blev ansat som havnefoged i Nykøbing Mors.Med spændende rejser og et aktivt fritidsliv er seniorlivet en gave.

I vinteren 1948 skulle vi drenge hente brænde til landsbyskolens kakkelovn. Barndommen blev tilbragt i trygge rammer i det midtsjællandske skovområde. Realeksamen blev afsluttet på privatskole i Roskilde. Flyttede til København som 15-årig, hvor en ny og anderledes tilværelse ventede med nye udfordringer. Det blev starten på et langt og spændende liv til søs. Med skoleskibene Georg Stage og Danmark som ballast gik den videre vej til tiden som matros med bl.a. sejlads til og fra Havana under Cubakrisen. Styrmandseksamen i København blev fulgt op med 11 års sejlads i de lyseblå Mærsk-skibe. Rejste til limfjordsøen Mors i 1973 og blev viet tre måneder senere om bord på et af Mærsk- skibene. Et par år i mindre skibe, inden jeg blev ansat som havnefoged i Nykøbing Mors. Med spændende rejser og et aktivt fritidsliv er seniorlivet en gave.Uddrag af bogenI august 1976 ankrede Johannes Mærsk op på Tema red, Ghanas kyst. Vi forventede et par stille dage for afventning af kajplads. Et døgn senere havde jeg været gennem min til dato værste og mest sindsoprivende ankervagt. På hundevagten kl. 0130 spottede jeg fra brovingen en stor kano med 10-12 indfødte. For de skulle føle sig iagttaget lyste jeg dem op med morselampen. Kort efter opdagede den kinesiske matros og jeg, at der allerede var kommet indfødte om bord. Inden vi fik set os om, var vi omringet af folk med knive og køller. Med en kniv for struben blev vi ført ned på dækket, hvor vi blev bagbundet på hænder og fødder, for til sidst at blive surret fast til en luftventil.Om forfatteren Bent Flemming Nielsen (f. 1941) har haft en lang karriere som matros og senere styrmand. Da han gik i land, arbejdede han som havnefoged i Nykøbing Mors.

Religion er med fornyet kraft blevet en levende del af virkeligheden. Religionen har til alle tider spillet en betydningsfuld rolle i forhold til teatret. Som modspiller, som inspiration, som beslægtet dimension, der gestalter det uhåndgribelige. Forståelsen af både religion og teater er under opbrud i disse år. Faste grænsedragninger og begrebsdannelser er ikke længere en selvfølge. Der åbnes for afsøgninger af krydsfelter mellem de to områder.I bogen behandler en række forskere – fra Canada, Danmark, Italien, Sverige, USA – relationen mellem Religion og Teater ud fra en række tilgange: teologiske, filosofiske, sociologiske, teatervidenskabelige, psykologiske m.fl. – og ud fra tre overordnede perspektiver: Tradition, Modernitet, Hyperkompleksitet.