Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Bent Hein

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Bent Hein
    137,95 kr.

    Vicepolitikommissær Peter Eriksen bliver en tidlig lørdag morgen kaldt til Nyborg. En 16-årig pige er faldet 20 meter ned ved Ladegårdssøen og har brækket halsen. Der bliver hurtigt sat spørgsmålstegn ved, om det er et uheld, da det nemlig viser sig, at søsteren Paprika er forsvundet på mystisk vis 14 dage tidligere. Hurtigt bliver vicepolitikommissæren og hans team hvirvlet ind i en oprivende sag, som viser sig at trække dybe spor til fortiden.Uddrag af bogen:Han stirrede ned på den lille krop i mørket. Kroppen lå rullet sammen som en lille hundehvalp på madrassen. Hans mørke silhuet i den lysende døråbning fik hende til at dreje hovedet og hun så, at han gik ned i mørket. Han strøg hende blidt over kinden, mens hun stirrede skræmt op på ham. Hans ansigt lignede en grotesk maske og øjnene, der betragtede hende, stirrede koldt på hende, inden ansigtet fik et anstrøg af sørgmodighed og hun et kort sekund fornemmede tristheden i hans øjne.Om forfatteren:BENT HEIN er født i Nyborg i 1947. Han blev uddannet som smed på det daværende Nyborg Skibsværft. Efter en årrække som selvstændig, blev han en del af det team, der står for vedligeholdelse af de tekniske installationer på Storebæltsbroen og i tunnellen. Han er i dag gået på efterløn.
Han er gift og har 3 voksne døtre. 
Bent Hein debuterede i 1999 med den socialrealistiske roman "Den Indre Angst". I 2003 udkom romanen "Kan Trolde Elske?" og i 2009 romanen "Tombola".

  • af Bent Hein
    127,95 kr.

    Da en fjortenårig pige bliver voldtaget og dræbt en tidlig morgen, antager myndighederne i Odense, det drejer sig om en forfærdelig impulsforbrydelse. En lokalkendt pædofil er set i området, og hans vage forklaringer om, en tredje person skulle være involveret, er politiet skeptiske over for. Kriminalkommissær Peter Eriksen og hans team hentes ind, men på grund af ressourcemangel må de rutinerede efterforskere arbejde sammen med uerfarne lokalbetjente.Sagen viser sig dog at være mere kompliceret og farlig, end nogen havde gættet. Gerningsmanden har ingen planer om at stoppe efter ét offer, og jo dybere de graver, desto mere overbeviste bliver Eriksen og hans team om, sagen har forbindelser til den organiserede narkokriminalitet.Uddrag af bogenForsigtigt trykkede han til døren, så den langsomt gled op. Den knirkende lyd fra usmurte dørhængsler lød voldsomt højt i stilheden. Han skubbede med et rask tag døren helt op. Han nåede lige at registrere, at soveværelset lyste op i et skummetmælksagtigt skær, og at der befandt sig en pige i sengen, inden hun forskrækket satte sig op. ”Hvem er det?” sagde hun. Han kunne fornemme angsten i hendes stemme. ”Hvis du lader være med at skrige op, sker der dig ikke noget,” sagde han hæst. ”Men hvis du skriger, bliver jeg meget vred.” ”Jeg skal nok være stille,” hviskede hun, mens tårerne begyndte at løbe ned ad kinderne. ”Det er godt,” sagde han og forsøgte at smile. ”Hvem er du? Hvad vil du?” sagde hun og holdt beskyttende armene op foran sig. ”Har du aldrig set mig før?” spurgte han og så indgående på hende.Om forfatterenBent Hein er født i Nyborg i 1947. Uddannet som smed på det daværende Nyborg Skibsværft. Efter en årrække som selvstændig blev han en del af det team, der står for vedligeholdelse af de tekniske installationer på Storebæltsbroen og i tunnellen.

  • af Bent Hein
    127,95 kr.

    Det hele starter med et dødsfald. Livsnyder, læge og jazzmusiker Eigil Thygesen synker sammen på scenen med sin elskede klarinet i hånden.Efterfølgende fredag stiger fire navngivne personer på Inter City toget, på strækningen mellem København og Aarhus. I tilbageblik får vi fortalt om deres liv på godt og ondt, og i samtaler med og mellem passagererne, får man i brudstykker, en flig af indblik i vores tids politikere, krige, byggeprojekter og katastrofer. Man kan måske sige det er fire noveller, der på Aarhus banegård får enderne bundet sammen til en roman.En socialrealistisk samtidsroman der samtidig sætter et mindre spørgsmålstegn ved, om det er den genetiske eller den sociale arv, der danner os som mennesker. Måske er påstanden — tesen at børns og unges sociale baggrund og opvækstforhold er vigtigere end det genetiske.Uddrag af bogen:”Er det toget til Aarhus?” siger hun stakåndet og holder plasticposen, hun har i hånden ind mod kroppen, samtidig holder hun den frie hånd under, så bunden ikke går ud ad posen.”Det er det,” siger den uniformerede kvinde smilende.Der er en del passagerer, der alle bevæger sig langsom gennem togvognen. De fleste har kuffert eller andet bagage med og flere går sjovt nok videre til næste vogn, til trods for der er flere ledige pladser. Hun trækker ind til siden, da en kraftig mand maser sig forbi. Maven gynger fra side til side, da han med små trippende skridt, næsten dansene, snor sig forbi flere af de øvrige passagerer. Hun sætter sig på det nærmeste ledige sæde, plasticposen fra Netto sætter hun nede mellem sine fødder.Om forfatteren:BENT HEIN er født i Nyborg i 1947. I en årrække var han medindehaver af en VVS forretning, derefter var han med til vedligeholdelsen af de tekniske installationer på Storebæltsbroen og i tunnelen.Bent Hein debuterede som forfatter i 1999 med den socialrealistiske roman Den indre angst?. I 2003 udkom romanen Kan trolde elske. I 2009 fulgte romanen Tombola og i 2012 kriminalromanen De tavse skrig.

  • af Bent Hein
    157,95 kr.

    Et barn på omkring fire år bliver fundet en tidlig morgen, gravet ned i sandet på stranden ved Nyborg. Retsmediciner Leif Brydesen fortæller Ib Møller, der er leder af Nyborg lokalpoliti, at den lille pige er blevet seksuelt misbrugt. Hun har klare slaviske træk, der indikerer, at hun ikke er dansk, men muligvis fra Bulgarien eller Rumænien. Ib Møller ved naturligvis ikke, om det er et enkeltstående tilfælde, hvor der kun er en enkelt person involveret, eller om flere pædofile står bag, og om sagen rækker ud over landets grænser. Derfor tilkalder han Peter Eriksens team, der efter hans overbevisning har bedre forudsætninger for at opklare en sag af denne type. Det skal senere vise sig, at sagen drejer sig om mere end pædofili. Og Peter Eriksens team får stor hjælp fra både drengen Petru og journalist Jan Bondesen. Uddrag af bogenDer havde heller ikke været mennesker, da de passerede de gamle lejer på Knudshoved, hvor færgerne havde fragtet biler over bæltet, indtil broen overtog både tog og bilkørsel. De var kørt helt herud, fordi her kunne hunden rigtig boltre sig tidligt om morgenen, hvor der ikke var andre mennesker, der kunne føle sig generet. Hun vippede igen tangen til side, måske kunne man være heldig at finde et stykke rav. Foran hende fandt Camille nogle fine sten, som hun sikkert gerne ville have med hjem. De havde snart til et helt stenmuseum derhjemme. Hunden gravede febrilsk i sandet lidt længere henne ad stranden. Pludselig stoppede den op og begyndte at gø voldsomt. Den drejede sig rundt og kiggede hen på hende, samtidig med den gøede ildevarslende. Hun gik hurtigt forbi Camille og hen mod hunden, men stoppede brat op, da hun så en lille barnehånd stritte op fra sandet. Hun tog fat i Camille og gik lidt tilbage ad stranden, inden hun tog sin mobil frem og trykkede 114. Om forfatterenBent Hein er født i Nyborg i 1947. Uddannet på det daværende Nyborg Skibsværft som smed. Sammen med sin bror var han selvstændig i en årrække inden for VVS, hvor­efter han blev en del af det team, der står for de tekniske installationer på Storebæltsbroen og tunnelen under bæltet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.