Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dario Fo var et kunstnerisk fænomen. Skuespiller, dramatiker, instruktør, scenograf, billedkunstner, aktivist... en rabiat satiriker, der sammen med sin partner i livet og på scenen, Franca Rame, tog nogle kampe, de betalte en høj politisk og personlig pris for. Men Fo opnåede også en pris. I 1997 modtog han Nobelprisen i litteratur. Fos groteske komik vandt en særlig genklang i Danmark. Som oversætter, tolk og forsker fulgte Bent Holm hans arbejde gennem et halvt århundrede, hvor der også udviklede sig en personlig relation imellem dem. Bogen skildrer Fos brogede liv og værk fra opvæksten blandt fiskere og fabulanter over hans tid som kontroversiel kritiker af et forbenet regime, altid i anarkistisk opposition, og sluttelig frem til hans fokus på kunst, kultur og historie. Alt sammen indsat i et landskab af Italiens nyere politiske historie, hvor grænserne mellem utopisme, ekstremisme og terrorisme skred fatalt – og tilsat forfatterens egne oplevelser med fænomenet Fo
Ludvig Holberg (1684-1754) is to Danish theatre what playwrights such as Shakespeare, Molière, Ibsen, Strindberg are to their national stages - and the world stage. During his lifetime, Holberg was a major figure in European literature and thought. In Denmark, his work forms the backdrop to writers such as Søren Kierkegaard, Hans Christian Andersen, Karen Blixen. The quality of Holberg'swriting, the universality of his themes, his understanding of stage and auditorium, more than qualify him to resume his place on the international stage.This third volume in a series of new translations presents Holberg's philosophical essay on the popular (but not with the authorities) masked entertainment of his day, the masquerade. Two plays then wittily expose and explore subtle negotiations around identity, gender, class, generation, each with particular focus on the mask as means of unmasking codes and conventions."Epistle 347" is a philosophical take on the carnivalesque masquerade as being 'truer' than the social roleplays, under the paradoxical maxim that "strictly speaking we are not truly masked except when bare faced".In the play "Masquerade", a patriarchal master of his house sees his hierarchical world order under threat from the young generation - and even his own wife! - enjoying 'useless' masked amusements. At the other end of the scale, the servant pays no heed to rules and hierarchies. Ultimately, however, they are all but pawns in a game of chance.In the ironic harlequinade "The Invisibles", a young gentleman falls in love with an 'invisible' (masked) lady. This noble case of amour causes the servant - Harlequin - to reassess his own wholesome, sensual relationship to his sweetheart - Columbine - and he finds their amour sadly lacking any sophistication. His ensuing high-flown attempts at imitating aristocratic courtesy cast an ambiguous light on the cultured protocols. It is up to female intelligence to remove the mask from the illusion."I never tire of reading Holberg's plays." (Henrik Ibsen, 1869)
Holbergs masker tegner et broget billede af det teater, som blev grundlagt i København i 1722 – og især af dets ’husdramatiker’, Ludvig Holberg. Holbergs komedier placeres, hvor de hører hjemme – på den europæiske scene. Deres storslåede komik og filosofiske dybder afdækkes i læsninger af seks af hans bedste stykker. Her trækkes tråde til hele hans brogede forfatterskab med dets kontroversielle syn på f.eks. køn og klasse. Holberg slog en tone an for dansk teater – eller rettere flere: hans stykker rummer på én gang realismen og absurditeten. Det særkende forfølges i dramatikken helt op til i dag.
Religion er med fornyet kraft blevet en levende del af virkeligheden. Religionen har til alle tider spillet en betydningsfuld rolle i forhold til teatret. Som modspiller, som inspiration, som beslægtet dimension, der gestalter det uhåndgribelige. Forståelsen af både religion og teater er under opbrud i disse år. Faste grænsedragninger og begrebsdannelser er ikke længere en selvfølge. Der åbnes for afsøgninger af krydsfelter mellem de to områder.I bogen behandler en række forskere – fra Canada, Danmark, Italien, Sverige, USA – relationen mellem Religion og Teater ud fra en række tilgange: teologiske, filosofiske, sociologiske, teatervidenskabelige, psykologiske m.fl. – og ud fra tre overordnede perspektiver: Tradition, Modernitet, Hyperkompleksitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.