Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Natten mellem 6. og 7. november 1917 kuppede Lenin og bolsjevikkerne sig til magten i Petrograd. Bolsje-vikkerne vandt ikke et folkeligt mandat ved et valg – de tog magten, og med den russiske revolution gik det gamle Rusland under. Et nyt, hidtil ukendt samfund skulle opbygges. Historiker, dr.phil. og forfatter Bent Jensen skriver fortællingen om Zardømmets fald og bolsjevikkernes vej til magten i et uroligt og tumultarisk Rusland. Hvad var baggrunden for, at bolsjevikkerne kunne tage magten, hvordan kan man forklare år-sagerne til, at de kunne vælte det gamle samfund og ikke mindst, hvordan kunne de holde sig ved magten?
At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.
STAY BEHIND var navnet på et hemmeligt netværk i Danmark under Den Kolde Krig. Det skulle være kernen i en ny modstandsbevægelse, hvis Danmark var blevet besat af Warszavapagten eller i tilfælde af et kommunistisk kup som det, der skete i Prag i 1948. Netværket blev mistænkeliggjort i store dele af den danske presse og endda også officielt i PET-kommissionens Beretning. Men STAY BEHIND-modstandsfolkene fortjener et bedre eftermæle. Derfor denne bog. Den byder på hård kritik af PET-kommissionen og afspejler det fortsatte slagsmål i historieskrivningen om Danmark under Den Kolde Krig.
Første del omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere.Anden del beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf.Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning.Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side.
Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
"Siden det i det sene efterår 1917 lykkedes bolsjevikkerne at sætte sig i besiddelse af regeringsmagten i Rusland, har det verdenssamfund, hvoraf Danmark er en del, befundet sig i en latent borgerkrig, der undertiden – ikke mindst i det nye, revolutionære, russiske regimes første år – er slået ud i åben konflikt. Årsagen hertil var de revolutionære omvæltninger, bolsjevikkerne søgte gennemført ikke alene i selve Rusland, men også i andre stater samt i forholdet til disse andre stater."Bent Jensens bog fra 1979 var en af de første, der undersøgte det officielle Danmarks forhold til den nyfødte Sovjetunion, der var kommet til verden under så blodige omstændigheder, at Danmark næsten ikke vidste, hvordan det skulle forholde sig til den nye stat. Det russiske spørgsmål fyldte enormt meget i den seriøse danske presse samt på Christiansborg, hvor både principielle og praktiske spørgsmål måtte vendes igen og igen.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Bogens forfattere er forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, journalist Anna Libak, folketingsmedlem Marie Krarup, DR's tidligere Moskva-korrespondent Jan Jakob Floryan, filminstruktør Sonja Vesterholt og historieprofessor Bent Jensen. Det centrale spørgsmål i bogen er: Udgør Putins Rusland en trussel mod Danmark? JA, konstaterer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i et større indlæg i bogen. Hans synspunkt støttes af en omfattende analyse fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). NEJ, Rusland udgør ikke nogen virkelig trussel mod hverken Europa eller Nordamerika – og det ved vi godt, svarer professor, dr. phil. Bent Jensen. Han påpeger, at USA har et 10 gange så stort forsvarsbudget som Rusland.
Indvandringen til Danmark – især af indvandrere fra ikkevestlige lande – står højt på den politiske dagsorden og i borgernes bevidsthed. Men hvordan er indvandringen til Danmark egentlig forløbet, siden den satte ind ved udgangen af 1960’erne? Hvilken baggrund har indvandringen – og hvilke samfundsmæssige konsekvenser? Sidst men ikke mindst: Hvordan er indvandrernes integration forløbet på arbejdsmarkedet og i det sociale liv? Hvad ved vi om indvandring og integration? forsøger nu at give et samlet, men alligevel kortfattet og let tilgængeligt overblik over indvandring og integration gennem små 50 år med hovedvægt på den seneste del af perioden. Værket indledes med et udblik til den almindelige indvandring til Europa og nogle af de spørgsmål, denne indvandring rejser. Bogen bygger i stort omfang på den forskning, der har fundet sted i Rockwool Fonden siden slutningen af 1990’erne i indvandrernes levevilkår og samfundsmæssige betydning. Bogen indeholder også helt nye analyser, herunder en analyse af ved hvilken beskæftigelsesgrad indvandrere er neutrale i forhold til de offentlige finanser. Værket indeholder tilsvarende en opdatering af tidligere overslag over den illegale indvandring til Danmark. Endelig suppleres resultaterne fra forskningen i Rockwool Fonden med data fra andre forskeres arbejde og fra Danmarks Statistik.
Rockwool Fondens Forskningsenhed har i 2010 og 2013 udsendt gennemgribende analyser af området anbragte børn og unge. Den indledende publikation fra 2010 gav først og fremmest en beskrivende gennemgang af feltet. Hvor mange børn, der anbringes, andelen af tvangsanbringelser, varigheden af anbringelser, og hvor ofte børn bliver anbragt, var nogle af de mange temaer, bogen tog op. I den anden bog fra 2013 blev der analytisk lagt vægt på at udlede årsager til anbringelse samt effekter og konsekvenser af anbringelse. 2013-bogen bevæger sig dermed over i det handlingsanvisende: Hvad virker – og hvad virker ikke? Hvilke børn har krav på særlig opmærksomhed for at undgå anbringelse uden for hjemmet? Ambitionen med denne nye bog fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er at give en samlet og let tilgængelig fremstilling af resultaterne fra de to bøger, der her suppleres med en helt ny analyse af den sociale arvs betydning for risikoen for anbringelse. I de seneste 100 år har der vedvarende været en stor folkelig interesse for, at anbragte børn får et godt børneliv. Denne interesse er så yderligere blevet underbygget ved, at samfundet investerer meget store ressourcer i anbringelse af børn samt forebyggelse af anbringelse. Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem projektets centralt placerede forsker, seniorforsker og projektchef Signe Hald Andersen, og formidlingschef i Rockwool Fonden, Bent Jensen.
Indvandringen til Danmark har ændret det politiske landskab, siden den for alvor tog fart i 1980’erne, og indvandringen og integrationen af de nye borgere står stadig højt på den politiske dagsorden. Bogen følger nu indvandringen og integrationsbestræbelserne siden 1980.Fremstillingen bygger i en let tilgængelig form på den forskning, der har fundet sted i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed gennem de seneste syv-otte år. Disse analyser suppleres undervejs med data fra andre forskeres arbejde samt data fra Danmarks Statistik.Værket indledes med en omtale af den bredere baggrund for Indvandringen til EU og det befolkningsmæssige potentiale, der findes i lande og regioner øst og syd for unionen. Derefter følger en gennemgang af indvandringen til Danmark siden 1980. Andre kapitler undersøger indvandrernes levevilkår, bosætning og ægteskabsmønstre, ligesom spørgsmålet om overrepræsentation i kriminalitet analyseres.Et gennemgående tema er integrationen på arbejdsmarkedet. Særlige kapitler analyserer, hvad der fremmer og hæmmer arbejdsmarkedsintegrationen, indvandrernes aktuelle betydning for beskæftigelsen og erfaringerne med at sluse flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Indvandrernes uddannelsesniveau tematiseres ud fra det samme perspektiv: Hvad betyder en kompetencegivende uddannelse for beskæftigelse og løn?Da indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken i Danmark, indeholder bogen også en helt ny analyse af, hvor stor en arbejdsindvandring Danmark kan forvente i de kommende år, og hvad det vil betyde for dansk økonomi, hvis denne indvandring får et væsentligt andet niveau i fremtiden. I denne analyse ses også på betydningen af en forbedret arbejdsmarkedsintegration af ikke-vestlige indvandrere.Endelig omtaler bogen to databaser i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, der af læserne kan anvendes ved selvstændige analyser indenfor temaet.
Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker med fælles kommunistisk styre, var en gigantisk stat – og selvom landet ikke længere eksisterer, kan vi stadig lære meget af historien om det. I denne bog, der udkom første gang i 1985, giver historiker Bent Jensen et indblik i Sovjetunionens historie, ideologi, økonomi og politik.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Efter Anden Verdenskrigs afslutning valgte Danmark sammen med Norge og Island at tilslutte sig NATO. Men har Sovjetunionen nogensinde accepteret Danmarks placering i den vestlige alliance? Det spørgsmål forsøger historiker Bent Jensen at give svaret på i "Sovjetunionen og Danmark", der udkom første gang i 1987.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Professor og debattør Bent Jensen beretter om Sovjetunionens forbrydelser mod den russiske befolkning fra revolutionen i 1917 til ind i 1950'erne, hvor Gulag-systemet var fuldt udbygget. Ikke mindst i den danske debat er de mange millioner døde stadig ofre for en glemsel, fordi nazismens Holocaust endnu skygger for kendsgerningerne.
ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har gennem mere end 30 år publiceret en række undersøgelser af danskernes tilværelse, og på det seneste har fonden udvidet arbejdsområdet til at omfatte komparative undersøgelser af forholdene i udvalgte lande, herunder Norge og Sverige.I Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien søger fonden at give en skildring af udviklingen og status for den skandinaviske velfærdsstat samt et overblik over den skandinaviske befolknings hverdag derhjemme og på arbejdsmarkedet.
”Kommunismen – før og nu” tager udgangspunkt i de tanker om et idealsamfund baseret på lighed, fællesskab og retfærdighed, som mennesker har gjort sig gennem tiden.I bogen beskrives virkeliggørelsen af de russiske bolsjevikkers utopi med udgangspunkt i Karl Marx’ ideologi, den realiserede kommunisme, den omfattende terror og de forfærdelige menneskelige og kulturelle omkostninger. Kommunismen behandles fra 1917 og frem til dens sammenbrud i Rusland og Østeuropa. Også kommunismen i Kina, Cuba og Nordkorea omtales.Kommunismen i Danmark behandles særskilt. Kommunismen viste sig at være en blindgyde.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
I ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed er analyser af børns opvækstvilkår og disse vilkårs betydning for livet som voksen indgået i forskellige sammenhænge: forskning i udsatte unge, i familieøkonomi, i indvandring og integration og i marginaliserede gruppers hverdag. Der er derfor opbygget en betydelig viden om børn og deres fremtidige muligheder afhængigt af opvækstvilkår. Men disse analyser er spredt i en lang række forskellige publiceringer.Bogen samler nu i en let tilgængelig form resultaterne og beskriver den forskning, der har ledt frem til de aktuelle temaer, her præsenteret i otte dele. Der indledes med et overblik over barndommens historie fra tidlig moderne tid til i dag med det sigte at perspektivere de nuværende forhold og livsomstændigheder.
"Der er tre hovedspørgsmål, som i en vis forstand sammenfatter hele Bornholm-spørgsmålet 1945-46, og som denne bog vil søge at besvare:1) Hvorfor var det sovjetiske – og ikke britiske styrker, der kom til den danske ø i maj 1945, da de tyske besættelsesstyrker kapitulerede?2) Hvorfor blev de sovjetiske styrker så længe og i så stort antal på øen?3) Hvorfor forlod de sovjetiske styrker øen så uventet og hurtigt i foråret 1946?"Historieprofessor Bent Jensen sætter et længe tiltrængt fokus på den sovjetiske besættelse af Bornholm i året umiddelbart efter, tyskerne havde overgivet sig efter anden verdenskrig. Bogen bygger på omfattende kildemateriale fra russiske, danske, britiske og amerikanske arkiver, der i flere årtier var lukkede for offentligheden.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Efter Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917 nærede både den danske regering, forretningsmænd og virksomheder enorme forventninger til samarbejde og samhandel med den nye union. Disse forventninger viste sig at være skruet urealistisk højt op, men hvorfor og på hvilket grundlag gik man ud fra, at handel og industri ville nyde så godt af det nye politiske landskab i Rusland?Bent Jensen undersøger emnet, der har dannet så mange myter op gennem tiden, og præsenterer os både for de kendte sovjetiske skikkelser Lenin, Trotskij og Litvinov og deres danske modstykker, Harald Plum, Emil Glückstadt og H.N. Andersen.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
I 1920 blev Danmark kastet ud i en politisk krise, da Kong Christian X afskedigede den radikal-socialdemokratiske regering Zahle. Krisen er gået over i historien som Påskekrisen og er blevet fortolket på alverdens forskellige måder af historikere gennem tiden. Bent Jensen undersøger, om der var en skjult forbindelse mellem Påskekrisen og forhandlingerne med den nyfødte Sovjetunion, som mange store danske virksomheder og den danske regering lå i vigtige forhandlinger med.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
"Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981.""Tryk og tilpasning" omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Ved at undersøge en række venstreintellektuelles engagement og forsvar for stalinismen fra Hans Scherfig til Hans Kirk stillede han skarpt på den intellektuelles rolle i de moderne samfund: Hvordan kan de samme intellektuelle, der burde være vores kritiske samvittighed, sætte deres dømmekraft over styr i ideologisk forblindelse ? Da bogen udkom første gang i 1984 kom der et ramaskrig af forargelse fra den daværende venstrefløj. Bogen er forsynet med et nyt efterord, der beskriver modtagelsen af bogen, og en række nye illustrationer.
"I begyndelsen" er beretningen om en forunderlig barndom i et indremissionsk hjem i fyrrerne og halvtredserne. Der er tale om en form for erindringer, men fortalt i nutid og set med en lille drengs øjne. Drengen har et tæt forhold til sin mor, som fortæller ham om livet og døden, Himmerige og Helvede, Jesus og Djævelen, De Helliges Samfund og Verden. Men det er også beretningen om barndommen i en jysk stationsby blandt andre drenge, store som små, troende som vantro, således som den formede sig uden for forældrenes rækkevidde og kontrol.Herefter følger hovedpersonens løsrivelse fra barndommen i ungdoms- og studieårenes stormfulde periode, inden den voksne fortæller sluttelig søger at komme overens med sin baggrund og livets grundlæggende spørgsmål.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Da nyheden om, at bolsjevikkerne havde henrettet den russiske zar og zarina og alle deres børn, nåede enkekejserinde Dagmar i hendes sommerbolig på Krim, nægtede hun først at tro det. Hos hendes familie i Danmark og England bredte frygten for hendes liv sig imidlertid, og man tog en lang række initiativer til at redde hende ud af den nyfødte Sovjetunion.Bent Jensen fortæller om enkekejserinde Dagmars liv i Rusland og om hendes oplevelser af revolutionen, der blev enden på hendes russiske familie og zartiden. Samtidig spørger bogen, om zarfamilien kunne være blevet reddet, hvis de europæiske fyrstefamilier havde skredet til handling.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Bogen bidrager til en mere solid viden om tilværelsen for mennesker uden legalt ophold i Danmark. Samtidig giver bogen et generelt billede af den illegale indvandring til Europa: dens historik, omfang og fordeling på modtager- og afsenderlande, dens demografi og en række økonomiske og samfundsmæssige aspekter af illegaliteten. For at supplere og perspektivere fremstillingen vil der være afstikkere til forholdene i Nordamerika og de erfaringer, der kan udledes af den mere systematiske forskning i fænomenet dér baseret på en mangeårig massiv illegal indvandring fra Mellem- og Sydamerika til Nordamerika.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.