Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Bent Vinn Nielsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Bent Vinn Nielsen
    44,94 - 218,95 kr.

    Midt inde i Vendsyssel, ved Vårslev gamle landevej ligger den lukningstruede tank, som Magnus Andersen bestyrer. Han bliver nok nødt til at fyre en af sine tre ansatte, enten Emmy, Eva eller Lone; det er ikke så let, der er mange hensyn at tage.  På den næsten tomme langturschaufførplads udenfor holder Theos camper. Han har mange penge, flere, end Magnus synes virker helt naturligt; men det har sin forklaring.   Magnus drikker noget vin sammen med Theo, men en dag er Theo og camperen væk. Det er Emmy også. Magnus ser også lidt til sin bror, Evert, der har en fortid i VS, men er er ved at blive sær - han har fået økologi på hjernen og er ikke helt tilregnelig. Kusinen Trisse var luder inde i Aalborg og kom ulykkeligt af dage. Det gjorde en af hendes kunder også, under makabre omstændigheder; morderen har nu sin gang på tanken, han har psykiske problemer og taler underligt, men gør ikke en flue fortræd …

  • af Bent Vinn Nielsen
    119,94 kr.

    Hanne er en af Lustrups mest eftertragtede piger. Det vækker derfor undren, at hun som tyve-årig gifter sig med noget af et drog - Benny Bøv, som han blev kaldt i skolen. Hvad vil hun dog med ham? Hun ved det ikke og fortryder da også - hele sit liv har hun følelsen af at gå glip af noget. Med Vinn Nielsens sædvanlige blik for det skæve og kantede, for det komiske i det tragiske, fortæller romanen om Hannes rejse fra Vendsyssel gennem det danske land, gennem mange forskellige miljøer og med mange forskellige mænd. "Ufattelig god roman om selvgodheden hos småborger, bums og intellektuel." - Frederik Stjernfelt, Weekendavisen.

  • af Bent Vinn Nielsen
    119,94 kr.

    Opkøb af dødsboer udkom første gang i 1980 og var Bent Vinn Nielsens fjerde roman efter debuten med Arbejdssky. Det er en roman om livet og de skiftende magtforhold i en typisk dansk kernefamilie, hvor den uduelige søn viser sig at have et forbløffende handelstalent. Det er første gang romanen genudgives.

  • af Bent Vinn Nielsen
    119,94 kr.

    Rudy Knudsen, omkring de 50 og freelancefotograf, må en dag indrømme, at han er alvorligt tæt på et regulært sammenbrud. Det piner ham at indrømme, men hans angstanfald og svedeture tvinger ham til at blive hjemme. Heldigvis tager hans mærkværdige tyske nabo og dennes meget yngre thailandske kone affære, og Rudy bliver installeret i deres sommerhus på Bornholm. Opholdet giver ham imidlertid ro og tryghed, han får indsigt i de lokales liv og involveres i deres kringlede livshistorier, gådefulde lidenskaber, små og store tragedier.

  • af Bent Vinn Nielsen
    119,94 kr.

    Genudgivelse i paperback-format. En overbevisende roman om Kasper LBogen starter med ordene "rec.play" og slutter med "stop.eject". Den er nemlig manden Bjarnes indtaling af hans egne oplevelser fra han er ca. 15 år og til nu, hvor han er ca. 45. Han er ved at rive et stort sommerhus ned sammen med sin nabo, bistandsklienten Poul. De går og hører musik, mens de arbejder, men om aftenen tager Bjarne båndoptageren med hjem og indtaler sin beretning. Bjarne er søn af en arbejdsmand, som har lært ham glæden ved at arbejde til han driver af sved. Det har imidlertid ført til, at hans ryg nu er ødelagt, så kommunen har sendt ham i skole, fordi han skulle være klog nok til at tage en Hf-eksamen. Bogens titel refererer til den anden hovedperson i romanen, Bjarnes ven Kasper. Bjarne er tiltrukket af Kaspers evne til at få ting til at ske. Han gør landsbyens pæneste pige gravid, skider på en mindesten, sælger hash i Aalborg, stjæler hvor han kommer frem og udnytter alle de andre groft og griner ad dem, fordi de lader ham gøre det. Bjarne bliver næsten til det sidste ved med at være fascineret af Kasper. Beretningen er levende og holdt på det helt konkrete plan, og det fremstår tydeligt og naturligt hele vejen igennem, at det er Bjarne, der fortæller.andgrebes stilling mellem en hård vennegruppe og et etableret selskab i en lille by i Vendsyssel.

  • af Bent Vinn Nielsen
    44,94 kr.

    Et liv i almindelighed. Det er vel sådan ét, de fleste af os lever. Ikke spektakulært, ikke heroisk, ikke noget særligt i og for sig, men alligevel med store og små dramaer, viser det sig, træf og tilfældigheder og ting, der kunne være gået helt anderledes.Tag nu fx Skat Enevoldsen, 96. Det er ham, der her fortæller sin historie. Skat er ved sine fulde fem, noget knarvorn, men ikke mere end så mange andre. Han er flyttet på plejehjem, men kan godt tage nogenlunde vare på sig selv, assisteret af Pia Svendsen fra kommunen. Hende kan han godt lide. Skat blev i sin tid udlært som skrædder og fik arbejde i Vordingborg.En dag smider konduktøren ham af toget, fordi han har været involveret i et skænderi. På Borup Kro drikker han sig fuld og bliver lænset for alle sine penge. Til gengæld tager kropigen Edith sig kærligt af ham. Før han får set sig om, er Skat blevet landmand på Falster, "hverken landmand af sind eller af lyst," som han siger; men Edith var bondedatter, og sådan er det: Det er tiere, end man tror, tilfældigheder, der bestemmer, hvordan det hele kommer til at gå; men det udelukker hverken lidenskaber eller tragedier.Meget kunne være gået helt anderledes i Skat Enevoldsens liv. Jo, såmænd, men bedre?

  • af Bent Vinn Nielsen
    44,94 kr.

    Et udvalg af de bedste af de klummer, Bent Vinn Nielsen i den seneste halv snes år har fået offentliggjort i dagbladet Information: om dagliglivet i Nykøbing F og andre steder i Danmark, om politik, om strømninger og tendenser af alle slags.

  • af Bent Vinn Nielsen
    37,95 kr.

    'Dødens elskerinde' er en del af novelleserien 'En mand steg af toget ...', der blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2010. 12 danske forfattere, herunder Bent Vinn Nielsen, blev bedt om at skrive et bidrag, der indeholder sætningen 'en mand steg af toget ...'. Hvad, der i øvrigt sker, er helt op til forfatterne selv. E-novellen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Novelleserien 'En mand steg af toget ...' blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2010. En stribe danske forfattere blev bedt om at skrive et bidrag, der indeholder sætningen 'en mand steg af toget ...'. Hvad, der i øvrigt sker, er helt op til forfatterne selv. E-bogen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Noveller: Susanne Staun: En privat oplevelse, Jan Sonnergaard: Kvinden fra Paris, Katrine Marie Guldager: Storebælt, Naja Marie Aidt: Juli måned, bagende sol, Jesper Wung-Sung: Mand med hale, Merete Pryds Helle: Tog til tiden, Anders Bodelsen: Dirigenten, Christina Hesselholdt: Han skulle aldrig være steget på toget, Bent Vinn Nielsen: Dødens elskerinde Novellerne er udgivet både samlet og separat.Bent Vinn Nielsen (1951) gik tidligt ud af skolen og debuterede efter at have arbejdet i forskellige ufaglærte job som 27-årig med romanen 'Arbejdssky', der med det samme skabte ham et navn og skaffede ham den treårige kunststøtte. I en række romaner har han tegnet et Danmark set fra neden og fra udkanten. Blandt hovedværkerne i det omfattende forfatterskab er 'Opkøb af dødsboer' (1980), 'Realiteternes verden' (1992), 'En skidt knægt' (1998) og 'Et liv i almindelighed' (2010). I 2006 fik han Det danske Akademis store pris.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.