Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Bente Dalsbæk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En debatbog om drengeomskæring
    af Bente Dalsbæk
    157,95 kr.

    Den ophedede diskussion om for og imod omskæring af drenge ned til spædbørnsalderen er stadig intens i de sociale, trykte som elektroniske medier, og derfor har forlaget DreamLitt valgt at genudgive forfatter og studievært Bente Dalsbæks bog om emnet fra 2009 ´Med eller uden skræl - en debatbog om drengeomskæring´. Bogen er forsynet med et nyt perspektiverende forord og giver en sober, afbalanceret og nuanceret fremstilling af et prekært og følelsesladet emne, hvor både fortalere og modstandere af drengeomskæring kommer til orde. Blandt deltagerne i bogen kan nævnes DR2 vært Martin Krasnik, Özlem Cekic (MF,SF), tidl. overrabbiner Bent Lexner, overlæge Morten Frisch og tidl. formand for Etisk Råd Peter Agger. Denne debatbog har som sit vigtigste formål at bidrage med reel oplysning frem for at hænge nogen ud grundet deres holdninger, hvad enten de har rødder i kulturelle, religiøse og traditionelle normer eller farvet af en mere etisk og naturvidenskabelig tilgang.

  • af Bente Dalsbæk
    94,95 kr.

    Når Bente Dalsbæk besøger sin svigermor, bruger hun altid underkop under sin kaffekop. Dermed viser hun sin svigermor respekt.Det var en af de ting, Bente Dalsbæk lærte, da hun forelskede sig i politikeren Naser Khader og blev en del af den dansk-arabiske storfamilie, han er en del af. Hun fik samtidig en muslimsk svigermor, Sada Khader, og et varmt og smukt familieskab voksede frem.Sada Khader kom til Danmark i 70’erne, hvor hendes mand, Ahmed, på det tidspunkt havde boet et par år. Derfor stod Sada en dag i Istedgade med sine fem børn og måtte se i øjnene at hendes mand var blevet så velintegreret i det nye land, at han havde fået yderligere to børn. Sada blev dog hos ham og de fem børn blev danske muslimer.Selv er Sada praktiserende muslim, bærer tørklæde og har sit sociale liv i kvindeklubben. Det kan give spændinger i forhold til den danske svigerdatter, Bente, men de to kvinder har lært at løse problemerne i gensidig tillid og respekt. Så meget respekt, at Bente Dalsbæk har kunnet skrive denne bog om sin svigermor.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.