Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I denne bog undersøger Bettina Perregaard det endnu gådefulde spørgsmål om, hvordan børn socialiseres.På tværs af relevante discipliner – fra neurofænomenologi og bevidsthedsforskning til udviklingspsykologi, antropologi, videnssociologi og sprogfilosofi – diskuteres de antagelser om intersubjektivitet, subjektivitet, intentionalitet, interaktion, handling og sprog, som forskningen hviler på.Forfatteren reviderer og nyorienterer det teoretiske og metodologiske grundlag for at beskæftige sig med børns socialisation.
This book addresses the dynamic interplay between creativity and continuity in communication.Though conventionalisation is essential to any understanding of the foundation of interaction and language, thus far it has not been the subject of any substantial collective effort. New research presented here seeks to redress this. An introductory chapter critically reviews the theoretical assumptions and pitfalls of twentieth-century approaches to communication and conventionalisation. The successive chapters are by scholars from different theoretical backgrounds within language and literature. They study the processes of conventionalisation from the complementary perspectives of linguistic and literary research traditions and cover a diverse field of cognitive, social, and historical aspects of language.The target readership of the book is scholars and students of language and communication – including literacy and literary studies and philosophy of language – who are interested in foundational issues and their profound implications for empirical analysis.
Bogen fokuserer på undervisning, hvor narrativer har en fremtrædende plads. Fortæl er for lærere og undervisere, der vil begrunde og konkretisere, hvordan det narrative kan sættes i spil i klassen, i værkstedet og i auditoriet.Bogen peger på fire overordnede måder, hvor elevernes arbejde har et narrativt omdrejningspunkt: Eleverne møder narrativer gennem lærerfortællinger eller gennem materiale i bøger, film eller computerspil – her lærer de af narrativer i et værk Eleverne producerer selv, de fortæller noget mundtligt, skriftligt eller billedligt – her lærer de gennem narrativer Eleverne forholder sig til narrativer om kulturelle temaer, som de genkender og reflekterer over – her lærer de at forholde sig kritisk til betydningen af kulturelle narrativer i samfundet Eleverne arbejder med fagbegreber om den narrative organisering af teksters opbygning – her lærer de at analysere og kontekstualisere narrativer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.