Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Birgitte Amalie Thorn

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Birgitte Amalie Thorn & Charlotte Reeckmann
    119,95 - 164,95 kr.

    Hvad stiller du op, hvis du ikke passer ind i skabelonen for, hvor langt du skal være nået i dit liv, når du er 34? Og dine forældre fra Tarm efterhånden er klar til at betale for en inseminering til dig, inden singlepesten får dine æg til at gå i forrådnelse? Emilie bor i Aarhus og er efter eget udsagn en pivsingle kaos­kreatør, der bakser med at få bare moderat styr på kærlighed, karriere og relationer – samtidig med at hun desperat ­gruer for at ende i et rigtigt leverpostejsliv. I løbet af et år tvinges hun til at opgradere på livsvalg og selvindsigt, idet hun plud­selig må forholde sig til præstationspres på de sociale ­medier, jagten på drømmemanden, karrierens konsekvenser ­og uøn­skede ændringer i venskaber. Oven i det er der natur­ligvis stadig alle hverdagsudfordringerne, såsom om den nye Tinder-­date er øksemorder, og om Telias net er nede, siden han ikke har skrevet tilbage endnu. Men hvad er egentlig værst: at være helt normal eller ikke at være helt normal? Leverpostejen, du står med i hånden, er en humoristisk rap­-kæft af en roman, der skildrer livet som singlekvinde i 30’erne i dagens Danmark. Den stiller spørgsmålstegn ved aktuelle kvindelige og samfundsmæssige tematikker – med lige dele provoka­tion og refleksion. Emilie er fiktiv, men bogens mange situationer er baseret på virkelige oplevelser og tanker fra en lang række kvinder.

  • af Birgitte Amalie Thorn
    82,95 - 119,95 kr.

    Emma på 27 har altid været bange for at miste. Derfor arbejder hun med regneark – ikke mennesker. Men da hendes mor dør, er hun pludselig helt alene. Midt i sorgen finder hun et ufærdigt brev fra moderen, som afslører Emmas ukendte far. Og ikke nok med det: Han er alvorligt syg og har forsøgt at komme i kontakt med hende.Tøvende bliver Emma involveret i sin fars livsværk, dyreparken Vipholm Familiepark. Stedet er truet af både dårlig økonomi og dyreværnsaktivister, og Emma kaster sig ud i opgaverne. Men kæresten Martin er utålmodig og vil hellere tale om at flytte sammen, og halvsøsteren Rebecca har ingen planer om at dele sin far eller dyreparken med hende. Samtidig er der den fåmælte dyrepasser Ask med vikingetatoveringen og ulvehunden …Som tingene spidser til, indser Emma, at det værste her i livet måske alligevel ikke er at miste nogen, men at miste sig selv. Emmas arv er en letlæst roman om at finde frem til kærlig­heden, familien – og dig selv. Den er anden bog i en ny­skrivning af den romantiske Silverline-serie, der også udgiver de klassiske kærlighedsromaner “SuccesRomanen”. “De nye” handler om den moderne kvindes små og store dilemmaer i et nutidigt og genkendeligt hverdagsunivers.

  • af Birgitte Amalie Thorn
    82,95 - 118,95 kr.

    Camilla på 25 har et dejligt job på dyrlægeklinikken, en kat ved navn Romeo og en velvoksen dvd-samling af kærlighedsfilm gemt under sengen. Men der mangler noget… Derfor sværger hun nytårsaften, at hun inden et år har fundet Manden. Hun ved faktisk allerede, hvordan han skal se ud og være. Han skal bare lige findes først.Med hjælp fra veninderne kaster den forsigtige Camilla sig ud i nye tiltag som datingapps, pandehår og løbeture. På arbejdet får chefen Morten det til at krible i maven, og til en våd fest møder hun Ulrik med de grønne, grønne øjne. Og så er der også den stilfærdige Jakob med en søn fra et tidligere ægteskab.Men hvad stiller man op, når man ikke længere selv ved, hvad man vil? Og hvad der er både betryggende og skræmmende på samme tid: Hun har en deadline. Ét år for at være helt præcis. En mand til Camilla er en sød og letlæst kærlighedsroman om at finde sig selv og derefter manden. Den er første bog i en nyskrivning af den romantiske Silverline-serie, der også udgiver de klassiske "SuccesRomaner". “De nye” handler om den moderne kvindes små og store dilemmaer i et nutidigt og genkendeligt hverdagsunivers.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.