Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Feedback er et komplekst og mangfoldigt begreb. Skåret helt ind til benet er der tale om en vurderende respons, som har til hensigt at fremme studerendes tegn på læring og give viden om udvikling af undervisningen. Feedback kan altså forstås som information om afstanden mellem de studerendes faktiske kompetenceniveau og de ønskede tegn på læring og som en dialog, der skal støtte de studerendes læring.Hen over 11 kapitler belyser denne antologi forskellige måder at forstå og udfolde feedbackprocesser i læreruddannelsen på og præsenterer nye kriterier for, hvad der er god feedbackpraksis inden for læreruddannelsens faglige områder. Bogen er inddelt i hhv. en teoretisk og en praksisrettet del. Første del af antologien bidrager med forskningsbaserede og teoretiske perspektiver påfeedbackbegrebet inden for læreruddannelsen, mens de praksisrettede kapitler i anden del har til formål at inspirere læseren til refleksion og udvikling af egen undervisnings- og feedbackpraksis.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på læreruddannelsen, og bogens forfattere er Karsten Agergaard, Tine Hedegaard Bruun, Marianne Ellegaard, Kirsten Hyldahl (red.), Preben Olund Kirkegaard (red.), Henriette Lorenzen, Niels Bech Lukassen, Marie Neergaard, Birgitte Lund Nielsen, Sanne Schnell Nielsen, Christopher Neil Prilop, Bent Sortkær (red.), Martin Storm-Andersen og Neriman Tiftikci.
Feedback er et komplekst og mangfoldigt begreb. Skåret helt ind til benet er der tale om en vurderende respons, som har til hensigt at fremme studerendes tegn på læring og give viden om udvikling af undervisningen. Feedback kan altså forstås som information om afstanden mellem de studerendes faktiske kompetenceniveau og de ønskede tegn på læring og som en dialog, der skal støtte de studerendes læring. Hen over 11 kapitler belyser denne antologi forskellige måder at forstå og udfolde feedbackprocesser i læreruddannelsen på og præsenterer nye kriterier for, hvad der er god feedbackpraksis inden for læreruddannelsens faglige områder. Bogen er inddelt i hhv. en teoretisk og en praksisrettet del. Første del af antologien bidrager med forskningsbaserede og teoretiske perspektiver på feedbackbegrebet inden for læreruddannelsen, mens de praksisrettede kapitler i anden del har til formål atinspirere læseren til refleksion og udvikling af egen undervisnings- og feedbackpraksis. Bogen henvender sig til studerende og undervisere på læreruddannelsen, og bogens forfattere er Karsten Agergaard, Tine Hedegaard Bruun, Marianne Ellegaard, Kirsten Hyldahl (red.), Preben Olund Kirkegaard (red.), Henriette Lorenzen, Niels Bech Lukassen, Marie Neergaard, Birgitte Lund Nielsen, Sanne Schnell Nielsen, Christopher Neil Prilop, Bent Sortkær (red.), Martin Storm-Andersen og Neriman Tiftikci.
Der er et stigende fokus på simulationsbaserede undervisningsmetoder på professions- og erhvervsuddannelser – ikke blot på sundhedsfaglige uddannelser, hvor man traditionelt har brugt simulationsbaseret undervisning, men også på tekniske, pædagogiske samt social- og samfundsfaglige uddannelser.Simulationsbaserede undervisningsmetoder – fra teori til praksis giver en grundig indføring i simulationsbaseret undervisning fra såvel et filosofisk epistemologisk perspektiv som et teoribaseret perspektiv til konkrete eksempler fra praksis. Bogen anlægger en bred forståelse af simulation fra klassisk færdighedstræning i skillslabs til skyggeteater og rollespil. Bogen henvender sig således til alle, som interesserer sig for simulation som undervisning- og kompetenceudviklingsmetode.Blandt de spørgsmål, der belyses i bogen, er:Hvordan kan simulation didaktisk tænkes og gennemføres, så undervisningen understøtter studerendes nysgerrighed og kreative udforskning af samspillet mellem teori og praksis?Hvordan kan simulationsdidaktik understøtte studerendes professionelle udvikling?Hvilken rolle spiller fidelitet og autenticitet for studerendes deltagelse i og udbytte af simulationsundervisningen?Hvordan kan studerendes nervøsitet for deltagelse i simulationsbaserede undervisningsmetoder forstås og håndteres?Hvordan kan kunst og kultur anvendes i simulationsundervisning til at træne etisk dømmekraft og konflikthåndtering?Med bidrag af:Jette Henriksen, Vibeke Røn Noer, Johanne Grøndahl Glavind, Vibe Aakrog, Anders Buch, Elsebeth Hovmøller Christensen, Johanne Grøndahl Glavind, Birte Debel Hansen, Kim Harris, Jette Henriksen, Thomas Iskov, Anne Mette Mørcke, Birgitte Lund Nielsen, Susanne Buch Nielsen, Nickolaj Hove Nielsen, Vibeke Røn Noer, Hanne Møjbæk Duedahl Nørgaard, Gitte Plougmann og Mikkel Wiskerchen.
Der finder mange former for samarbejde sted på ungdomsuddannelser, nogle er formaliserede, og nogle er uformelle. Denne antologi har disse forskellige former for samarbejde som sit genstandsfelt og samler dem under et fælles begreb: professionelle læringsfællesskaber (PLF).Antologiens tekster henvender sig til ledere og lærere, fordi samarbejde foregår på tværs af opgavedeling inden for de enkelte uddannelser. For på tværs af funktioner er der netop en fælles interesse i og et behov for at løse nye opgaver, hvad enten der er tale om planlægningsmæssige opgaver eller opgaver på tværs af fag, omkring en klasse eller en faggruppe.Antologiens tekster går på langs i forhold til ungdomsuddannelser, selvom de empiriske eksempler særlig er hentet fra gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
Denne bog giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en fælles fagdidaktisk viden. En fagdidaktisk viden er kendetegnet ved evnen til at kunne formidle fagligt indhold på en måde, der er tilpasset en bestemt gruppe elevers forståelse. Den udgør en væsentlig del af lærerens samlede professionelle kompetence. Da lærerens fagdidaktiske viden kan have en tendens til at være overvejende personlig og privat, fordi den primært aktiveres i klasseundervisningen, ligger der en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise
Denne bog giver nogle bud på, hvordan et visionært og åbent samarbejde mellem pædagogisk professionelle, der fokuserer på elevers læring og undersøgelser af praksis, kan være med til at fremme en fælles fagdidaktisk viden. En fagdidaktisk viden er kendetegnet ved evnen til at kunne formidle fagligt indhold på en måde, der er tilpasset en bestemt gruppe elevers forståelse. Den udgør en væsentlig del af lærerens samlede professionelle kompetence. Da lærerens fagdidaktiske viden kan have en tendens til at være overvejende personlig og privat, fordi den primært aktiveres i klasseundervisningen, ligger der en udfordring i, hvordan den i højere grad kan deles med andre i skolen og dermed omformes til en kollektiv ekspertise.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.