Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den 11. september 2001 bristede illusionen om det trygge Vesten. Terrorister dræbte over 5.000 mennesker med angrebene på World Trade Center og Pentagon. Manhattan lå i ruiner – og det gjorde vores illusioner også."Terrorisme. De utilfredse og den nye verdensorden" tager udgangspunkt i tragedien. Forfatteren beskriver det nye ved terroren den 11. september. Hun giver også en række bud på, hvordan terrorister tænker, hvad deres logik er, og hvorfor terrorisme opstår.I de senere år har vi set en øget islamisk-fundamentalistisk terror, men også amerikanske fanatikere har udført aktioner. Bogen argumenterer for, at begge dele hænger sammen med den verdensorden, der er blevet udbredt efter koldkrigsafslutningen, og at terroren er tabernes kamp.Den danske forfatter Birthe Hansen (f. 1960) har blandt andet arbejdet som lektor i International Politik ved Københavns Universitet og som konsulent for Dansk Udenrigspolitisk Institut. Hansen har desuden været medlem af Forsvarskommissionen (1997) og været gæsteforsker ved både The London School of Economics and Political Science og ved King‘s College (University of London). Derfor er det heller ikke usædvanligt, at det netop er inden for disse områder, at hun ligeledes har beskæftiget sig i forbindelse med sine bøger. Birthe Hansen har udgivet flere bøger om blandt andet sikkerhedspolitik, forsvar, Mellemøsten og terror.
En fuldt opdateret og revideret udgave af bestselleren, der medtager udviklingen inden for civil terrorisme frem til årsskriftet 2015-2016. Bogen beskriver de historiske forudsætninger for terrorisme og trækker både en kronologisk og en tematisk linje gennem terrorismens historie i det 20. og 21. århundrede. Bogen skelner mellem og definerer de forskelige former for terrorisme og deres særlige træk. Bogens forfattere definerer terrorisme som »civiles uforudsigelige vold mod ikke-kæmpende personer for et politisk formål«, og de rejser i bogen spørgsmålene:Hvorfor opstår terrorisme?Hvordan har de historiske forhold ændret sig, så terrorismen i dag fremtræder mere kraftfuldt og intenst end tidligere?Bogen skelner mellem og definerer begreber som folkemord, statsterrorisme, massemord, borgerkrig og frihedskamp. Og den beskriver forskellige former for terrorisme og disses særlige træk: nationalistisk, politisk, religiøs, international pressions- og enkeltsagsterrorisme. Hvert kapitel slutter af med et dilemma til videre diskussion i klassen samt en række arbejdsspørgsmål, der både relaterer til bogens kapitler og opfordrer til perspektiveringer af emnet. Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen på stx, hf og hhx. Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links med mere. Birthe Hansen er ansat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Carsten Jensen er ph.d. i Statskundskab og arbejder med demokratisering, væbnet konflikt og mlitær i Mellemøsten. Han har skrevet flere bøger om mellemøsten, terrorisme og international politik.
Efter Herostratos behandler terror og terrorisme i et teoretisk og generelt perspektiv: hvad er terrorisme, og hvordan kan den bedst teoretiseres i en politologisk tilgang?Bogen søger at præcisere, hvordan terror skal opfattes og afgrænses, og det, der har været de store linjer i brugen af terror som politisk middel. Tilgangen er især den såkaldte neorealisme i teori om international politik.
Rusland har for alvor bragt sig på konfrontationskurs med den vestlige verden, først med annekteringen af Krim i 2014 og dernæst med invasionen af Ukraine i februar 2022. Konsekvenserne fra krigen i Ukraine rammer Europa og det meste af verden, men i særdeleshed den ukrainske befolkning.I Putins Rusland tegnes der et billede af et land, der på mange måder er svækket. På trods af dette forsøger Rusland dog at genvinde sin rolle som global stormagt ved at føre en aggressiv udenrigspolitik over for sine nabostater.Forfatterne donerer alle deres indtægter fra bogsalget til Røde Kors’ arbejde for ukrainske flygtninge.
Bogen behandler en række tendenser og begivenheder i Mellemøstlig politi inden for det seneste tiår. Der lægges især vægt på USA's rolle i regionen, og den eventuelle betydning som denne har haft.Bogen er tænkt til et bredt publikum med interesse for Mellemøsten og amerikansk politik.
Lige siden den kolde krigs afslutning har debatten om og frygten for masseødelæggelsesvåben været på den internationale politiske dagsorden. I "Ny våben mod syd" kigger Birthen Hansen nærmere på denne debat og stiller blandt andet spørgsmålene, om terrogrupper kunne finde på at bruge masseødelæggelsesvåben, og om missilforsvarsprojekter overhovedet nytter. Bogen fokuserer særligt på Mellemøsten og Nordafrika; stater tæt på Europa, der satser på produktionene af masseødelæggelsesvåben og missiler.Den danske forfatter Birthe Hansen (f. 1960) har blandt andet arbejdet som lektor i International Politik ved Københavns Universitet og som konsulent for Dansk Udenrigspolitisk Institut. Hansen har desuden været medlem af Forsvarskommissionen (1997) og været gæsteforsker ved både The London School of Economics and Political Science og ved King‘s College (University of London). Derfor er det heller ikke usædvanligt, at det netop er inden for disse områder, at hun ligeledes har beskæftiget sig i forbindelse med sine bøger. Birthe Hansen har udgivet flere bøger om blandt andet sikkerhedspolitik, forsvar, Mellemøsten og terror.
"A lot of people don't like realists (...) Realists face the world as it is. Most people want the world to be nicer and for people to be better." -Kenneth Waltz Kenneth Waltz har om nogen forstået international politik og dets væsen. Hans hovedværk, Theory of International Politics (1979) har været med til at skabe grundlag for teoriudvikling, debatter og undervisning inden for international politik. I Waltz' teori er det særligt hans hensigt, at forklare hvordan krige opstår og hvordan vilkårene for staternes indbyrdes forhold fremmer nogle handlemønstre frem for andre. Hans forfatterskab og forskning er præget af en rangordning af faktorer, hvor han peger på de vigtigste faktorer i international politik, som fx krige, magtbalance, polarisering og kernevåben, og fortaber sig ikke i detaljer. Forfatter Birthe Hansen, ph.d., lektor fører læseren ind i Waltz' teori og hvordan han brugte sit strukturbegreb til at vise dynamikker i verdenspolitikken og til at forklare fx, krige, alliancer og staters tilpasning. IndholdsoversigtKapitel 1. Om Kenneth WaltzKapitel 2. PolaritetenKapitel 3. De tre imagesKapitel 4. Teorien om international politikKapitel 5. Kernevåbnenes rolleKapitel 6. Stater og anarkiKapitel 7. SikkerhedKapitel 8. Waltz betydning for fagetKapitel 9. Realismen og fremtidenKapitel 10. Waltz og verdenspolitikkenLitteraturKenneth Waltz: Tekstuddrag- 1. Uddrag af Theory of International Politics: kapi-tel 6- 2. Artiklen 'The Origins of War in Neorealist The-ory'Referencer til tekstuddrag
Gamle ledere og autoritære regimer fra den kolde krig forblev ved magten i Mellemøsten og kunne længe modstå den nye verdensordenens demokratiske vinde. De amerikansk ledede invasioner i Afghanistan og Irak skabte en ny situation, hvor lederne mærkede gulvet ryste og oppositionerne begyndte at røre på sig. Magtopgøret i Irak bremsede i en periode processen, men herefter kom der gang i forandringsprocessen. Under det arabiske forår i 2011 faldt tre prominente ledere fra tinderne: Bent Ali i Tunesien, Mubarak i Egypten og Gaddafi i Libyen. Andre steder blev reformer sat i gang, mens Assad-styret i Syrien prøvede at slå opgøret ned med borgerkrig til følge. Demokrati i Mellemøsten fortæller historien om forandringsprocessen og diskuterer teser om demokratisering i Mellemøsten. Regionen står over for mange udfordringer og opgør, men tiåret efter 9/11 blev en opbrudsfase, hvor der blev sagt farvel til koldkrigstidens arv og styreformer.
"A lot of people don't like realists (...) Realists face the world as it is. Most people want the world to be nicer and for people to be better." -Kenneth Waltz Kenneth Waltz har om nogen forstået international politik og dets væsen. Hans hovedværk, Theory of International Politics (1979) har været med til at skabe grundlag for teoriudvikling, debatter og undervisning inden for international politik. I Walts' teori er det særligt hans hensigt, at forklare hvordan krige opstår og hvordan vilkårene for staternes indbyrdes forhold fremmer nogle handlemønstre frem for andre. Hans forfatterskab og forskning er præget af en rangordning af faktorer, hvor han peger på de vigtigste faktorer i international politik, som fx krige, magtbalance, polarisering og kernevåben, og fortaber sig ikke i detaljer. Forfatter Birthe Hansen, ph.d., lektor fører læseren ind i Waltz' teori og hvordan han brugte sit strukturbegreb til at vise dynamikker i verdenspolitikken og til at forklare fx, krige, alliancer og staters tilpasning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.