Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Siden Coaching i perspektiv – en grundbog udkom i 2008 er der sket meget med coaching som profession og håndværk samt i vores forståelse af coaching.I Coaching i nyt perspektiv – en metodebog bevæger vi os nogle skridt videre. Ved at gøre status for faget og pege fremad forsøger bogen at favne coachingfeltet på ny gennem tre centrale områder: Grundlag, retninger og værktøjer Ledelse, organisering og arbejde Ånd, filosofi og refleksionBogen vil være til nytte og inspiration for disse målgrupper:Studerende på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for en lærebog med den rette akademiske tyngde.Virksomheder og ledere, der bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen, og som har brug for en reflekteret metodebog.Alle med interesse for coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig og filosofisk perspektivering og en større forståelse for, hvordan coaching også virker.Den er skrevet af fagfolk med uddannelsesbaggrund inden for psykologi, filosofi og samfundsvidenskab samt coaches med master- eller universitetsgrader og mange års erfaring i praksis.
Bevidst ledelse er en bog for ledere om bevidsthed og helhedstænkning. Ledere er i dag under stærkt pres både ude- og indefra. Den fjerde industrielle revolution er begyndt, og kriserne inden for økonomi, miljø og uddannelses- og sundhedssystemer er det nye normale. Derfor har ledere aldrig haft mere brug for indre ro og robusthed; brug for at være forankrede i formål og værdier; brug for at kunne navigere i kaos; brug for at kunne se og forstå større sammenhænge. Leder- og ledelsesudvikling har traditionelt handlet om, hvad den gode leder gør, og hvordan lederen gør det. Hvad vi fortsat mangler at blive kloge på, er det sted, hvorfra lederskabet udspringer, lederens hvorfor. Bevidst ledelse formidler, hvordan buddhistisk visdom hænger sammen med ledelse anno 2016 og moderne begreber såsom emotionel og spirituel intelligens, resiliens, bæredygtighed, Teori U, spejlneuroner, kvantefysik, hjernens plasticitet, emergent lederskab og Kegans bevidshedsiveauer. Bogen er en indføring i seks buddhistiske dyder i en ledelsesmæssig kontekst: 1. Dana paramita: generøsitet, storsindethed, gavmildhed.2. Sila aramita: selvdisciplin, formål, etik, agtpågivenhed. 3. Ksanti paramita: overbærenhed, rummelighed, tålmodighed. 4. Virya aramita: begejstring, glædesfuld vedholdenhed, energi. 5. Dhyana paramita: koncentration, meditation. 6. Pranja paramita: intelligens, transcendental visdom.
Stress af med åndedrætsteknikker og meditation.Vores livsform er i det postindustrielle samfund blevet så hæsblæsende, at stress er blevet en folkesygdom. I Nærvær i nu´et fokuserer forfatterne på, hvordan det er muligt at afvæbne stressen, så den ikke tager overhånd og bliver en sygdom. Hovedtesen er, at stress forårsages af tanker, som løber af med os. Yogaen kan give os nogle værktøjer til af skabe balance i krop og sind og dermed få kontrol over tankerne. Det drejer sig først og fremmest om øvelser i åndedrætsteknik og meditation. Sæt den medfølgende cd i cd-afspilleren, og du bliver professionelt guidet igennem øvelser, som giver dig mulighed for at stresse fuldkommen af.Bo Heimann, journalist, coach og forfatter, er selvstændig konsulent for erhvervslivet og arbejder med bl.a. coaching, personligt lederskab, konfliktløsning, meditation og kommunikation. Har haft gentagne inspirations- og læringsrejser til Indien. Louise Fjendbo Jørgensen, cand.mag., PR og diplomuddannet yogalærer fra Aase Kristensens Kreativ Yoga, er underviser i eget firma i yoga, meditation og stresshåndtering. Under rejser i Indien har hun videreuddannet sig indenfor yoga og meditation.
ROMAN // Tvillingetårnene faldt symbolsk som to fallosser i New York den 11. september 2001. Med dem faldt en verden skabt af en dysfunktionel maskulinitet af brændende begær, goldt rationale og åndløs kapitalisme tungt til jorden. Han var selv en faldende mand, der fra det øjeblik var klar over, at han måtte ændre noget grundlæggende i sig selv. På retreat i Indien med Eckhart Tolle møder han en mystisk kvinde, der på forunderlig vis både drager og provokerer ham. Hun introducerer ham til en helt ny forståelse af Bibelens historier og den tantriske buddhisme, og tager ham med på en usædvanlig indre bevidsthedsrejse. Mandens og kvindens ydre rejse tager dem rundt i Indien og ender i Sydfrankrig på bjerget Montségur, hvor trådene fra det gamle Egyptens eksoteriske lære, nazaræernes samfund og den tantriske buddhisme samles for ham. Det er en historie om Yeshua og Mariam Magdalenes ægteskab; om en kristen mysticisme, der ikke er kirkens; om tantrisk buddhisme; om en verden bragt til afgrundens rand af en syg maskulinitet; om det feminines genkomst efter 2.000 års undertrykkelse og den moderne mands kommen til sig selv – og om en mands personlige fald og opstandelse. Opstandelser bygger bl.a. på hændelser beskrevet i Bibelen, en række apokryfe skrifter og historiske begivenheder i middelalderen under det albigensiske korstog. Bo Heimann har skrevet romanen Opstandelser ud fra idéen om, at der muligvis kan være et alternativ til kirkens udlægning af Jesus' liv og lære. Romanen er desuden skrevet som en hyldest til det feminine. Han håber, at hans fremstilling af historien om Jesus og forholdet mellem det maskuline og det feminine kan inspirere; både mht. at se på kristendommen i et nyt lys, og til en (eventuelt bare lidt) bedre relation kønnene imellem.
Mindfulness handler ikke kun om at være nærværende og ikke-dømmende til stede i nuet. Buddha selv talte om ikke-forglemmelse, evnen til at skelne imellem nyttigt og ikke-nyttigt og kultivering af sindet med det mål at opnå fuld indsigt, der gør os i stand til at se virkeligheden som den er. Mindfulness handler ultimativt om sindets befrielse.Denne bog præsenterer Mindfulness-teknikkerne og den buddhistiske tænkning bag dem i en kildetro, akademisk troværdig og dog let tilgængelig form. Den tager udgangspunkt i teknikkernes buddhistiske oprindelse og leverer en overbliksskabende indføring, der giver en grundlæggende forståelse for sammenhængen imellem teknikkerne og den bagvedliggende filosofi.De to meditationsformer, der udgør Mindfulness – Shamatha (rolig hvilen) og Vipassana (indsigt) – præsenteres og forklares, og derudover beskrives Metta- og Tonglen-meditationer, der meningsfuldt komplementerer Mindfulness-teknikkerne. Endelig skitseres mulige skridt videre ind i den non-duale filosofi, Dzogchen.Bogen indeholder 12 guidede meditationer.
”Vi undrede os over, hvor krigen kom fra, og hvad der gjorde den så modbydelig. Og nu ved vi det. Den er inden i os selv.” - Albert CamusHVAD ER EGO?Samtaler om sindets natur Pludselig kan positive, kærlige og smilende mennesker forvandle sig til aggressive, selvoptagede og magtliderlige bæster. Og endnu værre - vi kender det også fra os selv! Det er som om, der en gang i mellem går en djævel i os, når tingene ikke arter sig, som vi vil - og med et kan vi ikke finde ud af andet end at angribe, stædigt holde på vores og kæmpe for en magt, vi skånselsløst udnytter uden blik for andres behov eller helhedens tarv.I denne antologi tager Bo Heimann fat i nogle af de grundlæggende spørgsmål om menneskesindets natur. For hvad er egentlig menneskets sande natur? Hvad eller hvem er det ‘jeg’, vi identificerer os med? Inde- holder vi både himmel og helvede, det gode og det onde, Gud og Djævelen? Og kræver det religiøsitet, terapi eller meditation at blive fri af vores ødelæggende selvoptagethed?Disse spørgsmål bliver vendt og drejet i en række samtaler med nogle af verdens førende tænkere fra forskellige religiøse og psykologiske traditioner - bla. Eckhart Tolle, Byron Katie, Gangaji, Richard Moss, Dan Millman, Erik Pema Kunsang, Lars Muhl og Michael Barnett.”Det er tid til, at vi kigger indad og erkender, at den eneste sande og varige revolution er den, der begynder inde i os selv. At finde vores egne svar på spørgsmaålet ”Hvad er er ego?" - Bo Heimann
Du kender formentlig en del af John Lennons sange...men kender du historien bag dem?Læs og få nednu mere ud af at lytte til dem!Lennons storhed – længsel, vrede, mod, idealisme og (dag)drømme– udsprang dybest set af smerten ved at miste sin mor to gange. Den første gang forfærdeligt; anden gang næsten fatalt. Det var en smerte, der gjorde ham til storryger, narkomisbruger og dranker i store dele af de 40 år, han nåede at være her. En smerte, der var med til at gøre ham til en på mange måder forbandet dårlig kæreste, mand og far. En smerte, der fik ham til at tugte selv gode venner med ufølsom og uretfærdig sarkasme.Johns nøgne ærlighed og insisteren på visioner om en bedre verden gjorde, at andre mennesker kunne identificere sig med ham; at omgivelserne følte sig talt både til og med, og at han ikke blev opfattet som hellig og bedrevidende, men som værende ’en af os’; som et både sårbart, bange og vredt menneske. Visioner han stædigt advokerede for – på det personlige plan i ønsket om at blive et bedre menneske, og på det store plan i forhold til at få skabt en ny samfundsorden.Bogen formidler kærligheden til den Liverpool-dreng, der sang, sang og sang for at nå sin mistede moder, men som måtte nøjes med at nå hele verden. Samtidigt giver denne lille bog dig som læser forhåbentlig et givtigt indblik i John Lennons grundlæggende længsel som hans liv, levned og vigtigste sange voksede ud af, sådan at hans sange efter endt læsning om muligt er endnu mere interessante at lytte til.
Her er præcis og praktisk inspiration til alle, der kender til Teori U og vil arbejde videre med den. Otto Scharmers Teori U skifter vaner og rutiner ud med nærvær og innovation. Den forklarer, hvordan vi har kilden til en bedre fremtid i os og selv er vores vigtigste ledelsesværktøj. Men hvis vi virkelig vil forstå U’ets muligheder, må vi gå mere i dybden med Scharmers tanker, end vi hidtil har gjort. Blandt andet ved at spørge: • Har vi taget for ukritisk imod Teori U?• Hvor klare er dens begreber egentlig?• Overser den magt og moral i organisationer? I denne bog sætter forfatterne teoriens vigtigste begreber under lup og belyser nye perspektiver på Teori U. Baseret på samtaler med 25 professionelle, der arbejder med Teori U, giver bogen gode råd til at undgå oplagte faldgruber og en mere nuanceret forståelse af U’et. Og så er bogen – ikke mindst – en opfordring til eftertanke til alle ledere og konsulenter, der arbejder med udvikling af mennesker.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.