Bøger af Bodil Viborg

Her i tredje bog bliver den kvindelige mønsterbryder voksen.I et hverdagssprog autentisk og alment skildrer hovedpersonen sin kamp for sit eget liv og sin selvstændighed.De mange levende huskede erindringer gør den unge kvindes erfaringer til vendepunkter i hendes udvikling frem mod voksenlivet i den tid, da kvinder virkelig begyndte at uddanne sig og tale med og imod mænd. Især ældre mænd blev oprørte over, at deres autoritet blev anfægtet. Det oplever hovedpersonen også i sit møde med kærestens morfar.Også i sin kamp mod sin mors trusler tager hovedpersonen sproget til hjælp og vinder på grund af sin viden og evner til at udtrykke sig bestemt og alligevel høfligt.Et gennemgående træk i alle tre bøger er, at selvmedlidenhed og klynk er ikkeeksisterende, derimod handling og selvstændig tænkning. Ja, den alt for tidligt ansvarlige ældste pige virker så gammelklog og dog sårbar her i tredje bog.Heldigvis træder en hjælper ind i hendes liv, når nøden er værst: en mormor, en veninde/ven, en mester (mentor). Dette giver glæde og varme at læse bogen. En fin afslutning på Bodil Viborgs trilogi, hvori hun med udgangspunkt i egne oplevelser giver sin positive og tilkæmpede livserfaring videre til læserne.Bogen er så positiv og med en total overraskende slutning, at den er velegnet som opmuntring for unge såvel som ældre læsere, der genkender tidens atmosfære af opbrud og holdningsændring.(Kirsten Pløn Elklit)

I første bog, Aldrig som mor, fulgte vi fortælleren som barn og som tidlig teenager, hvor hun alt for ung kom til at stå alene med ansvar for sig selv. I bog nr. 2 er vi i slutningen af 1960’erne, hvor myndighedsalderen er 21. Hun er i sidste læreår som maler og er i slutningen af teenageårene. Hun oplever den gengældte forelskelse, hun bor alene på lejet værelse og skal lære at klare sig for en lærlingeløn. Gradvist føres vi gennem en ung piges første gang i mange af livets faser. Man spørger sig selv, om en bog, hvor handlingen foregår for over 50 år siden, har noget at sige unge i dag?Ja, det har den! Der er temaer, som er universelle, og der er egenskaber, som til enhver tid kræves for at træde sikkert ind og gennem ungdommen. Mod er et af dem: at turde elske. At turde tro på, man selv er værd at elske, at tage sig mod til at spørge, at lære at få mod til at sige til og fra. Alle unge har behov for at have en troværdig voksen at spejle sig i under dannelsen af sin egen karakter. Det dejlige er, at det ikke behøver at være en forælder …Den er desuden også en hyldest til faglærepladser med mester, svende, lærlinge og kunder. Fortælleren får meget af sin livslæring og introduktion til det sociale liv via disse kolleger – foruden sin faglige stolthed og uddannelse. Bogen er for unge og for folk, der arbejder med unge på egne ben. Køb den også til lærepladser, fagskoler, ungdomsklubber, og drøft med hinanden. (Birthe Stahmer Humlum)

Autofiktiv roman om hovedpersonens børne- og ungdomsliv efter faderens død og moderens ændrede psyke.Romanen foregår i tresserne med det begyndende generationsoprør fra USA. Hun vælger ikke at flytte med moren og lillesøsteren til København, da hun lige er startet som pigelærling i et mandsdomineret håndværkerfag.Mester og svendene hjælper hende, på hver deres måde, med at finde nye livsværdier.Hun kæmper mod sorgen over faderens død samt ensomhed og omsorg fra andre mennesker, på sin egen måde.”Mor har igen prøvet at begå selvmord.Jeg er led ved mig selv, i to dage har jeg løjet og pyntet på sandheden overfor fars familie.Hvorfor ikke fortælle, hvor forfærdelige disse 8 år havde været.Om lussingerne, sulten, truslerne, ensomheden, altid at blive svigtet og det værste, ikke at blive set.”Men hun oplever også den første forelskelse og troen på venskaber og andre mennesker.

Autofiktiv roman om hovedpersonens børne- og ungdomsliv efter faderens død og moderens ændrede psyke.Romanen foregår i tresserne med det begyndende generationsoprør fra USA. Hun vælger ikke at flytte med moren og lillesøsteren til København, da hun lige er startet som pigelærling i et mandsdomineret håndværkerfag.Mester og svendene hjælper hende, på hver deres måde, med at finde nye livsværdier.Hun kæmper mod sorgen over faderens død samt ensomhed og omsorg fra andre mennesker, på sin egen måde. ”Mor har igen prøvet at begå selvmord. Jeg er led ved mig selv, i to dage har jeg løjet og pyntet på sandheden overfor fars familie.Hvorfor ikke fortælle, hvor forfærdelige disse 8 år havde været.Om lussingerne, sulten, truslerne, ensomheden, altid at blive svigtet og det værste, ikke at blive set.” Men hun oplever også den første forelskelse og troen på venskaber og andre mennesker.