Bøger af Børge Outze

"Der var engang et land, som kaldte sig Stortyskland. Det blev regeret mere enevældigt, end noget kongedomme nogensinde er blevet regeret, af en "Fører", en østriger ved navn Adolf Hitler – en mand, som ikke havde kunnet finde sit til rette i en fredelig tilværelse, hverken før eller efter sin deltagelse på tysk side i den første verdenskrig."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Første bind fortæller om Tysklands ihærdige kamp for at indtage Danmark og dets plan for, hvordan Danmark derefter skulle regeres. Tyskerne var ikke kun interesserede i Danmark for Danmarks skyld, men også for dets ressourcer som landbrugsland og dets strategiske placering i forhold til Norge og Østersøen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I Norge havde Stortinget "stillet sig i bero" på sin egen facon efter at have bemyndiget regeringen og Kongen til at lede Norges videre kamp. I Danmark synes – nogen virkelig viden er aldrig røbet fra nogen side – tysk lettelse over, at alt gik så smertefrit, at have fået direktivet til at gå i glemmebogen, eller også har man udskudt gennemførelsen af rigsdagens likvidering i venten på en dansk nazistisk magtovertagelse."Børge Outze fortæller om det danske politi i starten af anden verdenskrig, og hvordan nazisterne gjorde brug af det til at fremme deres egne interesser i landet. Blandt andet blev der oprettet den såkaldte statsadvokatur for særlige anliggender, hvorunder spionage, sabotage, fornærmelser og det generelle begreb Zersetzung – nedbrydende virksomhed – sorterede.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Hitlers beslutning om at sende forstærkninger til Tunis, som nu truedes af amerikanerne vestfra og af Montgomerys hære østfra, var ikke uden forbindelse med en stigende strøm af meldinger fra Gestapo og den tyske efterretningstjeneste om italiensk frygt og upålidelighed. Man lugtede forræderi!"Børge Outze fortæller om Hitlers pressede situation i begyndelsen af 1943. Føreren fik store raserianfald i juledagene, og dårlige nyheder på nytårsdag gjorde det ikke bedre. De sejre, han var så slem til at tage på forskud, endte som nederlag, og gamle allierede begyndte at forlade den synkende skude.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Göring lovede en ny tysk offensiv, "når foråret kommer", og kaldte russernes stormløb mod Stalingrads ruiner for "Sovjetunionens sidste og yderste kraftanstrengelse"."Han begraver os!" sagde de tyske soldater i Stalingrad kældre.Og det var aldeles præcist, hvad han gjorde. Talen gik over i Tysklands historie som "Thermopylætalen". Den varslede ilde for flere tyskere end dem i Stalingrad. Göring sluttede med at udtale sin "hellige overbevisning" om, at Hitler "i de næste år" ville føre det tyske folk til "tyskernes største sejr"."Børge Outze fortæller om den lunkne fejring af tiåret for nazisternes magtovertagelse i 1933, hvor Hitler havde for travlt med krisen i Stalingrad til selv at tale til nationen. I stedet måtte Göring i sin tale fortælle, at den tyske rigsdags valgperiode blev forlænget til 1947. Føreren regnede åbenbart ikke med normale tilstande før da.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Blixen sammenligner nazismen med Islam, der skal udbredes med ild og sværd, og hun finder det til sidst naturligt, at det for en race, der har sit ideal og formål i sig selv, og som forbyder blodblanding, er blevet en nødvendighed at føre krig, at føre en hvilken som helst krig, for at holde blodomløbet i orden. "Det er dog altid en slags forhold at stå i til andre mennesker: at slås med dem".Hun så "med en følelse af udløsning" på de soldater, som marcherede vestpå, og "som nu skal ud og i lag med folk af en anden art"."Karen Blixen var i Berlin for at skrive en række artikler om byen i starten af 1940 til en dansk avis. Den allerede dengang verdensberømte forfatter anede ikke, at de soldater, hun så marchere vestpå, først ville slå et sving forbi hendes eget hjemland og besætte det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"10-årsdagen for nazismens magtovertagelse markeredes. Man kan ikke sige, at den fejredes. Stemningen mindede mest af alt om ’gudernes tusmørke’, Götterdämmerung, i wagnersk udformning (en generalprøve på det virkelige tyske Ragnarok). Hitler var aldeles desperat og havde ikke tid til at tale til det tyske folk. Det fik nøjes med en proklamation fra ham, deklameret af Goebbels."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Fjerde bind fortæller om sidste del af krigen, hvor tyskerne led nederlag efter nederlag, og de allierede planlagde, hvordan de bedst fik krigen afsluttet med sig selv som vindere. Børge Outze beretter om jødeforfølgelsen i Danmark, folkestrejken i København samt om Danmarks befrielse.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Det er aldrig mørkere end i timen før daggry...Det måtte enhver, som ikke gjorde fælles sag med de nazistisk-fascistisk-japanske erobrere, og som ikke var blind af frygt, trøste sig med i 1942; for mørkt så det ud."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Tredje bind fortæller blandt andet om drengesabotørerne i Churchillgruppen fra Aalborg, der med deres sabotageaktioner og unge alder inspirerede modstandsgrupper over hele landet og endda blev berømte i udlandet, om danske satiretegninger af nazisterne og deres betydning for befolkningens moral samt om den nazistiske krigsforbryder Werner Bests tidlige interesse for Danmark.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information. Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Op ad formiddagen måtte situationen tage sig ganske lovende ud, set fra Berlin: Danmark var erobret med ubetydelige tab, i Norge manglede tilsyneladende kun et militært oprydningsarbejde; thi alle norske kystbyer af betydning var erobret eller ved at blive det.Tyskerne var herrer fra Narvik til Gedser. Norges kongefamilie, regering, storting og generalstab var på flugt, men ikke ude af Norge. De herrer lod sig vel indfange og overtale til samarbejde, og ellers måtte de jo uskadeliggøres. Militært måtte der regnes med modstand mellem Narvik og den svenske grænse og omkring Oslofjord, og nogle desorganiserede norske styrker oppe i dalene blev der vel at afvæbne."Børge Outze fortæller om den tyske sejrstemning, da det gik op for dem, at Danmark var sikkert besat uden nævneværdige tab. Norge viste sig dog at blive sværere at få styr på, end de havde regnet med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"For Tysklands allierede i 2. verdenskrig, for våbenbroderen Finland og først og fremmest for de neutrale lande og alle tilhængere af neutralitetspolitik må Hitlers plan fra 1942 give anledning til eftertanke. Ingen grad af neutralitet, af støtte til Tyskland eller af tyskvenlighed havde sikret mod opslugning efter tysk sejr."Børge Outze fortæller om Hitlers plan for, hvordan han ville indrette det tyske rige, når han havde vundet krigen. Europa og Nordafrika blev udførligt kategoriseret alt efter hvilken plads de pågældende lande og folkeslag ifølge Hitler egnede sig til i det nye storgermanske rige. Mange skulle deporteres til Sibirien, en del forventede man ville blive ideologisk enig med tyskerne, men én ting lå fast: Intet folk fik lov at bestemme sin egen skæbne, uanset om det havde været neutralt under krigen eller ej.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den opmærksomme læser vil have savnet én ting i de grundige tyske forberedelser: udkast til krigserklæringer.Dem søger man forgæves efter. Det var ligefrem vedtaget, at Tyskland ikke mere skulle erklære nogen krig. Det skete ikke under hele 2. verdenskrig. Af og til befandt man sig i krig med nogen, men det var hver gang de andres skyld, og man konstaterede kun, at krigstilstanden var indtrådt. Hitler anså det for en fejl af kejser Wilhelm, at han i 1914 havde erklæret krig og derved udadtil tage krigsskyld på sig."Børge Outze gennemgår de første måneder, efter Danmark var blevet besat, og ser på Tysklands noget specielle syn på sig selv som krigsførende land. Et land, der aldrig gjorde noget forkert, og som i sidste ende ville stå triumferende tilbage som sejrherre.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Danmark vågnede den 10. april 1940 – en onsdag morgen – efter den mørkeste nat i sin historie og erkendte, at besættelsen ikke var noget mareridt.Den var virkelighed.Herrer vi havde af himmelens vrede. For nu råded tysken i Danmark. Og som i Niels Ebbesens dage var der ’mange om skylden og flere om skaden, fjenden på borgen og falskhed på gaden’. Kun ingen Niels Ebbesen!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Andet bind fortæller blandt andet om den 10. april, hvor ingen længere kunne benægte, at besættelsen var en realitet, de mange ændringer i bybilledet og i mentaliteten samt om rygterne, der gik i Danmark om tyskernes fremgang i Norge og attentatet på kong Haakon og kronprins Olav.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Og Danmark var en trædesten i vandet mellem Tyskland og Norge...Truslen var dobbelt.Det var indlysende, at et knust Finland – og hvordan skulle Hitler i vinteren 1939-1940 kunne tro andet, end at det blev knust? – betød russisk naboskab til Tysklands vigtigste krigsarsenal, de svenske malmlejer.Og det var lige så indlysende, at en enig verdensmedlidenhed med finnerne gav England-Frankrig en lejlighed til at komme finnerne til undsætning tværs over den skandinaviske "kalot", med deraf følgende virkninger i de nordsvenske malmdistrikter, som var den eneste "korridor" mellem Finland og den vestlige verden, man kunne drømme om at benytte."Børge Outze fortæller om Hitlers overvejelser over, hvordan Danmark og resten af Skandinavien lettest kunne erobres, og hvad landene hver især kunne bruges til. Hvert land kunne levere ressourcer såvel som strategisk vigtig placering for den videre krigsføring.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Scavenius tilstræbte en officiel afstandstagen fra sabotagen, en ny "Buhl-erklæring", denne gang ikke fra statsministeren, der jo ikke havde folkets øre, men fra rigsdagen, måske endog fra Kongen, hvis det ikke kunne være andet. Men det havde hast. Den 26. marts drøftedes sagen i ministermødet; "indgaaende" står der i protokollen. Dagen efter førte Scavenius den frem i Nimandsudvalget. Han malede i drastiske farver: "partisankrig" kaldte han sabotagen, hvilket viser, hvor langt fra den barske europæiske virkelighed man endnu opererede i den danske regering."Børge Outze fortæller om Danmarks situation i midten af 1943 efter folketingsvalget 23. marts. Valget havde ikke løst problemerne i Danmark, for selvom Scavenius fik lov at blive som statsminister, var der store dele af befolkningen, der ikke lyttede til ham – slet ikke den modstandsbevægelse, som han selv ønskede at få bugt med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Der var i det hele taget aldeles ikke ro i Fæstningen Europa. I Bulgarien, hvor modstandsbevægelsen forblev i byerne uden at prøve på at føre partisankampe efter jugoslavisk mønster, døjede tyskerne meget ondt. De fik aldrig bugt med modstanden, skønt de skød hver femte arrestant. (Fra 1942 til Bulgariens befrielse i 1944: 12.861 af 60.000). I Belgien lukkede tyskerne universitetet i Bruxelles for at knække den intellektuelle del af modstandsbevægelsen."Børge Outze gør status over anden verdenskrig, som det så ud i foråret 1942, hvor krigen endnu kørte for fuld skrue over hele verden. Japanerne havde besat Filippinerne efter nådesløst at have udryddet de flygtende amerikanske soldater. I Afrika og Europa fortsatte krigen mellem nazisterne og de allierede ufortrødent, mens flere og flere valgte at gøre modstand i de besatte områder.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Dagen efter nedkastningen ved Haslev fik et ægtepar i Tåstrup, statsbanearkitekt Huulbæk Andersen og hans hustru, et uventet besøg.Fru Huulbæk Andersens mor var ved en 16-tiden ved at tage afsked efter et julebesøg. Man stod i forstuen for at følge til toget, da det ringede på døren. Udenfor stod en mand, der var helt uformelig og ukendelig af tøj. Nok var det koldt, men alligevel... Under armen havde han en pakke, der lignede en indpakket potteplante. (Det var det. En alpeviol.)De fik et chok, da de genkendte manden: Mogens Hammer.Hammer havde i fortvivlelse søgt kontakt med sin egen familie!"Børge Outze fortæller om de dramatiske begivenheder i Danmark i vinteren mellem 1941 og 1942. Han beretter om faldskærmstragedien ved Haslev, hvor Carl Johan Bruhns faldskærm ikke foldede sig ud, og hans makker, Mogens Hammer, måtte improvisere og stik mod alle regler for faldskærmsfolk søgte beskyttelse hos sin egen familie.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Det tilsyneladende næsten massakrerede Storbritannien var også forudseende nok til at knytte forbindelserne til de slagne europæiske lande for at sikre sig lokal medhjælp den dag, britiske tropper igen kunne gå i land på kontinentet. Man fandt overalt forbindelsesmuligheder.Også Danmark og England fik kontakt.Med enkelte konservative og socialdemokratiske politikeres vidende – men uden den danske regerings og selvsagt uden tyskernes – blev kontakten mellem den danske og den britiske efterretningstjeneste intim. Det var ikke småting, som sivede ud af Danmark til englænderne i Stockholm."Børge Outze fortæller om den afgørende kontakt mellem den danske modstandsbevægelse og englænderne under anden verdenskrig. For at briterne skulle kunne bekæmpe nazisterne i de besatte lande var samarbejdet med de lokale afgørende.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Hvornår en del af sandheden gik op for de ansvarlige, og hvornår de så den fulde, frygtelige virkelighed i øjnene, har de aldrig røbet, og det store flertal har taget deres viden med sig i graven. Gennemgår man begivenhederne i marts 1940 dalg for dag, som det skal gøres her, vil man være ude af stand til at fatte, at alle ikke hele tiden var klar over alt. Den, som selv har levet med dengang, ved, at sådan var det ikke; heller ikke vi uansvarlige forstod at tyde alle de tegn, som var at se, men forfatteren tør med en vis ret hævde, at nogen forstod en hel del."Børge Outze gennemgår begivenhederne under anden verdenskrig dag for dag fra 1. marts 1940 til 9. april, hvor Danmark blev besat. Mange af oplysningerne kom først frem, efter krigen var slut.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den 8. april 1940 er for det danske folk så vigtig en dato, at det for at holde den fast i erindringen og gøre ting klare, som da var skjulte, er nødvendigt at gennemgå døgnet time for time. Det bliver en mosaik, som vel først danner et billede, når den sidste time er beskrevet."Børge Outze gennemgår time for time den 8. april 1940, dagen før skæbnedagen, vi alle kender. Hvorfor er den 8. april så vigtig, når det var den 9. april, tyskerne gjorde deres indtog? Fordi den 9. april kun lader sig forstå, når begivenhederne, der gik forud, er forstået.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Krigslykken var for alvor vendt i Stillehavet – og dermed var i virkeligheden krigslykken i 2. verdenskrig gået over til aksens modstandere, selv om begivenhederne på Østfronten i sommeren løb gjorde det svært at se fra den europæiske synsvinkel. Tyskland-Italien-Japan havde tabt 2. verdenskrig 4.-5. juni 1942..."Børge Outze fortæller om anden verdenskrigs gang i sommeren 1942, hvor det hele begyndte at vende. Han beskriver også tragedien i den tjekkiske landsby Lidice, som blev jævnet med jorden af nazisterne som gengældelse for drabet på topnazisten Reinhard Heydrich. Nazisterne havde modtaget et falsk tip om, at mænd fra Lidice stod bag drabet, og derfor blev samtlige 192 mænd over 16 år dræbt. Kvinderne blev sat i koncentrationslejre og størstedelen af børnene blev gasset. Hændelsen er et af de grusomste eksempler på nazisternes afstraffelse af lokalbefolkningen i de besatte lande.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

""Vi kunne på grund af landets karakter ikke skabe et forsvarsvæsen som andre lande, selv om viljen havde været til stede, og disse forhold i forening med den uvilje til krig som efterhånden er udviklet i befolkningen, har ført Danmark ind i en stilling, der umuliggør alle forestillinger om effektivt kampberedskab. Vort land er indrettet på at udøve en bevogtning for vor neutralitet, men krigsførelse i egentlig forstand er udelukket af geografiske forhold, ligesom befolkningens ringe størrelse også udelukker tilstedeværelsen af en hær, der kan tage kampen op imod de magter, som kan tænkes at stå over for Danmark."Sådan lød statsminister Staunings tale til nationen 1. januar 1940, da han forsøgte at forklare Danmarks position. Det skabte et ramaskrig fra andre politikere og fra officerer over, at man lod til bare at ville lægge sig fladt ned, hvis tyskerne kom, og en anden erklæring måtte udarbejdes.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Den helt præcise Wesertid var: 9. april 4,15 (5,15 tysk sommertid).Det havde kun betydning for overfaldet på Danmark. I Norge var kampene jo allerede i fuld gang.Danmark skulle angribes på tretten punkter. Klokken ca. 4 lå tyske tropper fladt på maven på dækkene af skibe udfor København, Gedser, Korsør, Nyborg og i Lillebælt. De krøb frem mod fire punkter af den danske landegrænse, mens pansertog kørte frem ad de to jernbanelinjer, som fører over grænsen."Børge Outze fortæller om tyskernes strategi for angrebet på Danmark og Norge. Det kom til at gå meget forskelligt for sig i de to lande. Norge gjorde modstand mod angrebet. Danmark overgav sig, uden at det var nødvendigt at gøre brug af de bomber, tyskerne havde klar til at bombe København.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Bomber fra luften ville belære alle om, at Danmark var "på krigskortet" og alle danske arbejdere om faren ved at deltage i tysk krigsproduktion – hvor uundgåeligt det end var for dem, om de ville leve. Og inspiration til sabotage ville næppe udeblive."Børge Outze fortæller om starten af januar 1943, hvor de allierede begyndte at udse sig bombemål i Danmark, der, skønt det ikke var med god vilje, i al for høj grad hjalp med den tyske krigsproduktion. Måske kunne Royal Air Forces bombardementer af de danske fabrikker, der producerede krigsvigtigt materiale til tyskerne, inspirere de lokale arbejdere til at sabotere produktionen fremfor at hjælpe til med den.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En magtkamp begyndte. Ikke en kamp mellem dr. Best og den regering og det administrationsapparat, han i sine egne øjne var "opsynsmand" for; thi fra officiel dansk side drog man et lettelsens suk over at have fået en diplomat at forhandle med i stedet for at blive prisgivet en rigskommissær eller general von Hanneken, som ikke ville hilse på nogen... dr. Best var jo tydeligt nok civiliseret... nej, en kamp mellem dr. Best og den danske modstandsbevægelse, som groede, næret af harmen over, hvad den danske regering lagde navn til, og af frygten for, hvad den måske ville gå med til." Børge Outze fortæller om, da Werner Best gjorde sit indtog i Danmark og overtog styringen. Han havde længe haft sin helt egen teori om, hvordan et besat land skulle styres, når krigen var slut, og Danmark gav Best den oplagte mulighed for at afprøve sin teori i praksis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Langsomt begyndte man at kunne lugte krigen.Mangel på sæbe og anvendelse af surrogattobak fik fra den første krigsdag Danmark til at stinke, værre for hver dag. Senere dukkede fynsk tobak op og gjorde ondt værre. Snart blandedes duften af løbesod i skorstenene i atmosfæren, for da brændslet slap op, begyndte man at fyre med danske brunkul og danske tørv."Børge Outze fortæller om knaphedens tid i Danmark under anden verdenskrig. Heste blev spændt for biler, for benzin var næsten ikke til at skaffe, gamle mennesker lod sig transportere i rickshaws, og alverdens andre kompromiser blev indgået. Han beskriver endvidere, hvordan kritiske danskere så på begivenhederne den 9. april, hvor landet havde overgivet sig til nazisterne uden kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En af de nordligst boende danske sydslesvigere, Nikolaj Nielsen i Kobbermølle, var ved midnat på vej hjem fra møde i Flensborg. Han gik til fods ud ad Åbenrågade. Hans tanker var ved alle de tegn på noget "stort og ondt", som han havde anet snarere end iagttaget i dagens løb. Han havde endnu ikke syn for sagn. Ville tyskerne hævne slaget ved Bov – general Hedemanns sejr over slesvig-holstenerne 9. april 1848 her lige nordenfor Flensborg? Skulle der atter kæmpes i Bov sogn en 9. april? Ville danske soldater atter leve op til de stolte ord, som – på tysk – står på gravstenen på Flensborg Kirkegård, den, som fik lov at blive stående, da de flyttede Istedløven: "Treu waren sie geschworenen Eiden," Tro var de mod svoren ed"."Børge Outze fortæller om natten til den 9. april 1940, hvor tyskerne næsten uden modstand besatte Danmark. Ikke alle var tilfredse med den danske regerings villighed til at give op uden nogen form for kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Under alarmen eller lige efter angrebet gennemsøgte ukendte personer hotellet. Man opdagede bagefter, at de bl.a. havde stjålet statsministerens kuffert, så han nu kun ejede en spadserestok (Den mistede han senere!), og alle notater fra nattens telefonsamtaler. Nogle bygninger brændte. Hotellet fik ruderne på førstesal blæst ind, men bygningen var i øvrigt uskadt.Kort efter angrebet kom Kongen ud fra lunden, noget rystet, men fattet. Kronprinsen var tilsyneladende ganske upåvirket."Børge Outze fortæller om nazisternes desperate mordforsøg på den norske konge og kronprins, da det gik op for dem, at de ikke kunne overtale ham til at overgive sig. De overvejede at få den danske konge til at mægle mellem nazisterne og kong Haakon, men Norges konge var ikke til at snakke med. Danske tilstande ville han ikke vide noget af.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I løbet af besættelsen måtte nazisterne indse, at det blev sværere end først antaget at indlemme Danmark i Tyskland som en slags tysk provins af ligesindede. Ikke mindst var kongen et problem. Ikke blot var hans holdning til nazisterne og føreren selv kølig, men han insisterede også på at deltage i kulturelle begivenheder, der gik imod besættelsesmagtens interesser, at anerkende tyskfjendtlige danske forfattere og at erklære offentligt, at han ville overdrage riget lige så frit til sin søn, som han havde modtaget det af sin far. Det blev mere og mere tydeligt, at kongen ikke var interesseret i at blive en del af det storgermanske rige.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Never‘ er et almindeligt engelsk ord, som ikke behøver oversættelse. Det har aldrig været så almindeligt som i 1940- ‘Never give up!‘ var Storbritanniens motto – i slang ændret til: ‘Never give in‘, som er næsten bedre. Det betyder: Læg dig aldrig til at dø –! eller på godt gammelt dansk: Opgiv aldrig ævred!Churchills taler holdt mod i Vesteuropa. De trængte igennem de tyske støjsenderes kvasende larm, som skulle hindre radiolytterne i at opfange dem – og de virkede netop sådan, som det er skildret af Torgny Segerstedt, hvis ord i parentes bemærket også satte mod i antinazister – og fik Sveriges konge og regering til at ryste på hænderne i frygt for neutraliteten."Børge Outze fortæller om Churchills brave og kompromisløse tilgang til krigen og det mod, han gav danskerne under besættelsen, hvor danskerne ikke bare måtte finde sig i nazisternes forhadte tilstedeværelse, men også måtte skjule sig for de engelske bombefly.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Mens tyske kampvognes larvebånd kørte asfalten i knas, var den danske befolkning neutral, nu blot krænket neutral, og gennem 9. aprils oplevelser havde mange bevaret den tro, at der kunne føres krig, som egentlig ikke kom de neutrale ved. (Der var folk, som bjærgede sig gennem hele krigen i den tro, at sådan kunne det have været hele tiden, blot danskerne fortsat havde opført sig neutralt over for den af de krigsførende magter, som var her til stedet...)"Børge Outze fortæller om danskernes forsøg på at bevare følelsen af normalitet, mens landet blev invaderet og besat af nazisterne, og nazisternes indsats for at få danskerne til ikke at gøre modstand. Noget af dette bestod i at lade den danske regering blive siddende, som den var, selvom der fandtes danske nazister, der kunne være blevet indsat i Folketinget i stedet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.